Toldsatserne skulle indføres som ekstra afgifter med hjemmel i Section 338 i Tariff Act fra 1930. Det Hvide Hus sagde, at tiltaget var et svar på det, administrationen beskrev som Canadas diskriminerende behandling af amerikanske varer – især inden for biler, alkohol og mejeriprodukter.
Trump gav få konkrete oplysninger om den mulige aftale, men skrev, at den for længst annullerede Keystone XL-rørledning "måske kan vækkes fra de døde". Kommentaren antydede, at en genoplivning af projektet kunne få en rolle i den nye pakke.
Der blev dog ikke offentliggjort endelige vilkår, som kobler en genstart af rørledningen sammen med lempelser af tolden.
Pausen kom efter mere end en uges intensiverede forhandlinger. Carney talte med Trump mandag og igen sent tirsdag, mens Canadas handelsminister Dominic LeBlanc og landets chefforhandler Janice Charette holdt gentagne møder med USA's handelsrepræsentant Jamieson Greer. Kort før fristen mødtes LeBlanc og Charette desuden med Greer og USA's handelsminister Howard Lutnick.
Det komprimerede tidsforløb afspejlede den fortsatte usikkerhed. Tidligere i august havde canadiske embedsmænd sagt, at parterne stadig stod langt fra hinanden på dele af et udkast til en aftale, selv om begge regeringer forsøgte at bygge bro inden 19. august.
Bilindustrien var et af de centrale uafklarede spørgsmål. Forhandlerne havde drøftet at sænke den eksisterende amerikanske told på 25 procent på canadiske biler til 15 procent efter visse fradrag baseret på indholdet i bilerne. Men USA og Canada var uenige om, hvordan disse fradrag skulle beregnes.
Washington ønskede, at der skulle gives kredit for indhold fra USA, mens Canada ville have anerkendt kvalificerende dele og materialer fra hele Nordamerika.
Den mulige sats på 15 procent var derfor et forhandlingsforslag – ikke en offentliggjort aftale. En endelig løsning skal både afklare beregningsmetoden for biler og en række andre spørgsmål om markedsadgang og told.
De varslede afgifter var usædvanlige, fordi de bygger på Section 338 i Tariff Act fra 1930 – en sjældent anvendt bestemmelse. Det Hvide Hus sagde, at reglen giver præsidenten mulighed for at indføre ekstra told som svar på diskriminerende behandling af amerikansk handel. Medier beskrev tiltaget som den første kendte brug af bestemmelsen til at indføre told mod et andet land.
Toldsatserne var også bemærkelsesværdige, fordi de var udformet til at ramme bestemte canadiske varer, selv når produkterne ellers kunne have fået præferencebehandling under frihandelsaftalen mellem USA, Mexico og Canada, USMCA.
Det amerikanske handelskammer advarede om, at højere told kunne skade begge økonomier, øge omkostningerne for amerikanske familier og forstyrre de tæt integrerede forsyningskæder i Nordamerika. Organisationen argumenterede for, at færre handelsbarrierer for stål, aluminium, tømmer og autodele ville gavne amerikanske forbrugere, producenter, landmænd og arbejdstagere.
Handelskammeret har samtidig knyttet stabiliteten i det bredere USMCA-samarbejde til 13 millioner amerikanske arbejdspladser, som understøttes af handel med Canada og Mexico. Tallet beskriver arbejdspladser, der er forbundet med den regionale handel – det betyder ikke, at alle 13 millioner automatisk ville forsvinde, hvis toldsatserne trådte i kraft.
Fredagens frist bør først og fremmest forstås som et vindue til at færdiggøre dokumenter og løse de sidste uenigheder – ikke som et bevis på, at handelskonflikten er afsluttet. Embedsmændene skal omsætte den foreløbige skitse til endelige dokumenter og især finde en løsning på bilspørgsmålet.
Den umiddelbare risiko for et toldchok er dermed udskudt, men den underliggende forhandling er ikke afsluttet. Indtil de endelige vilkår er offentliggjort og accepteret af begge regeringer, er status for den foreslåede USA-Canada-aftale fortsat foreløbig.