Tankeren ved SPM-2 er derfor vigtig, fordi den kan indikere, at den beskadigede bøje – eller dens afløser – bliver testet eller taget i brug. Ét skib ved fortøjningen kan dog ikke dokumentere en vedvarende gennemstrømning, vellykket idriftsættelse af alle systemer eller beskyttelse mod nye angreb.
CPC genoptog kortvarigt modtagelsen af råolie og lastningen af tankskibe den 27. juli efter en uges suspension. To tankere blev meldt i gang med at laste råolie fra Tengizchevroil ved terminalen i Novorossijsk, og Kasakhstans energiministerium oplyste, at driften af rørledningen var genoptaget.
Genåbningen viste sig dog ikke at være et varigt tegn på, at sikkerhedsproblemerne var løst. Den 19. juli blev to tankere, ASIA og NISSOS IOS, angrebet under lastning, hvorefter CPC suspenderede lastningerne. ASIA brød i brand, men CPC oplyste, at ingen af selskabets ansatte eller kontraktører kom til skade, og at der ikke var udslip af olie.
Flere angreb fulgte. Den 30. juli blev endnu et skib angrebet under lastning ved SPM-3, og CPC indstillede igen lastningerne. Afbrydelserne fik CPC’s lastninger i juli til at ligge mere end 20 procent under planen – omkring 1,2-1,3 millioner tønder om dagen – ifølge kilder citeret af Reuters.
Forstyrrelserne bredte sig også til de kasakhiske oliefelter. Da CPC stoppede med at modtage råolie, meldte rapporter, at lagertankene ved terminalen var fyldt op. Det gav producenterne mindre plads til at sende olie ind i eksportsystemet. Kasakhstans daglige olieproduktion faldt derfor med mere end halvdelen under lukningen, før eksporterne blev genoptaget.
Den centrale udfordring handler ikke længere kun om, hvorvidt CPC kan reparere eller udskifte sine fortøjninger. Det afgørende er også, om tankskibe sikkert kan nærme sig terminalen, laste og sejle væk igen.
Den græsk drevne Suezmax-tanker Skiros blev ifølge rapporter angrebet nær Novorossijsk den 16. august efter at have lastet ved CPC-terminalen. Hændelsen tyder på, at truslen kan række ud over selve lastebøjen og fortsætte, efter at et skib har forladt terminalen.
Det er en vigtig forskel. En genoprettelse af SPM-2 vil øge den fysiske lastekapacitet, men den fjerner ikke i sig selv den operationelle risiko fra droneangreb mod terminalområdet eller de skibe, der betjener det. CPC har allerede genoptaget driften under sikkerhedsmæssige forbehold og i takt med bekræftede skibsnomineringer – ikke demonstreret, at ruten er permanent sikker.
CPC er den vigtigste eksportvej for Kasakhstans råolie. Rørledningen transporterer olie fra store produktionsprojekter, herunder Tengizchevroil og andre felter, til Sortehavet. Når ruten fungerer normalt, kan producenterne fortsætte med at sende råolie ind i rørledningen og laste tankskibe til internationale markeder.
Når ruten ikke fungerer, mærkes konsekvenserne hurtigt: Terminalens lagre fyldes, producenterne møder begrænsninger i produktionen, og de internationale leverancer falder. Julis lastningsunderskud på mere end 20 procent illustrerer omfanget af forstyrrelsen, mens den rapporterede halvering af Kasakhstans daglige produktion viser, hvorfor en længerevarende afbrydelse er mere end et shippingproblem.
For oliemarkedet vil en holdbar genstart genoprette en vigtig strøm af CPC Blend og mindske en af usikkerhederne omkring olieforsyningen fra Sortehavet. For Kasakhstan vil den give den nødvendige infrastruktur til at afvikle produktionsbegrænsninger og genoprette eksportaktiviteten.
Den seneste dokumentation peger derfor på en forsigtig konklusion: CPC kan være i gang med at bringe SPM-2 tilbage i drift, men sikkerhedssituationen gør fortsat stabil drift ved fuld kapacitet usikker.