Kushners Gaza-mission endte uden gennembrud trods fire timers møde med Netanyahu

Jared Kushners diplomatiske mission gav enkelte praktiske aftaler, men ingen politisk løsning. Efter næsten fire timers samtaler med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, stod de afgørende uenigheder stadig ved magt: Israel vil ikke trække sine styrker tilbage eller begynde genopbygningen af Gaza, før Hamas er afvæbnet, mens Hamas siger, at Israel først skal overholde våbenhvilen fra oktober 2025.

Et forsøg på at løsne fastlåsningen

Kushner, der er USA's udsending og svigersøn til præsident Donald Trump, mødtes søndag med Hamas' politiske leder Khalil al-Hayya i Egypten. Dagen efter fortsatte han i Jerusalem med Netanyahu og repræsentanter for Trumps såkaldte Board of Peace – et amerikansk støttet organ, der arbejder med planen for Gaza.

Det centrale stridspunkt var Israels krav om fortsat at kunne gennemføre målrettede angreb mod Hamas-medlemmer, som Israel mener deltog i angrebet den 7. oktober 2023. Ifølge en israelsk embedsmand var det netop dette spørgsmål, Kushner og Netanyahu stødte sammen om. Kushner pressede samtidig på for, at planen blev omsat til konkrete skridt under våbenhvilen.

Hvad går 15-punktsplanen ud på?

Den amerikansk støttede 15-punkts køreplan lægger op til, at Hamas gradvist afleverer sine våben og demilitariserer Gaza. Til gengæld skal Israel trække sine styrker tilbage trin for trin, hvorefter genopbygningen af det krigshærgede område kan begynde.

Netanyahus position er mere vidtgående end den rækkefølge, planen lægger op til. Han har fastholdt, at der ikke skal ske nogen israelsk tilbagetrækning eller genopbygning, før Hamas er reelt og fuldstændigt afvæbnet i hele Gaza.

Kushner sagde efter mødet, at Gaza ikke vil blive genopbygget, så længe Hamas har våben. Han antydede også, at et Hamas-afslag på at afvæbne sig vil føre til bredere amerikansk støtte til Israel.

Arbejdsgrupper, men ingen aftale om næste skridt

Israel og USA oplyste, at de vil oprette arbejdsgrupper, som skal arbejde med to spor:

• Hamas' afvæbning og Gazas demilitarisering.
• Genopbygning, sanitet, rent vand og anden civil infrastruktur.

Parterne drøftede desuden, at en amerikansk militærgeneral skal kontrollere, om Hamas afleverer sine våben, og om de faktisk bliver afviklet. Det er dog ikke det samme som en aftale om israelsk tilbagetrækning eller en tidsplan for våbenhvilen.

Udmeldingerne efter mødet pegede derfor i forskellige retninger. Israels engelsksprogede kommunikation beskrev samtalerne som konstruktive og med fremgang. Hebraisksprogede medier og israelske embedsmænd fremhævede derimod, at de israelske styrker bliver i Gaza, og at Israel fortsat vil bevare sin operationelle frihed. Resultatet var et møde, der lød positivt i tonen, men var uklart i substansen.

Hamas kræver, at Israel går først

Hamas accepterede ikke Israels rækkefølge. Gruppen sagde, at gennemførelsen af planen afhænger af, at Israel først stopper det, Hamas beskriver som brud på våbenhvilen fra oktober 2025, og bevæger sig mod den aftalte tilbagetrækning.

Dermed kræver begge sider i praksis, at modparten tager det første risikable skridt: Israel vil se en fuldstændig afvæbning, før landet trækker sig, mens Hamas vil se israelsk tilbagetrækning og overholdelse af våbenhvilen, før gruppen afleverer sine våben.

Dødeligt angreb dagen efter

Tirsdag, dagen efter Kushners møde med Netanyahu, ramte et israelsk luftangreb området omkring caféen “Sweet and Bitter” ved havnen i Gaza By. Området fungerede også som tilholdssted for mennesker, der var blevet fordrevet fra deres hjem.

Palæstinensiske sundhedsmyndigheder oplyste, at mindst seks palæstinensere blev dræbt, herunder et barn, og at 14 andre blev såret. Israels militær sagde, at angrebet var rettet mod flere Hamas-kommandører, som planlagde angreb mod israelske styrker, og ikke mod caféen som civilt mål.

Angrebet gjorde afstanden mellem diplomatiske erklæringer og situationen på jorden tydelig. For palæstinensere, der stadig lever med angreb og fordrivelse, fremstod forhandlingsprocessen som løsrevet fra deres akutte sikkerheds- og humanitære situation.

Hvorfor et hurtigt gennembrud virker usandsynligt

Selv om arbejdsgrupperne kan skabe en teknisk ramme for videre forhandlinger, er de grundlæggende politiske problemer ikke løst. Israel har ikke offentligt forpligtet sig til en tilbagetrækning, og Hamas har ikke accepteret at afvæbne sig, mens israelske operationer fortsætter.

Analytikere vurderede desuden, at Netanyahu har begrænset politisk incitament til at indgå et kostbart kompromis før Israels valg den 27. oktober. Presset fra både hans regeringspartnere og USA gør spørgsmålet politisk risikabelt. Derfor er vurderingen, at et meningsfuldt gennembrud på kort sigt er usandsynligt.