Sådan løftede Iran-krigen oliegiganternes samlede overskud til næsten 93 milliarder dollar

Raffineringsmarginaler hjalp også flere integrerede selskaber. NPR rapporterede, at højere råoliepriser og raffineringsmarginaler mere end opvejede andre belastninger i kvartalet. ExxonMobil tjente 14,5 milliarder dollar, Chevron 12,1 milliarder dollar og Shell 9,8 milliarder dollar. Tilsammen svarede det til et gennemsnitligt overskud på omkring 404 millioner dollar om dagen.

Aramco stod for det største løft

Saudi Aramco var den største bidragyder blandt de otte selskaber. Det saudiske selskab rapporterede et justeret nettoresultat på 33,4 milliarder dollar i andet kvartal – en stigning på 33 procent fra året før.

I selskabets officielle regnskab fremgår det desuden, at pengestrømmen fra driften var 25,4 milliarder dollar, mens det frie cash flow udgjorde 12,3 milliarder dollar. Aramco oplyste, at kvartalets frie cash flow blev påvirket af en opbygning af arbejdskapital på 13,6 milliarder dollar. Det illustrerer, hvorfor overskud og kontantgenerering ikke er det samme mål.

De øvrige regnskaber viste overordnet det samme mønster, om end stigningen varierede efter selskabernes forretningssammensætning. Chevron havde sit højeste kvartalsresultat nogensinde, Shell sit næsthøjeste, og ExxonMobil omtrent fordoblede resultatet sammenlignet med året før.

Brent og WTI bevægede sig i bølger

Oliepriserne steg og faldt kraftigt, efterhånden som handlende vurderede risikoen for forsyningstab, militær optrapning og en mulig aftale om at genåbne ruten. Brent lukkede over 100 dollar pr. tønde i slutningen af juli efter angreb på olie-tankskibe med forbindelse til Saudi-Arabien og nye forstyrrelser i den regionale handel. Den 23. juli lukkede Brent i 100,69 dollar, og Reuters vurderede, at benchmarkprisen lå næsten 40 procent over niveauet, da krigen begyndte.

Priserne faldt senere tilbage, når forventninger om en våbenhvile eller en delvis genåbning midlertidigt blev styrket. Den 11. august lukkede Brent i 88,91 dollar, mens den amerikanske WTI-olie endte i 83,20 dollar. Den 14. august lukkede Brent i 88,52 dollar og WTI i 82,40 dollar, efter at USA havde sagt, at den maritime blokade af Iran kunne fortsætte på ubestemt tid, og to skibe var blevet angrebet.

Skibstrafikken viser, hvorfor markedet fortsat var nervøst. Kpler-data, som Reuters citerede, viste, at kun fem fragtskibe krydsede strædet lørdag i weekenden 15.-16. august, mens ingen var registreret søndag. Weekenden før var tallet 31. Det senere sammenbrud i trafikken skabte ikke de allerede rapporterede overskud for andet kvartal, men øgede risikoen for en ny indtjeningseffekt i de kommende kvartaler.

Hvad betyder det for Canada og amerikansk benzin?

Højere internationale referencepriser og WTI forbedrer som regel indtjeningsudsigterne for canadiske producenter. Effekten afhænger dog af olietypen, transportomkostninger, prisforskelle mellem kvaliteterne og selskabernes afdækningsstrategier. De tilgængelige oplysninger til denne analyse opgør ikke canadiske producenters samlede hedge-positioner, og den umiddelbare effekt kan derfor ikke måles præcist. Canadiske forbrugere kan stadig blive mødt af højere brændstofpriser, fordi raffinerede produkter prissættes med udgangspunkt i globale råoliebenchmarks.

I USA kan højere råoliepriser og øgede transportomkostninger løfte engrosprisen på benzin og senere prisen ved tankstationen. Gennemslaget sker ikke øjeblikkeligt. Raffinaderikapacitet, lagre, regionale krav til brændstof, skatter og detailavancer spiller alle en rolle for den pris, bilisterne betaler. De tilgængelige rapporter bekræfter, at benzinpriserne steg kraftigt under konflikten, men giver ikke et pålideligt aktuelt landsdækkende tal for pumpeprisen.

Derfor er forslag om en ekstra skat dukket op igen

Den politiske modreaktion handler især om fordelingen af gevinster og omkostninger: Husholdningerne får dyrere benzin og opvarmning, samtidig med at producenterne nyder godt af priser, der er løftet af krig og begrænset skibstrafik. Præsident Donald Trump kritiserede olieselskaberne for at tjene "for mange penge", mens politikere igen opfordrede til at føre en del af gevinsterne tilbage til forbrugerne.

Senator Sheldon Whitehouses lovforslag S.4111, Big Oil Windfall Profits Tax Act, blev fremsat 17. marts 2026 og henvist til Senatets finansudvalg. Forslaget vil indføre en afgift på råolie og tilbageføre provenuet til individuelle skatteydere.

Debattens omfang påvirkes også af Wood Mackenzies vurdering af, at den globale olie- og gassektor kan skabe et ekstra cash flow på 495 milliarder dollar i 2026, hvis Brent i gennemsnit ligger omkring 90 dollar pr. tønde. Det er en scenariebaseret prognose – ikke et garanteret overskud – og tallet afhænger i høj grad af den fremtidige oliepris.

Kan en genåbning fjerne gevinsten?

Ja. En holdbar våbenhvile og en pålidelig genåbning af Hormuzstrædet vil fjerne en stor del af den knapheds- og geopolitiske risikopræmie, der er indbygget i oliepriserne. Hvis den tilbageholdte produktion fra Golfen vender tilbage, samtidig med at produktionen uden for OPEC fortsætter med at vokse, kan markedet i 2027 bevæge sig mod overudbud. Det vil lægge pres på både priser og producenternes indtjening.

Det er et sandsynligt scenarie, men ikke en fastlagt prognose. Den vigtigste lære af indtjeningsløftet i 2026 er, at olieselskabernes overskud ikke alene blev bestemt af, at der var krig. Det var samspillet mellem tabt udbud, risikoen for skibsfarten, referencepriserne og markedets forventninger til, hvor længe forstyrrelsen ville vare.