Oppositionsrepræsentanten Ramón López har sagt, at frigivne midler skal placeres på en konto administreret gennem det amerikanske finansministerium og overvåges af kvalificerede internationale revisionsfirmaer. Det er dog ikke fastslået, om planen indebærer, at guldet fysisk flyttes, at det sælges, hvorefter provenuet overføres, eller at der etableres en anden form for depotordning. Oplysningen om en konto under det amerikanske finansministerium er heller ikke offentligt bekræftet af Rodríguez-regeringen.
Bank of England har opbevaret omkring 31 ton venezuelansk guld siden før den nuværende konflikt. Adgangen blev omstridt, efter at Storbritannien i 2018 ophørte med at anerkende Nicolás Maduros regering. Dermed kom rivaliserende venezuelanske myndigheder til at kæmpe om, hvem der havde ret til at instruere Venezuelas centralbank og kontrollere landets reserver i udlandet.
Sagen handler derfor ikke blot om, at Bank of England nægter at udlevere guldet. Den er blevet til en strid om diplomatisk anerkendelse og juridisk myndighed. Ifølge britiske medier skal domstolene afgøre, hvilken venezuelansk myndighed der juridisk kan bestemme over reserverne. Hverken Bank of England eller det britiske udenrigsministerium har offentligt forpligtet sig til at frigive guldet.
Venezuelanske myndigheder forsøgte tidligere at få adgang til reserverne under coronapandemien. Dengang foreslog de, at provenuet skulle kanaliseres gennem FN til sundhedsindsatser. Dette forsøg blev ifølge de omtalte rapporter afvist ved britiske domstole.
De to jordskælv ramte den 24. juni 2026 og kostede ifølge samtidige rapporter mere end 6.000 mennesker livet. Katastrofen udløste også et økonomisk chok svarende til omkring 6 procent af Venezuelas bruttonationalprodukt.
Den humanitære krise ramte et land, der allerede var under massivt økonomisk pres. Venezuelas centralbank oplyste, at den månedlige inflation var omkring 20 procent i juli. Samtidig fremhævede embedsmænd genopbygningen og adgangen til guldet i London som akutte prioriteter.
Det er med til at forklare det usædvanlige samarbejde. Regerings- og oppositionsfløje, som fortsat er dybt uenige om den politiske magt, har en fælles interesse i at frigøre ressourcer til genopbygningen. Enighed i Venezuela kan dog ikke i sig selv løse det separate juridiske spørgsmål i Storbritannien.
En konto under det amerikanske finansministerium vil skabe en ekstern kontrol- og overvågningsmekanisme for eventuelle frigivne midler. Tilhængerne af modellen fremstiller internationale revisioner som en beskyttelse mod misbrug og som en måde at berolige rivaliserende venezuelanske grupper og udenlandske regeringer på.
Ordningen vil samtidig placere endnu en venezuelansk statsressource i et system, der er påvirket af Washington. Ifølge rapporter har USA kontrolleret tidspunktet for og størrelsen på udbetalinger fra Venezuelas eksportindtægter, især fra oliesalg. Venezuelanske embedsmænd har desuden søgt adgang til omkring 4,5 mia. dollar i særlige trækningsrettigheder hos Den Internationale Valutafond samt andre indefrosne statsmidler i USA og Europa.
Det gør den foreslåede model politisk følsom. Den kan styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden, men den kan også øge USA's indflydelse på, hvordan Venezuelas aktiver forvaltes.
Det næste skridt er ikke en transport af guldbarrer. Venezuelas regering og de deltagende oppositionsgrupper skal først fremsætte et fælles krav om at få reserverne tilbage, mens den britiske retssag fortsat skal afgøre, hvilken myndighed der kan give gyldige instrukser om aktiverne.
Den afgørende forskel er derfor mellem en aftale om at forsøge at få guldet tilbage og en domstolsgodkendt frigivelse af guldet. Det første er blevet rapporteret; det andet er ikke sket. Indtil de britiske juridiske og praktiske spørgsmål er afklaret, er de 31 ton guld en mulig finansieringskilde til genopbygningen – ikke penge, Venezuela allerede kan bruge.