Ukraines droneoffensiv 18.-19. august: Mål, skader og presset på Rusland

Wildberries' faciliteter er blevet ramt gentagne gange under den bredere kampagne. Ifølge Institute for the Study of War, med henvisning til oplysninger fra Ukraines forsvarsministerium, havde ukrainske styrker siden juli ramt syv af detailkoncernens ti største logistikcentre.

Mønstret kan tyde på et forsøg på at svække distributionskapaciteten – snarere end udelukkende at angribe traditionelle militærbaser.

Ufa: brand i en raffinaderienhed under reparation

I Ufa, hovedbyen i den russiske republik Basjkortostan, oplyste regionale myndigheder, at droner nåede frem til industrielle anlæg. Ifølge rapportering citeret af Meduza faldt én drone ned i et industriområde og udløste en brand, mens en anden beskadigede en boligbygning og sårede én person. Myndighederne sagde også, at en enhed på et olieraffinaderi, som allerede var under reparation, brød i brand.

Det russiske statsmedie TASS rapporterede om branden på raffinaderiet og viderebragte forsvarsministeriets oplysning om, at 453 droner var blevet opsnappet i løbet af natten. Kilderne dokumenterer, at der opstod en brand, men fastslår ikke uafhængigt raffinaderiets samlede driftstab eller hvor længe en eventuel afbrydelse varede.

Ufa-raffinaderiet ligger ifølge Associated Press mere end 1.000 kilometer fra Ukraine og er en betydelig producent af smøremidler.

Dzerzjinsk: muligt angreb ved Sverdlov-fabrikken

Der blev også meldt om røg og droneaktivitet i Dzerzjinsk i regionen Nizjnij Novgorod. Open source-analyser pegede på Sverdlov-fabrikken, der producerer sprængstoffer, som et muligt mål på baggrund af røgudviklingens placering og videoanalyse.

Anlægget forbindes med Ruslands militærindustrielle sektor, men de tilgængelige oplysninger bekræfter ikke uafhængigt omfanget af skaderne ved hændelsen 19. august. En nærliggende boligbygning blev også angiveligt beskadiget.

Dødsfald og forstyrrelser i flytrafikken

Der findes ikke et pålideligt, samlet tal for tilskadekomne og dræbte under dronebølgen 18.-19. august. Tidligere angreb i den samme optrapning i midten af august blev ifølge russiske myndigheder knyttet til mindst seks dødsfald i Rusland, men disse skal ikke fremstilles som ofre for angrebene 18.-19. august specifikt.

Samtidig dræbte russiske angreb i den ukrainske region Kharkiv 10 mennesker den 18. august, ifølge embedsmænd citeret af Al Jazeera. De parallelle angreb viser, at optrapningen bestod af en udveksling af langtrækkende angreb, hvor civile på begge sider blev udsat for fare.

Dronealarmer har også tidligere forstyrret flytrafikken omkring Moskva under større angrebsbølger. De tilgængelige kilder fastslår dog ikke et præcist antal aflysninger eller forsinkelser, der specifikt kan tilskrives angrebene 18.-19. august. Under andre omfattende angreb blev der indført midlertidige restriktioner i Moskvas lufthavne, men oplysningerne bør ikke automatisk overføres til denne episode.

Hvorfor angriber Ukraine raffinaderier, fabrikker og lagre?

Ukraines langtrækkende dronekampagne ser ud til at være indrettet til at påføre kumulative omkostninger på flere dele af Ruslands krigssystem:

• Olie og brændstof: Angreb på raffinaderier kan forstyrre produktionen af brændstof og industriprodukter. Gentagne angreb skaber samtidig usikkerhed om reparationer og distribution. AP har beskrevet, hvordan fortsatte angreb på russiske olieanlæg har bidraget til pres på brændstofmarkedet og øget det politiske pres på Kreml.
• Militær produktion: Fabrikker, der forbindes med sprængstoffer, missildele og forsvarsproduktion, kan være attraktive mål, fordi forstyrrelser potentielt kan påvirke Ruslands evne til at fremstille eller vedligeholde våben. De tilgængelige oplysninger beviser dog ikke den fulde effekt af hændelsen i Dzerzjinsk.
• Logistik: Store lagre og distributionscentre kan understøtte transporten af udstyr og forsyninger, selv når de også bruges til civil handel. ISW beskriver Wildberries-netværket som en del af dobbeltanvendelig infrastruktur.
• Spredning af luftforsvaret: Vedvarende angreb tvinger Rusland til at fordele luftforsvarsressourcer over et stort territorium i stedet for kun at koncentrere dem ved fronten eller omkring større militære anlæg. Det er en strategisk begrundelse – ikke et bevis på, at hvert enkelt rapporteret angreb havde denne effekt.

Rækkevidden er i sig selv blevet et centralt element. Tidligere rapportering har beskrevet ukrainske droneangreb mod russiske raffinaderier, militærfabrikker, logistikcentre og andre mål hundredvis af kilometer fra Ukraine.

Oliepresset er reelt, men omfanget er svært at fastslå

Ukraine har gentagne gange angrebet russisk olieinfrastruktur for at reducere Ruslands indtægter, forstyrre brændstofforsyningen og gøre det dyrere at opretholde invasionen. Angrebene er blevet sat i forbindelse med afbrydelser på raffinaderier og mangel på brændstof på enkelte tankstationer. Samtidig har estimaterne for tabt raffineringskapacitet ændret sig i takt med, at anlæg er genoptaget eller har indstillet driften.

Derfor kan en enkelt, præcis procent for den nationale raffineringskapacitet ikke udledes af rapporteringen om 18.-19. august alene. Ukrainske og andre sekundære kilder har fremsat vurderinger af meget store reduktioner, men de bør behandles som estimater og ikke som endeligt fastslåede fakta.

Hvorfor førte angrebene til en strid med Storbritannien?

Moskva beskyldte Storbritannien for at støtte eller muliggøre Ukraines angreb dybt inde i Rusland efter rapporter om, at droner fremstillet i Storbritannien var blevet brugt mod russiske mål. Russiske myndigheder truede med ikke nærmere specificerede »konsekvenser«. Britiske repræsentanter afviste presset og sagde, at Storbritannien fortsat ville støtte Ukraine.

Rapporteringen dokumenterer ikke, at britisk leverede droner blev brugt i alle angrebene 18.-19. august. Den viser heller ikke, at Storbritannien havde direkte operationel kontrol over kampagnen. Striden afspejler i stedet en bredere russisk bestræbelse på at fremstille vestlig militær støtte som en direkte optrapning af konflikten.

Kan dronekampagnen presse Rusland mod forhandlinger?

Kievs tilsyneladende teori er, at angreb på olieindtægter, våbenproduktion, transport og den indre sikkerhed kan begrænse Moskvas handlemuligheder og gøre krigens omkostninger mere synlige i Rusland. Det er et plausibelt strategisk mål, men ikke det samme som dokumentation for, at angrebene i august ændrede Ruslands forhandlingsposition.

Det umiddelbare resultat var en bredere udveksling af langtrækkende angreb: Ukrainske droner nåede dybt ind i Rusland, mens russiske angreb fortsatte med at dræbe civile og beskadige infrastruktur i Ukraine. Operationen 18.-19. august viser derfor en optrapning i rækkevidde og pres. Den politiske effekt vil dog afhænge af, om de samlede økonomiske, militære og sikkerhedsmæssige omkostninger bliver store nok til at påvirke Kremls beslutninger.