Sådan rystede USA-Iran-deadlinen de globale markeder

Irans meldte skifte fra en defensiv til en ”fuldt offensiv” position øgede bekymringen for en forværring af konflikten. Samtidig efterlod rapporter om uformelle kontakter og Oman-relaterede drøftelser om at genåbne eller håndtere skibstrafikken gennem Hormuzstrædet en mulig vej til nedtrapning. Uden en bekræftet aftale fjernede det dog ikke den risikopræmie, som markedet indregnede.

Olieprisen steg, mens Hormuz-risikoen bestod

Brent-olien steg over 90 dollar for tredje dag i træk og handlede over 91 dollar, efterhånden som håbet om en hurtig USA-Iran-aftale svandt. Hormuzstrædet forblev markedets centrale bekymring: En ny konfrontation eller længerevarende forstyrrelser kan true transporten af olie og øge omkostningerne i store dele af verdensøkonomien.

Betydningen rækker langt ud over energisektoren. Dyrere brændstof kan løfte den samlede inflation, presse husholdningernes budgetter og øge virksomhedernes driftsomkostninger. Det skaber samtidig et vanskeligt dilemma for centralbankerne: Energibåret inflation taler for forsigtighed med rentenedsættelser, mens svagere forbrug taler for ikke at lægge yderligere pres på væksten.

Obligationer blev solgt trods svagere vækstsignaler

Renten på den 30-årige amerikanske statsobligation nåede intradag 5,321 procent – det højeste niveau siden midten af 2007 – mens også den 10-årige rente steg. Udviklingen skyldtes mere end spændingerne i Mellemøsten. Investorerne forholdt sig også til USA's finanspolitiske udsigter, omfattende statslig gældsudstedelse og stor låntagning blandt virksomheder, herunder udstedelser knyttet til investeringer i kunstig intelligens.

Det er vigtigt for både husholdninger og virksomheder, fordi de lange statsrenter påvirker låneomkostningerne i hele økonomien. Den 10-årige amerikanske statsrente fungerer som pejlemærke for blandt andet realkreditlån og andre lån. En vedvarende rentestigning kan derfor holde finansieringsomkostningerne høje, selv hvis markederne ikke længere forventer, at Fed snart hæver sin korte styringsrente.

Japan viste, at presset på statsobligationer ikke kun var et amerikansk fænomen. Den japanske 10-årige statsrente nåede 2,925 procent efter seks handelsdage i træk med obligationssalg – næsten det højeste niveau i 30 år – trods skuffende væksttal. Investorerne så tilsyneladende fortsat en mulighed for, at Bank of Japan vil hæve renten.

Aktier mistede momentum i Asien, Europa og USA

Asiatiske aktier opgav de indledende kursstigninger, da våbenhvilefristen udløb, og Irans mere aggressive position øgede bekymringen for olieforsyningerne og en regional optrapning. Det brede MSCI Asia-indeks vendte tidligere fremgang, mens udviklingen på de enkelte markeder var blandet.

Europæiske aktier faldt også en smule, da stigende oliepriser og højere renter på euroområdets statsobligationer forstærkede inflationsbekymringerne. Energiaktier klarede sig bedre end markedet som helhed, men renten på den tyske 10-årige Bund-obligation nåede det højeste niveau siden 2011, mens den franske 10-årige rente ramte det højeste niveau i 16 år. Det øgede presset på aktieværdiansættelserne.

Amerikanske aktier var allerede på vej ned, mens investorerne vurderede højere oliepriser, stigende lange renter og inflationsrisiko. Dow Jones og S&P 500 faldt begge omkring 0,5 procent, mens Nasdaq faldt cirka 0,3 procent i den handelssession, som markedsrapporterne beskrev.

