Appelretten fastslog, at underretten ikke burde have accepteret denne påstand uden at gennemgå det klassificerede materiale, der ligger til grund for den.
Underretten skal nu vurdere udpegningen på baggrund af hele den administrative sagsmappe – inklusive klassificerede oplysninger, som er blevet forelagt dommeren uden modpartens tilstedeværelse og gennemgået for lukkede døre.
I praksis betyder hjemvisningen, at domstolen skal foretage en mere fuldstændig prøvelse af regeringens sag i stedet for kun at støtte sig til det materiale, der er offentligt tilgængeligt. Appelretten stadfæstede samtidig dele af den tidligere afgørelse imod DJI. Derfor er listeplaceringen stadig gældende under den videre behandling.
En placering på listen har konkrete konsekvenser. En virksomhed på Section 1260H-listen må ikke indgå kontrakter med USA's forsvarsministerium eller ministeriet for indenrigssikkerhed. Udpegningen begrænser også adgangen til bestemte bevillinger, kontrakter og lån fra det amerikanske energiministerium.
Derudover kan listen få kommercielle og omdømmemæssige følger. DJI har oplyst, at betegnelsen som kinesisk militærvirksomhed har kostet selskabet forretningsaftaler. Tidligere retsdokumenter beskrev også placeringen som stigmatiserende for virksomheden ud over de konkrete begrænsninger i adgangen til offentlig støtte.
DJI afviser at have forbindelser til militæret og fastholder, at selskabet er producent af forbruger- og erhvervsdroner. Appelrettens afgørelse giver virksomheden en ny mulighed for at anfægte Pentagons konklusion, men fastslår ikke, at DJIs afvisning er bevist, eller at udpegningen er ulovlig.
Den umiddelbare effekt er derfor først og fremmest processuel: Pentagons listeplacering består indtil videre, mens underretten skal genoverveje en central del af bevisgrundlaget bag den.
Appelretten fastslog, at underretten ikke burde have accepteret denne påstand uden at gennemgå det klassificerede materiale, der ligger til grund for den.
Underretten skal nu vurdere udpegningen på baggrund af hele den administrative sagsmappe – inklusive klassificerede oplysninger, som er blevet forelagt dommeren uden modpartens tilstedeværelse og gennemgået for lukkede døre.
I praksis betyder hjemvisningen, at domstolen skal foretage en mere fuldstændig prøvelse af regeringens sag i stedet for kun at støtte sig til det materiale, der er offentligt tilgængeligt. Appelretten stadfæstede samtidig dele af den tidligere afgørelse imod DJI. Derfor er listeplaceringen stadig gældende under den videre behandling.
En placering på listen har konkrete konsekvenser. En virksomhed på Section 1260H-listen må ikke indgå kontrakter med USA's forsvarsministerium eller ministeriet for indenrigssikkerhed. Udpegningen begrænser også adgangen til bestemte bevillinger, kontrakter og lån fra det amerikanske energiministerium.
Derudover kan listen få kommercielle og omdømmemæssige følger. DJI har oplyst, at betegnelsen som kinesisk militærvirksomhed har kostet selskabet forretningsaftaler. Tidligere retsdokumenter beskrev også placeringen som stigmatiserende for virksomheden ud over de konkrete begrænsninger i adgangen til offentlig støtte.
DJI afviser at have forbindelser til militæret og fastholder, at selskabet er producent af forbruger- og erhvervsdroner. Appelrettens afgørelse giver virksomheden en ny mulighed for at anfægte Pentagons konklusion, men fastslår ikke, at DJIs afvisning er bevist, eller at udpegningen er ulovlig.
Den umiddelbare effekt er derfor først og fremmest processuel: Pentagons listeplacering består indtil videre, mens underretten skal genoverveje en central del af bevisgrundlaget bag den.