Våbenhvilen mellem USA og Iran er udløbet – hvad betyder det for Hormuz?

Det efterlader de to lande uden en fælles procedure til at håndtere brud på aftalen eller forhindre, at nye hændelser udvikler sig. Tidligere forslag viser også, hvor langt parterne står fra hinanden. Iran har ønsket vilkår, der kan give landet kontrol over eller indflydelse på bestemte ruter, mens USA har afvist enhver ordning med godkendelser, afgifter eller andre hindringer for passage.

Omans rolle er blevet særligt følsom. Teheran har drøftet midlertidige løsninger for skibstrafikken med Oman, men Trump har samtidig truet Oman, hvis landet skulle blokere USA's bestræbelser omkring strædet. Selv uden militær handling kan truslerne svække en regional kanal, som ellers kunne bidrage til at holde kommunikationen åben.

Handelsskibe er direkte udsat

De maritime konsekvenser var synlige allerede før fristens udløb. Det britiske agentur United Kingdom Maritime Trade Operations oplyste, at et fragtskib blev ramt af et uidentificeret projektil på vej ud af strædet. Maskinrummet blev beskadiget, og et besætningsmedlem blev såret.

Skibstrafikken faldt også markant. Ifølge Kpler-data, som blev citeret i rapporteringen, passerede kun fem fartøjer Hormuz en lørdag mod 31 den foregående weekend. Det er en alvorlig driftsforstyrrelse, selv om de tilgængelige oplysninger ikke dokumenterer, at strædet formelt og fuldstændigt blev lukket.

For rederier og transportører er usikkerheden det centrale problem. Skibe kan blive udsat for angreb, tilbageholdelse, forsinkelser eller omdirigeringer – eller være nødt til at vente på sikkerhedsgarantier. Forsikringsselskaber og råvarehandlere skal desuden indregne højere krigsrisikotillæg og risikoen for, at en midlertidig begrænsning udvikler sig til en langvarig afbrydelse.

Olieprisen indregner en længere krise

Oliepriserne reagerede på kombinationen af angreb på tankskibe, fastlåst diplomati og begrænset trafik gennem Hormuz. Brent-futures lukkede i 88,52 dollar pr. tønde 14. august, mens senere markedsrapporter beskrev priser omkring eller over 89 dollar, efterhånden som bekymringen for en blokade og forstyrrelser i skibstrafikken voksede.

Reuters skrev 18. august, at oliemarkedet i stigende grad opførte sig, som om forstyrrelser i energiforsyningen fra Mellemøsten kunne blive en ny virkelighed frem for et kortvarigt chok. Det er afgørende, fordi markedseffekten ikke kun afhænger af datoen for våbenhvilen, men af, om skibene faktisk kan vende tilbage til normal og sikker passage.

En længerevarende forstyrrelse kan gøre brændstof, fragt og forsikring dyrere. Det kan få følgevirkninger for energitunge industrier, den petrokemiske sektor og økonomier, der er afhængige af importeret energi. Den endelige effekt på inflation og vækst er dog fortsat usikker. Den vil blandt andet afhænge af krisens varighed, lagrene, alternative forsyningsruter og af, om den kommercielle skibstrafik kan genoptages.

Den geopolitiske risiko vokser

Krisen handler nu om mere end forholdet mellem USA og Iran. Golfstaterne er under pres, Omans mæglerrolle er truet, og handelsskibe fra flere lande er udsat i en strategisk vigtig vandvej. Et angreb på et skib, en flådeopbringning, et forsøg på blokade eller en regional stedfortræderaktion kan udløse en ny eskaleringsspiral.

På kort sigt peger udviklingen derfor på fortsat uro snarere end et varigt kompromis. En troværdig aftale om adgang for skibe kunne skabe en vej tilbage til forhandlinger. Det vil dog kræve, at begge parter accepterer håndhævelige regler for passage og genopretter en politisk forhandlingskanal.

Indtil det sker, betyder våbenhvilens udløb svagere diplomati, mindre forudsigelig skibsfart og energimarkeder, der reagerer kraftigere på hver ny hændelse omkring Hormuzstrædet.