Missilangreb og angreb på skibe udløser handelsstop mellem Emiraterne og Iran

Hvorfor stoppede Emiraterne forbindelserne?

De Forenede Arabiske Emirater siger, at de har indstillet al handel, kommerciel udveksling og finansielle transaktioner med Iran, fordi et påstået iransk missilangreb og gentagne angreb på skibe med forbindelse til Emiraterne blev opfattet som en bredere regional eskalering. Ifølge Abu Dhabi truede udviklingen både landets sikkerhed, den maritime trafik og den internationale stabilitet. Iran har afvist at have affyret missilerne, så ansvaret er fortsat omstridt.

Hvad skete der omkring klokken 21?

Emiratiske luftforsvarssystemer opdagede angiveligt to ballistiske missiler, der blev affyret fra iransk territorium omkring klokken 21.00. Det ene missil faldt i De Forenede Arabiske Emiraters territorialfarvand, mens det andet faldt i internationalt farvand. Abu Dhabi vurderede, at missilerne var rettet mod skibstrafik og ikke mod landmål.

Hændelsen kom efter en række beskyldninger fra Emiraterne om, at iranske styrker havde angrebet mindst tre skibe med forbindelse til Abu Dhabi National Oil Company, bedre kendt som ADNOC, mens de sejlede gennem Hormuzstrædet. Det omfattede et påstået missilangreb og senere droneangreb på to tankskibe. Der blev ikke rapporteret om dræbte eller sårede i de omtalte ADNOC-hændelser.

En eskalering omkring Hormuzstrædet

Det påståede missilangreb blev dermed af Emiraterne opfattet som et skridt op fra angreb på kommercielle skibe i selve strædet til en direkte trussel i eller tæt på emiratiske farvande. Handelsstoppet fungerer derfor både som en straf mod Iran og som et signal om, at Abu Dhabi ikke mener, at normale kommercielle forbindelser kan fortsætte, mens skibstrafikken er truet.

Baggrunden er en fem måneder lang krig mellem USA og Iran samt den alvorlige forstyrrelse af trafikken gennem Hormuzstrædet. Et memorandum fra juni, indgået i Islamabad, lagde op til en midlertidig lempelse: USA skulle fjerne sin flådeblokade, mens Iran skulle sørge for sikker passage for kommercielle skibe. Ordningen skulle dog kun gælde i 60 dage og var ikke en varig politisk aftale.

Iran og Oman har siden drøftet nye sejlruter gennem strædet. Teheran har imidlertid understreget, at en aftale med Oman alene ikke vil være nok til at genåbne vandvejen. Iran har krævet bredere amerikanske indrømmelser, herunder ophævelse af flådeblokaden og sanktionerne, tilbagetrækning af amerikanske styrker fra regionen samt erstatning for krigsskader.

Diplomatiske forsøg er gået i stå

Det påståede missilangreb fandt sted på et tidspunkt, hvor forsøgene på at dæmpe konflikten enten var gået i stå eller ikke havde givet konkrete resultater. Washington sagde, at der ikke foregik forhandlinger mellem USA og Iran, mens Iran advarede Golfstaterne om, at hjælp eller støtte til amerikanske militæroperationer kunne gøre dem til parter i konflikten.

Oman spiller en særlig følsom rolle. Landet fungerer som mægler over for Iran, samtidig med at det koordinerer sikkerhedsspørgsmål med Emiraterne. Saudi-Arabien og andre sunni-ledede stater bevæger sig desuden mod fælles aftaler om maritimt forsvar. Det afspejler frygten for, at enkeltstående angreb på tankskibe kan udvikle sig til en samlet sikkerhedskrise i Golfen.

Hvorfor er Hormuzstrædet så vigtigt?

Hormuzstrædet er den vigtigste udsejlingsrute for en stor del af Golfregionens olie- og eksport af flydende naturgas. Trafikken gennem strædet er faldet markant: rapporterne spænder fra kraftigt reduceret passage til blot få skibe på enkelte dage. Det viser, at den reelle lukning ikke kun skyldes formelle restriktioner, men også forsikringsselskabers, besætningers og rederiers frygt for angreb.

Nogle tal og detaljer, der er nævnt i forbindelse med konflikten – blandt andet op mod 19 målrettede skibe, den præcise sammenligning med seks skibe om dagen, dødsfald og kvæstelser på andre skibe samt oplysninger om tilbageholdelsen af et tankskib ved Qeshm – er ikke uafhængigt bekræftet af det stærkeste kildemateriale her. De bør derfor behandles som rapporterede påstande og ikke som fastslåede fakta.