Israel og Hamas står fast i striden om nedrustning og tilbagetrækning

Hamas sagde, at bevægelsen havde accepteret køreplanen, men understregede, at gennemførelsen afhang af, at Israel først overholdt sine egne forpligtelser. Palæstinensiske fraktioner, der mødtes i Kairo, anklagede ligeledes Israel for at afvise planen, undlade at opfylde forpligtelserne fra første fase og fortsætte med at overtræde våbenhvilen.

Forhandlingerne strandede dermed på et praktisk spørgsmål med store politiske konsekvenser: Skal en israelsk tilbagetrækning og sikkerhedsgarantier skabe rammerne for Hamas’ afvæbning – eller skal afvæbningen være gennemført, før Israel overhovedet begynder at trække sig ud?

Qatar øger det diplomatiske pres

Qatar opfordrede Israel og Hamas til at opfylde alle deres forpligtelser under våbenhvilen. Doha sagde, at Hamas havde levet op til de forpligtelser, der var forventet af bevægelsen under køreplanen, og opfordrede samtidig til pres på Israel for at få landet til at gennemføre sine egne tilsagn. Mæglerne kritiserede også fortsatte israelske angreb for at skade både aftalen og bestræbelserne på at indlede anden fase.

Egypten, Qatar og Türkiye fordømte særskilt de rapporterede israelske angreb, herunder angreb, der ramte sundhedsfaciliteter og medicinsk infrastruktur. De advarede om, at handlingerne kunne bringe næste fase af våbenhvilen i fare.

Det diplomatiske pres blev udvidet 16. august, da udenrigsministrene fra Türkiye, Egypten, Indonesien, Jordan, Pakistan, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater i en fælles udtalelse fordømte Israels afvisning af køreplanen. De skrev, at afvisningen truede gennemførelsen af den bredere USA-støttede plan og blokerede bestræbelserne på at afslutte konflikten.

Kushners møder gav ikke et gennembrud

USA’s udsending Jared Kushner holdt et sjældent møde i Egypten med Hamas-lederen Khalil al-Hayya, før han rejste til Jerusalem for at mødes med Netanyahu. Formålet var at redde den fastlåste 15-punktsplan.

USA krævede, at Hamas skulle levere en verificerbar afvæbning som en del af processen. Israel fastholdt samtidig, at en tilbagetrækning ikke kunne finde sted, før Hamas først havde nedlagt sine våben. Hamas sagde på sin side, at bevægelsen først ville begynde at afvæbne sig, hvis Netanyahu offentligt forpligtede sig til planens vilkår.

Efter møderne ændrede ingen af parterne offentligt deres grundlæggende position. Reuters rapporterede, at Kushner forlod Jerusalem uden et gennembrud, mens Israel og Hamas fortsat stod stejlt over for hinandens vigtigste krav.

Trumps indblanding blev en del af uenigheden

USA’s præsident Donald Trump opfordrede Israel til at indstille angrebene i Gaza og sagde, at Hamas havde accepteret at lægge våbnene, hvis Israel opfyldte sine egne forpligtelser. De tilgængelige rapporter beskrev dog udsagnet som en del af de uafklarede forhandlinger – ikke som en gennemført og uafhængigt verificeret aftale.

Hamas opfordrede efterfølgende mæglerne og garantmagterne, især Washington, til at lægge pres på Israel for at godkende og gennemføre den næste fase af køreplanen.

Rapporter om dræbte og overtrædelser

Gazas regeringskontor for medier oplyste, at 1.262 palæstinensere var blevet dræbt, og 4.168 såret i det, kontoret beskrev som israelske overtrædelser af våbenhvilen, siden aftalen trådte i kraft. Tallene er fremsatte oplysninger fra myndigheder i Gaza og er ikke uafhængigt verificeret i de kilder, der ligger til grund for denne artikel.

Tidligere udmeldinger fra det samme kontor angav lidt andre tal, blandt andet mere end 4.000 påståede brud på våbenhvilen og lavere tabstal. De skiftende opgørelser viser, at tallene fortsat blev opdateret.

Andre rapporter beskrev fortsatte hændelser under forhandlingerne, herunder drone- og artilleriangreb, der ifølge rapporterne dræbte og sårede palæstinensere.

Qatar arbejder også på et separat USA-Iran-spor

Qatar var samtidig involveret i et separat diplomatisk spor om spændingerne mellem USA og Iran. Doha støttede bestræbelser sammen med Iran og Oman på at genåbne Hormuzstrædet og beskrev fremskridt mod en ordning, der kunne bidrage til at genoptage bredere forhandlinger.

Qatars holdning var, at en aftale om at genåbne strædet og en bredere våbenhvile eller deeskalering burde indgås samtidig. Rapporterne beskrev forhandlingerne som fremskredne eller tæt på en aftale – ikke som en afsluttet, samtidig aftale.

Hvad sker der nu?

Den umiddelbare hindring er fortsat rækkefølgen. Israel ønsker verificeret afvæbning af Hamas før en tilbagetrækning eller genopbygning. Hamas og de regionale mæglere foretrækker en model, hvor afvæbning, israelsk tilbagetrækning og genopbygning udvikler sig som forbundne trin med gensidige tilsagn.

Den diplomatiske aktivitet i august øgede presset på Israel og skabte nye kanaler for forhandlinger, men løste ikke den grundlæggende uenighed. Køreplanen for Gazas våbenhvile var derfor fortsat fastlåst, mens der samtidig blev rapporteret om nye voldshandlinger og bestræbelser på at genoplive aftalen.