Det afgørende for Moskva var ikke blot, at Putin havde besøgt øen. Den russiske reaktion kom især, fordi japanske regeringsmedlemmer sagde, at den russiske præsident ikke burde besøge et område, som Tokyo gør krav på. Rusland opfattede dermed Japans protest som en direkte udfordring af landets myndighed over Iturup.
Japan betragter Iturup som én af fire øer, der udgør landets Nordterritorier: Iturup/Etorofu, Kunashir/Kunashiri, Shikotan og Habomai-øerne. Rusland henviser i stedet til området som de sydlige Kuriløer og fastholder, at øerne er russisk territorium.
Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov sagde, at Tokyo havde overskredet en grænse med sin kritik. Udenrigsministeriet beskrev udtalelser fra Japans premierminister Sanae Takaichi og udenrigsminister Toshimitsu Motegi som anti-russiske.
Indkaldelsen var derfor et diplomatisk modsvar. Japan havde allerede indkaldt Ruslands ambassadør i Tokyo efter Putins besøg. Takaichi kaldte besøget ”fuldstændig uacceptabelt” og sagde, at det havde såret det japanske folks følelser. Tokyo overvejede desuden yderligere sanktioner mod Moskva.
Viceudenrigsminister Mikhail Galuzin afleverede det, Rusland beskrev som en resolut protest. Ifølge det russiske udenrigsministeriums redegørelse fastholdt han, at Ruslands suverænitet og jurisdiktion over de sydlige Kuriløer er urokkelig. Moskva sagde samtidig, at øerne tilfaldt Rusland som følge af Anden Verdenskrig og de aftaler, der blev indgået mellem de allierede.
Galuzin koblede også østriden til det bredere sammenbrud i forholdet mellem Rusland og Japan. Moskva henviste til Japans sanktioner mod Rusland samt landets politiske og materielle støtte til Ukraine. Den russiske regering sagde, at den forbeholder sig retten til at iværksætte passende modforanstaltninger, hvis Tokyo fortsætter en kurs, Rusland betragter som uvenlig. Der blev ikke offentliggjort nogen konkret ny modforanstaltning i de tilgængelige meldinger.
Muto mødte ikke straks op til indkaldelsen. Russiske embedsmænd sagde først, at de havde fået at vide, at han enten befandt sig uden for Moskva eller var syg. Senere meldinger beskrev yderligere forsinkelser, før han til sidst dukkede op i Udenrigsministeriet. Kilderne er ikke helt enige om det præcise forløb: Én melding talte om en forsinkelse på to dage, mens en anden beskrev hans fravær fra Moskva ved den første henvendelse og sygdom som forklaring senere.
Ambassadøren deltog til sidst i mødet og sagde efterfølgende, at han havde forklaret Tokyos position på en passende måde. Russiske embedsmænd fremstillede imidlertid den forsinkede fremmøde som endnu et tegn på, at Japan ikke ville acceptere Moskvas syn på øerne.
Japans reaktion var entydig. Takaichi kaldte Putins besøg uacceptabelt, mens udenrigsminister Motegi indgav en kraftig protest og indkaldte Ruslands ambassadør. Tokyo gentog, at Iturup/Etorofu, Kunashir/Kunashiri, Shikotan og Habomai-øerne er japanske Nordterritorier.
Japan overvejede også yderligere sanktioner mod Rusland. Det er væsentligt, fordi sanktionerne og støtten til Ukraine allerede indgår i Moskvas officielle kritik af Tokyo. Den territoriale strid kan derfor ikke længere adskilles klart fra den bredere konflikt om Ruslands krig mod Ukraine.
USA stillede sig på Japans side. Washington gentog sin anerkendelse af japansk suverænitet over Nordterritorierne og sagde, at den amerikanske støtte til Japan fortsat var urokkelig efter Putins besøg.
De fire sydlige øer administreres af Rusland, men gøres krav på af Japan. Sovjetiske styrker overtog dem i de sidste dage af Anden Verdenskrig, og de to landes forskellige fortolkninger af øernes status efter krigen er fortsat kernen i konflikten. Japans udenrigsministerium betegner Habomai, Shikotan, Kunashiri og Etorofu som Nordterritorierne og siger, at de ikke er en del af Kuriløerne.
Uenigheden har også forhindret Rusland og Japan i at indgå en formel fredsaftale efter krigen. Japan har gjort en løsning på øernes status til en forudsætning for en sådan aftale. Derfor er et russisk præsidentbesøg politisk betydningsfuldt, selv om det ikke umiddelbart ændrer, hvem der kontrollerer øen.
Putins besøg og den efterfølgende ambassadørkrise viser, hvor tæt territorialspørgsmålet nu hænger sammen med det bredere brud mellem landene. Japans sanktioner og støtte til Ukraine har indskrænket mulighederne for bilaterale forhandlinger, mens Moskvas offentlige budskab er, at den russiske administration af Iturup er afgjort. Tokyo viser på sin side, at øen fortsat betragtes som et centralt spørgsmål om national suverænitet.
Kort sagt indkaldte Rusland Akira Muto, fordi Japan udfordrede legitimiteten af Putins besøg – og dermed indirekte Ruslands myndighed over Iturup. Galuzin svarede med en erklæring om ”urokkelig” russisk suverænitet og en advarsel om mulige modforanstaltninger. Den forsinkede samtale, de modsatrettede japanske og amerikanske positioner, sanktionerne og den manglende fredsaftale har tilsammen skærpet en konflikt, som ingen af parterne foreløbig ser ud til at ville opgive.
