Irak godkender tre måneders nødmekanisme for olieeksport

En midlertidig løsning på et akut problem

Iraks kabinet har godkendt en tre måneders mekanisme for markedsføring og eksport af råolie. Ordningen træder i kraft 1. september og giver specialiserede irakiske og internationale selskaber mulighed for at håndtere eksporten via flere udskibningssteder i stedet for primært at være afhængig af oliehavne i Den Persiske Golf og skibstrafikken gennem Hormuzstrædet.

Det er først og fremmest en logistisk nødforanstaltning, der skal gøre det muligt at få olie ud af landet og stabilisere statens indtægter. Der er ikke tale om en annonceret stigning i den nationale olieproduktion.

Hvorfor havde Irak brug for ordningen?

Irak var særligt udsat, da Hormuzstrædet blev lukket under konflikten med Iran. Landet havde ikke tilstrækkeligt mange alternative eksportveje, og forstyrrelserne i skibstrafikken fik de irakiske olieeksporter til at falde kraftigt – ifølge irakiske oplysninger med omkring 75 procent.

For en stat, der er stærkt afhængig af olieindtægter, fik det hurtigt alvorlige økonomiske konsekvenser. De månedlige olieindtægter blev omtalt som faldet fra omkring 6 mia. dollar til under 2 mia. dollar. Irak og Kuwait blev fremhævet som særligt sårbare, fordi de har få fungerende omveje for deres olieeksport.

Sådan skal den midlertidige mekanisme fungere

Kabinetbeslutningen giver mulighed for tre måneders kontrakter med specialiserede lokale og internationale selskaber. Selskaberne skal hjælpe med at flytte og markedsføre irakisk råolie gennem flere eksportkanaler.

Bagdad har dog ikke offentliggjort navnene på selskaberne, de konkrete olievolumener eller en fuld oversigt over ruterne. Der er derfor tale om en kommerciel ramme, der gør alternative løsninger mulige – ikke om en detaljeret, offentligt fremlagt eksportplan.

Ceyhan bliver den vigtigste kortsigtede rute

Den mest konkrete alternative kanal går gennem Tyrkiet. De to lande har indgået en etårig aftale om fortsat brug af rørledningen mellem Irak og Tyrkiet, som fører råolie til Middelhavsterminalen Ceyhan. Aftalen fastsætter en minimumsstrøm på 750.000 tønder om dagen.

Ruten kan føre irakisk olie uden om Hormuzstrædet og dermed mindske afhængigheden af udskibning fra Den Persiske Golf. Den giver dog ikke i sig selv Irak et helt nyt eksportnet; den bygger på den eksisterende Iraq–Turkey Pipeline, som ifølge Reuters er landets eneste fungerende eksportledning.

Flere rørledninger er stadig på tegnebrættet

Irak arbejder samtidig på længerevarende alternativer. Et planlagt projekt skal forbinde Basra med Fishkhabur nær den tyrkiske grænse og potentielt sende olie videre til Ceyhan. Bagdad undersøger også en rute fra Haditha i det vestlige Irak til Baniyas ved Syriens middelhavskyst.

Aftalen med Syrien er dog kun et tidligt skridt. En ny rute vil kræve tekniske og økonomiske undersøgelser samt flere års anlægsarbejde; en vurdering fra Syriens statslige olieselskab angiver omkring to til to et halvt år for projektet.

Det handler ikke om en højere OPEC+-kvote

Den midlertidige ordning skal først og fremmest flytte olie til andre transportkorridorer, købere og lastehavne. Den betyder derfor ikke nødvendigvis, at Irak vil producere mere olie.

Selv om Iraks eksport i august ifølge rapporter i gennemsnit lå på omkring 2 mio. tønder om dagen, har Bagdad fastholdt, at landet vil overholde OPEC+-begrænsningerne. En eventuel eksportgenopretning skal dermed ske ved at genåbne eller omlægge tilladte volumener – ikke ved at hæve produktionsloftet.