Mønstret handlede derfor mindre om ét enkelt geopolitisk chok og mere om strammere finansielle vilkår. Højere energipriser truer både virksomhedernes indtjening og forbrugernes købekraft, mens højere obligationsrenter reducerer den værdi, investorerne tillægger fremtidig virksomhedsindtjening – særligt for selskaber, hvis værdi i høj grad afhænger af vækst langt ude i fremtiden.

Dollaren faldt, mens guld fortsat havde medvind

Den amerikanske dollar faldt til det laveste niveau i to måneder over for euroen efter et uventet fald i det amerikanske detailsalg. I denne situation vejede signalet om svagere amerikanske nøgletal tungere end den normale tendens til, at geopolitisk uro styrker dollaren som såkaldt sikker havn.

Guld var derimod understøttet af kombinationen af usikkerhed omkring Den Persiske Golf og inflationsbekymringer og nåede tidligere i perioden et niugers højdepunkt. Udviklingen illustrerede markedets modstridende kræfter: Investorerne søgte beskyttelse mod geopolitisk risiko, men vurderede samtidig på ny udsigterne for renter og reale renter.

Hvad svagt detailsalg betyder for Fed

De svagere detailsalgstal fik markederne til at skrue ned for forventningerne om en snarlig renteforhøjelse fra Federal Reserve. Det fjerner dog ikke inflationsrisikoen. En olieprisstigning udløst af forsyningsforstyrrelser kan løfte priserne, selv mens forbrugere og virksomheder begynder at begrænse deres forbrug.

Det kan give centralbanken et ubehageligt signal om ”stagflation”: Efterspørgslen køler af, men energiomkostningerne kan holde inflationen høj. Referatet fra Fed-mødet ventes at give mere indblik i, hvordan centralbankens medlemmer vejede de to modsatrettede risici, og om et svagere forbrug var tilstrækkeligt til at fastholde en uændret pengepolitik.

Derfor er Home Depot, Target og Walmart vigtige

De kommende regnskaber fra Home Depot, Target og Walmart kan hjælpe med at afgøre, om faldet i detailsalget er tegn på en bredere opbremsning hos forbrugerne eller blot et midlertidigt tilbageslag. Investorerne vil især holde øje med følgende:

• Walmart: Om husholdningerne prioriterer nødvendige varer, når brændstof- og transportomkostningerne stiger.
• Target: Om forbruget på ikke-nødvendige varer svækkes, og hvor meget højere priser forbrugerne vil acceptere.
• Home Depot: Om høje låneomkostninger lægger en dæmper på boligrelaterede køb og andre større anskaffelser.
• Alle tre selskaber: Udviklingen i kundetrafik, priser, avancer og forventninger til den kommende periode. Det kan vise, hvordan virksomhederne håndterer højere energi- og finansieringsomkostninger.

Regnskaberne og Fed-referatet kan tilsammen hjælpe med at skelne mellem markedets to vigtigste fortællinger. Den ene er et inflationschok, som holder renterne høje i længere tid. Den anden er en efterspørgselsopbremsning, som på sigt kan give Fed plads til at lempe pengepolitikken.

Markedets foreløbige dom

Deadline for våbenhvilen øgede usikkerheden uden at skabe et helt nyt og entydigt markedsregime. Oliepriser og lange renter steg, fordi investorerne så større geopolitisk og inflationsmæssig risiko, mens aktierne blev svækket, efterhånden som omkostningerne ved risikoen slog igennem på værdiansættelser og husholdningernes økonomi. Dollarfaldet og de lavere forventninger om renteforhøjelser viste dog, at svage amerikanske økonomiske data var næsten lige så vigtige som overskrifterne fra Iran.

Det næste afgørende signal bliver, om diplomatiske kontakter fører til en troværdig ordning for Hormuzstrædet og en bredere aftale mellem USA og Iran. Indtil da vil markederne sandsynligvis fortsat reagere på samspillet mellem risikoen for olieforstyrrelser, statslig låntagning, inflationsforventninger og den amerikanske forbrugers modstandskraft.