Det afgørende for Moskva var ikke blot, at Putin havde besøgt øen. Den russiske reaktion kom især, fordi japanske regeringsmedlemmer sagde, at den russiske præsident ikke burde besøge et område, som Tokyo gør krav på. Rusland opfattede dermed Japans protest som en direkte udfordring af landets myndighed over Iturup.
Japan betragter Iturup som én af fire øer, der udgør landets Nordterritorier: Iturup/Etorofu, Kunashir/Kunashiri, Shikotan og Habomai-øerne. Rusland henviser i stedet til området som de sydlige Kuriløer og fastholder, at øerne er russisk territorium.
Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov sagde, at Tokyo havde overskredet en grænse med sin kritik. Udenrigsministeriet beskrev udtalelser fra Japans premierminister Sanae Takaichi og udenrigsminister Toshimitsu Motegi som anti-russiske.
Indkaldelsen var derfor et diplomatisk modsvar. Japan havde allerede indkaldt Ruslands ambassadør i Tokyo efter Putins besøg. Takaichi kaldte besøget ”fuldstændig uacceptabelt” og sagde, at det havde såret det japanske folks følelser. Tokyo overvejede desuden yderligere sanktioner mod Moskva.
Viceudenrigsminister Mikhail Galuzin afleverede det, Rusland beskrev som en resolut protest. Ifølge det russiske udenrigsministeriums redegørelse fastholdt han, at Ruslands suverænitet og jurisdiktion over de sydlige Kuriløer er urokkelig. Moskva sagde samtidig, at øerne tilfaldt Rusland som følge af Anden Verdenskrig og de aftaler, der blev indgået mellem de allierede.
Galuzin koblede også østriden til det bredere sammenbrud i forholdet mellem Rusland og Japan. Moskva henviste til Japans sanktioner mod Rusland samt landets politiske og materielle støtte til Ukraine. Den russiske regering sagde, at den forbeholder sig retten til at iværksætte passende modforanstaltninger, hvis Tokyo fortsætter en kurs, Rusland betragter som uvenlig. Der blev ikke offentliggjort nogen konkret ny modforanstaltning i de tilgængelige meldinger.
Muto mødte ikke straks op til indkaldelsen. Russiske embedsmænd sagde først, at de havde fået at vide, at han enten befandt sig uden for Moskva eller var syg. Senere meldinger beskrev yderligere forsinkelser, før han til sidst dukkede op i Udenrigsministeriet. Kilderne er ikke helt enige om det præcise forløb: Én melding talte om en forsinkelse på to dage, mens en anden beskrev hans fravær fra Moskva ved den første henvendelse og sygdom som forklaring senere.
Ambassadøren deltog til sidst i mødet og sagde efterfølgende, at han havde forklaret Tokyos position på en passende måde. Russiske embedsmænd fremstillede imidlertid den forsinkede fremmøde som endnu et tegn på, at Japan ikke ville acceptere Moskvas syn på øerne.
Japans reaktion var entydig. Takaichi kaldte Putins besøg uacceptabelt, mens udenrigsminister Motegi indgav en kraftig protest og indkaldte Ruslands ambassadør. Tokyo gentog, at Iturup/Etorofu, Kunashir/Kunashiri, Shikotan og Habomai-øerne er japanske Nordterritorier.
Japan overvejede også yderligere sanktioner mod Rusland. Det er væsentligt, fordi sanktionerne og støtten til Ukraine allerede indgår i Moskvas officielle kritik af Tokyo. Den territoriale strid kan derfor ikke længere adskilles klart fra den bredere konflikt om Ruslands krig mod Ukraine.
USA stillede sig på Japans side. Washington gentog sin anerkendelse af japansk suverænitet over Nordterritorierne og sagde, at den amerikanske støtte til Japan fortsat var urokkelig efter Putins besøg.
De fire sydlige øer administreres af Rusland, men gøres krav på af Japan. Sovjetiske styrker overtog dem i de sidste dage af Anden Verdenskrig, og de to landes forskellige fortolkninger af øernes status efter krigen er fortsat kernen i konflikten. Japans udenrigsministerium betegner Habomai, Shikotan, Kunashiri og Etorofu som Nordterritorierne og siger, at de ikke er en del af Kuriløerne.
Uenigheden har også forhindret Rusland og Japan i at indgå en formel fredsaftale efter krigen. Japan har gjort en løsning på øernes status til en forudsætning for en sådan aftale. Derfor er et russisk præsidentbesøg politisk betydningsfuldt, selv om det ikke umiddelbart ændrer, hvem der kontrollerer øen.
Putins besøg og den efterfølgende ambassadørkrise viser, hvor tæt territorialspørgsmålet nu hænger sammen med det bredere brud mellem landene. Japans sanktioner og støtte til Ukraine har indskrænket mulighederne for bilaterale forhandlinger, mens Moskvas offentlige budskab er, at den russiske administration af Iturup er afgjort. Tokyo viser på sin side, at øen fortsat betragtes som et centralt spørgsmål om national suverænitet.
Kort sagt indkaldte Rusland Akira Muto, fordi Japan udfordrede legitimiteten af Putins besøg – og dermed indirekte Ruslands myndighed over Iturup. Galuzin svarede med en erklæring om ”urokkelig” russisk suverænitet og en advarsel om mulige modforanstaltninger. Den forsinkede samtale, de modsatrettede japanske og amerikanske positioner, sanktionerne og den manglende fredsaftale har tilsammen skærpet en konflikt, som ingen af parterne foreløbig ser ud til at ville opgive.