Tankere vender om i Hormuzstrædet – et nyt tegn på, at krisen langt fra er ovre

De pludselige vendinger fra de kinesisk forbundne supertankere Sea V og Hestia er et tydeligt signal om, at sejlads gennem Hormuzstrædet fortsat er både uforudsigelig og kommercielt risikabel.

Sea V var lastet med råolie fra Irak og sejlede mod strædet, da skibet tirsdag ændrede kurs og vendte om. Ifølge skibssporingsdata ligger det nu stille midt i strædet. Hestia sejlede tidligt onsdag ind i Den Persiske Golf langs den omanske kyst, men vendte derefter om og sejlede ud igen. Det er ikke bekræftet, hvad der udløste kursændringerne. De bør derfor ikke i sig selv tolkes som tegn på en bestemt iransk ordre eller et konkret angreb.

Selv kinesisk forbundne skibe holder igen

Kinesisk forbundne tankere kunne umiddelbart forventes at være relativt mindre udsatte, fordi Kina køber iransk olie. Men Sea V’s og Hestias manøvrer viser, at selv disse rederier ikke betragter ruten som pålideligt sikker.

Det handler ikke kun om den direkte risiko for angreb. Rederierne skal også indregne usikker adgang, mulige blokader, højere forsikringspræmier, ventetid og risikoen for at få lasten forsinket eller omdirigeret.

Trafikken er styrtdykket

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste flaskehalse for olie- og gastransport. Før krigen passerede omkring 18 millioner tønder råolie og raffinerede olieprodukter strædet dagligt. Ifølge Kpler-data, omtalt af Reuters, faldt mængden til 4,8 millioner tønder om dagen i juli og har i august ligget på omkring 2 millioner tønder dagligt.

Skibstrafikken er også faldet markant. Efter angreb på tankere passerede blot fem råvaretransportskibe strædet en lørdag, mens ingen blev registreret den følgende søndag. Weekenden før var tallet 31.

På andre dage har trafikken kun ligget på et encifret antal skibe. Kpler registrerede eksempelvis ni passager torsdag, op fra fem dagen før, men stadig under august-gennemsnittet på 12 om dagen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at strædet er fuldstændig lukket. Nogle skibe sejler fortsat igennem, blandt andet under særlige sikkerhedsforhold eller med tilladelse. Men de offentligt tilgængelige data peger på et voldsomt fald i de samlede strømme, mens modstridende amerikanske og iranske udmeldinger gør det vanskeligt at fastslå, hvem der reelt kan garantere sikker passage.

Omveje koster millioner

Når tankere undgår Hormuz, bliver sejladserne både længere og dyrere. Reuters har beregnet, at brændstofudgiften på en relevant alternativ rute kan stige fra cirka 1,26 millioner dollar til 2,87 millioner dollar. Dertil kommer omkring 1 million dollar i gebyr for passage gennem Suezkanalen.

Også selve fragtraterne er steget. Prisen for at transportere olie med meget store råolietankere fra Mellemøsten til Kina steg ifølge LSEG-data fra omkring 300.000 dollar om dagen i begyndelsen af juli til 490.000 dollar.

De højere omkostninger kan i sidste ende påvirke oliepriser, raffinaderier og forbrugere langt uden for Golfregionen. Den 19. august steg Brent-olie til 91,71 dollar tønden, mens amerikansk WTI blev handlet til 85,70 dollar.

Iran søger indflydelse på passage

Teheran har hidtil vist, at landet kan afskrække skibe, true udvalgte aktører og opstille betingelser for sejlads uden nødvendigvis at lukke hele strædet permanent.

Et forslag behandlet af et iransk parlamentsudvalg indebærer blandt andet, at amerikanske, israelske og andre såkaldt fjendtlige skibe ikke må passere. Iran har desuden ifølge en højtstående iransk embedsmand søgt et gebyr på mellem 5 og 7 procent af lastens værdi. Oman har drøftet et gebyr på omkring 3 procent, mens USA modsætter sig gebyrer.

En mulig iransk-omansk ordning skulle ifølge kilder give Iran kontrol over skibe, der sejler ind i Golfen. Det kan måske åbne strædet delvist, men vil samtidig gøre iransk skøn og godkendelse til en fast del af adgangen til en international handelsrute.

Forslaget er heller ikke enkelt at gennemføre. Amerikanske sanktioner og restriktive forsikringsvilkår kan gøre betalinger og sikkerhedsdækning vanskelige.

Normal trafik er stadig langt væk

Kursændringerne kommer efter tankerangreb og fastlåste forhandlinger mellem USA og Iran. Den fornyede amerikanske økonomiske pression mod Teheran har ikke skabt en fælles sikkerhedsordning for skibsfarten; den har snarere skærpet striden om, hvem der skal kontrollere adgangen til strædet.

Det mest forsigtige svar på Sea V’s og Hestias U-vendinger er derfor ikke, at en bestemt aktør nødvendigvis har beordret dem til at vende om. Det er, at rederierne fortsat vurderer Hormuz som så usikkert, at selv skibe med stærke handelsmæssige forbindelser til Kina og Iran ikke uden videre vil tage chancen.

En tilbagevenden til normal trafik ser derfor ikke nært forestående ud.