Sådan blev amerikansk robotforskning til Unitrees robot­hund til 1.600 dollar

Unitrees opstigning illustrerer et velkendt teknologisk paradoks: Offentligt finansieret forskning kan blive grundlaget for et billigt produkt i et andet land, hvis forskningen publiceres åbent, og andre er bedre til at fremstille og skalere teknologien.

Det tilgængelige materiale peger på, at Unitree har taget en fælles forskningslinje til sig og industrialiseret den. Det er ikke det samme som dokumentation for, at virksomheden har stjålet et fortroligt design.

Forskningslinjen bag robot­hundene

Et vigtigt skridt blev taget på University of Pennsylvania med projektet Minitaur. I en artikel fra 2016 beskrev Gavin Kenneally, Avik De og Daniel Koditschek en dynamisk firbenet robot, der kunne løbe og springe. Minitaur var bygget omkring såkaldt direct drive, hvor motorerne sidder ved eller tæt på benenes led. Projektet blev blandt andet støttet af den amerikanske hærs forskningslaboratorium og Robotics Collaborative Technology Alliance.

I en direct-drive-konstruktion driver motorerne benene direkte i stedet for at sende kraften gennem tungere, fjernplacerede motorer og transmissionssystemer. Det kan mindske den mekaniske kompleksitet og give hurtigere kraftstyring og mere energiske bevægelser. Til gengæld stiller løsningen store krav til kompakte motorer, elektronik, software til styring og strømforsyning.

Penn-forskningen var et designprincip og en eksperimentel platform – ikke en færdig robot til forbrugermarkedet. Senere arbejde på MIT med aktuatorer og robotten Mini Cheetah viste, hvordan beslægtede idéer kunne samles i en mindre og meget dynamisk firbenet robot. Ben Katz, som arbejdede på MIT’s Biomimetic Robotics Lab, sagde til Reuters, at dimensionerne på Unitrees Go-serie næsten var identiske med Mini Cheetahs – helt ned på millimeterniveau.

Unitrees Go2, der blev lanceret i 2023 til en startpris på 1.600 dollar før skat og fragt, passer derfor ind i en tydelig teknologisk udviklingslinje. Det beviser ikke, at én bestemt artikel eller ét laboratorium leverede hele designet til Go2. Det viser derimod, hvordan åbent tilgængelig forskning kan inspirere senere kommerciel ingeniørkunst.

Fra laboratorieplatform til overkommelig robot

Den afgørende forskel lå ikke kun i den mekaniske konstruktion. Den lå også i evnen til at fremstille, prissætte, distribuere og løbende forbedre en robot til et langt bredere marked.

Gavin Kenneally var senere med til at kommercialisere beslægtede amerikanske fremskridt inden for firbenede robotter gennem Ghost Robotics, hvis systemer bruges af specialiserede amerikanske forsvarskunder. Det viser, at amerikansk forskning faktisk nåede ud til en kommerciel virksomhed. Reuters sammenlignede dog Ghosts relativt begrænsede og dyre marked med Unitrees satsning på store produktionsmængder og lavere priser.

Ifølge Reuters fik Unitree medvind fra Kinas bredere produktionsmiljø. Det omfatter tætte netværk af komponentleverandører, subsidier, adgang til produktionskapacitet og en større villighed til at acceptere tab, mens virksomheder vokser. Den kombination kan forkorte vejen fra et publiceret forskningsresultat til et produkt, som kunder rent faktisk har råd til.

Det er en vigtig skelnen. Åben forskning kan sprede en idé, men den skaber ikke automatisk fabrikker, stabile leverandørkæder, produktionserfaring, arbejdskapital eller en kundebase. Unitrees succes er derfor lige så meget en historie om industrialisering som om robotteknologi.

Hvad ved vi om Wang Xingxing?

Materialet understøtter, at Wang Xingxing er Unitrees grundlægger og kontrollerende figur. Det dokumenterer derimod ikke, at en bestemt del af hans akademiske forskning var den direkte kilde til Go2’s design.

Det er mere præcist at beskrive Unitree som en virksomhed, der bygger videre på en international og bredt publiceret forskningslinje, end at tilskrive produktet én grundlægger, én artikel eller ét laboratorium.

Reuters skrev separat, at Wang og en virksomhed, han kontrollerer, efter Unitrees børsnotering ventes at eje 31,29 procent af aktierne og kontrollere 65,31 procent af stemmerettighederne gennem en aktiestruktur med flere stemmeklasser. Oplysningerne forklarer hans indflydelse på virksomheden, men beviser ikke en bestemt teknologioverførsel.

Hvad Unitrees vækst fortæller om USA

Reuters rapporterede, at Unitree det foregående år havde solgt mere end 5.500 humanoide robotter og 18.000 firbenede robotter. Forud for selskabets børsintroduktion i Shanghai blev virksomheden vurderet til omkring 9 milliarder dollar.

Tallene viser betydelig kommerciel fremdrift, men de må ikke forveksles med dokumentation for, at virksomhedens humanoide robotter har opnået generel eller »overmenneskelig« autonomi.

Den bredere pointe er ikke, at USA ikke formåede at opfinde den relevante teknologi. Forskere på Penn og MIT stod bag vigtige fremskridt, og arbejdet blev publiceret åbent. Problemet var snarere afstanden mellem opfindelse og industriel skala.

Det amerikanske system havde sværere ved at kombinere forskning med tilstrækkelig vækstkapital, produktionskapacitet, arbejdskraft i fremstillingen, hjemlig efterspørgsel og dybe leverandørkæder til at skabe tilsvarende billige produkter.

Unitrees demonstrationer af den humanoide »Superman« bør derfor behandles som produktpåstande og demonstrationer, medmindre uafhængige benchmarks dokumenterer, hvad systemerne faktisk kan. Salgstal, en høj værdiansættelse og imponerende videoer viser markedsmomentum – ikke i sig selv bredt anvendelig autonomi.

Er amerikanske restriktioner nok?

Reuters rapporterede, at Pentagon har føjet Unitree til USA’s liste over kinesiske militærvirksomheder. Listen er ikke i sig selv en sanktion, men den kan begrænse fremtidig amerikansk militær brug af Unitrees teknologi. Unitree har sagt, at virksomhedens robotter er civile produkter.

Reuters rapporterede også, at den amerikanske telemyndighed FCC har forbudt import af fremtidige udenlandsk fremstillede humanoide og firbenede robotmodeller, herunder Unitrees, og at Kina truede med gengældelse.

Sådanne tiltag kan mindske den amerikanske regerings eksponering, håndtere bekymringer om forsyningskæder og sikkerhed samt begrænse adgangen til det amerikanske marked. Men de genskaber ikke de leverandørnetværk, den produktionsviden, den skala eller den omkostningsstruktur, der hjalp Unitree frem. De forhindrer heller ikke virksomheden i at sælge til kunder i Kina og andre markeder.

Konklusionen er derfor mere snæver – og mere praktisk – end at åben forskning i sig selv var et sikkerhedspolitisk sammenbrud. Hvis USA vil have, at offentligt finansieret robotforskning skal føre til amerikanske virksomheder i samme skala, skal defensive restriktioner følges af finansiering til kommercialisering, investeringer i produktion, offentlige indkøb og en aktiv forsyningskædepolitik.

At blokere en konkurrent kan begrænse eksponeringen. Det opbygger ikke i sig selv den industrielle base, der skal til for at konkurrere.