Hvilke tegn ligger bag advarslen om Ruslands hybridkrig mod Europa?

Det peger på praktiske mangler i overvågning, lavtgående luftforsvar og systemer til bekæmpelse af droner. Det offentligt tilgængelige materiale dokumenterer dog ikke specifikt, at Rusland vil bruge “ukrainske droner” mod europæisk kritisk infrastruktur. Den mere holdbare konklusion er, at billige og tilpasningsdygtige droner udgør en kendt sårbarhed, som europæiske lande må planlægge efter.

Hybrid eskalation er ikke det samme som invasion

Den centrale skelnen er, at de offentlige oplysninger underbygger bekymring for en eskalerende hybridkampagne – ikke en dokumenteret beslutning om eller en aktuel kapacitet til en stor russisk invasion af de baltiske lande.

Rinkēvičs har selv skelnet mellem de to scenarier: Rusland har muligvis ikke kapacitet til en sådan invasion nu, men kan stadig føre en fjendtlig hybridkrig mod europæiske lande.

Det betyder, at advarslen først og fremmest bør føre til større modstandsdygtighed, bedre afskrækkelse og hurtigere informationsdeling – ikke til påstanden om, at en konventionel krig er nært forestående.

Debatten om russisk transit gennem Litauen

En del af den aktuelle sikkerhedsdebat handler om den forenklede transit mellem Rusland og Kaliningrad gennem Litauen. Ordningen bygger på EU-regler, der blev vedtaget i 2003. Den fastsætter en begrænset transittid, og den etablerede øvre grænse har været 24 timer.

Arvydas Anušauskas, medlem af det litauiske parlament og tidligere forsvarsminister, har foreslået at ændre den litauiske lovgivning, så russiske borgere som udgangspunkt kun får seks timer til at rejse gennem landet. Han argumenterer for, at det kan gøres uden ensidigt at ændre EU-reglerne.

Forslaget kommer efter en markant stigning i registrerede overtrædelser af transitreglerne – fra 360 i 2024 til 1.493 i 2025. Samtidig benyttede næsten 13.000 russiskregistrerede personbiler forenklede transitdokumenter.

Tallene bruges som argument for, at en 24-timers grænse er vanskeligere at overvåge og giver større mulighed for uautoriserede aktiviteter. De understøtter et argument for strammere kontrol, men beviser ikke i sig selv, at personer, der rejser under ordningen, udfører spionage eller sabotage.

Hvad efterretningerne siger om NATO

Nyere amerikanske efterretningsvurderinger beskriver mulige scenarier, hvor Vladimir Putin i løbet af de kommende år forsøger at teste NATO’s sammenhold. Scenarierne spænder fra et cyberangreb til en begrænset militær indtrængen i et medlemsland.

Medier, der omtaler vurderingerne, angiver et muligt tidsrum fra efteråret 2026 til 2029. De baltiske lande og Polen fremhæves som de mest sandsynlige områder, fordi en begrænset provokation kan udfordre NATO’s forpligtelse til kollektivt forsvar uden nødvendigvis at udvikle sig til en åben storkrig.

Det er dog vigtigt, at der er tale om beredskabs- og scenarievurderinger baseret på klassificerede oplysninger – ikke forudsigelser om, at et angreb faktisk vil finde sted. Usikkerheden er derfor betydelig.

Det fælles svar på den fælles risiko

For Letland, Litauen, Estland og Polen er den praktiske opgave at mindske risikoen for, at Rusland kan gennemføre en begrænset og benægtelig test af NATO’s sammenhold.

Det kræver blandt andet tættere kontrol med grænser og transit til Kaliningrad, bedre samordning af luftforsvar og anti-dronekapacitet, beskyttelse af kritisk infrastruktur og logistik samt hurtig deling af efterretninger. EU-reglerne spiller også en rolle, fordi ensidige nationale begrænsninger kan skabe svage led mellem landenes sikkerhedssystemer.

Rinkēvičs’ budskab er derfor ikke nødvendigvis, at en konventionel invasion allerede er undervejs. Det er, at Europa allerede udsættes for handlinger, som samlet set kan svække sikkerheden og teste alliancens reaktionsevne.