Der var dog også områder med fremgang. Registreringerne steg med 8,8 procent inden for information og kommunikation og med 1,0 procent inden for bygge og anlæg. Inden for finansielle tjenester var udviklingen uændret.

Konkurserne steg især inden for uddannelse og sociale aktiviteter

Konkurserne steg i fem af de otte sektorer, som Eurostat følger. Den største stigning blev registreret inden for uddannelse og sociale aktiviteter, hvor antallet af konkurser voksede med 21,1 procent.

Sektoren omfatter blandt andet uddannelsesinstitutioner samt sociale tilbud, familiehjælp og ældrepleje. Stigningen skal dog ikke forstås som et bevis på, at alle udbydere i disse områder har økonomiske problemer. Tallet viser en ændring fra ét kvartal til det næste på sektorniveau – ikke lønsomheden eller kvaliteten hos hver enkelt virksomhed.

Resultatet peger alligevel på et særligt pres på virksomheder med mange ansatte, begrænset adgang til offentlig eller privat finansiering og begrænsede muligheder for at sende stigende omkostninger videre til kunder eller brugere.

Strammere finansiering kan have øget presset

Den Europæiske Centralbanks undersøgelse af virksomhedernes adgang til finansiering viste yderligere stramninger i de samlede finansieringsvilkår i euroområdet. Presset var især tydeligt blandt små og mellemstore virksomheder, som samtidig blev mødt af højere låneomkostninger og vanskeligere adgang til finansiering.

Euroområdets banker meldte desuden om en moderat nettoopstramning af kreditstandarderne for erhvervslån og kreditlinjer. Netto angav 7 procent af bankerne, at de havde strammet kreditvilkårene.

Dyrere lån og vanskeligere adgang til kapital kan derfor være en del af forklaringen på, at flere virksomheder får problemer med indtjening og likviditet. Eurostats tal for registreringer og konkurser kan dog ikke alene fastslå, at strammere finansiering er den direkte årsag til udviklingen.

Hvilke lande havde de største ændringer?

De tilgængelige oplysninger identificerer ikke de EU-lande, der havde de største kvartalsvise stigninger eller fald i konkurser og nye virksomhedsregistreringer. Der er derfor ikke tilstrækkeligt belæg for at navngive eller kvantificere landene pålideligt.

Der var dog også områder med fremgang. Registreringerne steg med 8,8 procent inden for information og kommunikation og med 1,0 procent inden for bygge og anlæg. Inden for finansielle tjenester var udviklingen uændret.

Konkurserne steg især inden for uddannelse og sociale aktiviteter

Konkurserne steg i fem af de otte sektorer, som Eurostat følger. Den største stigning blev registreret inden for uddannelse og sociale aktiviteter, hvor antallet af konkurser voksede med 21,1 procent.

Sektoren omfatter blandt andet uddannelsesinstitutioner samt sociale tilbud, familiehjælp og ældrepleje. Stigningen skal dog ikke forstås som et bevis på, at alle udbydere i disse områder har økonomiske problemer. Tallet viser en ændring fra ét kvartal til det næste på sektorniveau – ikke lønsomheden eller kvaliteten hos hver enkelt virksomhed.

Resultatet peger alligevel på et særligt pres på virksomheder med mange ansatte, begrænset adgang til offentlig eller privat finansiering og begrænsede muligheder for at sende stigende omkostninger videre til kunder eller brugere.

Strammere finansiering kan have øget presset

Den Europæiske Centralbanks undersøgelse af virksomhedernes adgang til finansiering viste yderligere stramninger i de samlede finansieringsvilkår i euroområdet. Presset var især tydeligt blandt små og mellemstore virksomheder, som samtidig blev mødt af højere låneomkostninger og vanskeligere adgang til finansiering.

Euroområdets banker meldte desuden om en moderat nettoopstramning af kreditstandarderne for erhvervslån og kreditlinjer. Netto angav 7 procent af bankerne, at de havde strammet kreditvilkårene.

Dyrere lån og vanskeligere adgang til kapital kan derfor være en del af forklaringen på, at flere virksomheder får problemer med indtjening og likviditet. Eurostats tal for registreringer og konkurser kan dog ikke alene fastslå, at strammere finansiering er den direkte årsag til udviklingen.

Hvilke lande havde de største ændringer?

De tilgængelige oplysninger identificerer ikke de EU-lande, der havde de største kvartalsvise stigninger eller fald i konkurser og nye virksomhedsregistreringer. Der er derfor ikke tilstrækkeligt belæg for at navngive eller kvantificere landene pålideligt.