Ukraines dronekampagne vender op og ned på Ruslands brændstofmarked

Fra brændstofeksportør til importør

Ukraines gentagne droneangreb på russiske olieraffinaderier har vendt op og ned på Ruslands brændstofmarked. Et land, der normalt har et stort overskud af raffinerede olieprodukter, mangler nu benzin og diesel i flere regioner – og har måttet hente forsyninger udefra.

Mindst én benzinladning fra Indien kom i august ind på det russiske hjemmemarked, ifølge branchekilder og skibsdata. Det er en usædvanlig udvikling: Rusland er selv en af verdens store olieproducenter, men har fået så meget raffineringskapacitet ud af drift, at indisk benzin nu indgår i forsyningen.

En handel via mellemled

Lasten blev ifølge oplysningerne produceret på Nayara Energys raffinaderi i Vadinar i Indien. Den russiske oliekoncern Rosneft ejer 49 procent af Nayara Energy.

Handlen blev imidlertid ikke nødvendigvis gennemført som et direkte salg fra Indien til Rusland. Rapporter om skib-til-skib-overførsler og fartøjer med forbindelser til Rusland har gjort den kommercielle rute mindre gennemsigtig. Indiens afvisning af et direkte salg er derfor ikke nødvendigvis i modstrid med, at handelsfirmaer har købt lasten og senere videresolgt den til russiske kunder.

Hvorfor den russiske produktion er så sårbar

Droneangrebene rammer ikke kun lagerbygninger eller midlertidige installationer. De kan beskadige specialiserede enheder, som er afgørende for at omdanne råolie til benzin, diesel og flybrændstof.

Efter et ukrainsk droneangreb i august blev raffinaderiet Orsknefteorgsintez lukket helt ned. Regionens guvernør sagde, at reparationerne kunne tage op til seks måneder, fordi vigtigt udstyr var beskadiget, og fordi sanktioner gør det vanskeligere at skaffe importerede komponenter.

Det betyder, at en brand eller et angreb kan få konsekvenser langt ud over de første dage. Selv når de synlige skader er udbedret, kan mangel på reservedele og specialudstyr holde et raffinaderi ude af drift.

Køer, højere priser og salgsbegrænsninger

For russiske bilister har afbrydelserne allerede mærkbare følger. Flere regioner har oplevet benzinmangel, lange køer, stigende priser og begrænsninger på salget. I midten af august strammede myndighederne igen kontrollen med salget af motorbrændstof i mindst 10 regioner.

Moskva har forsøgt at dæmpe presset ved at begrænse eksporten af olieprodukter, herunder diesel i perioder, så mere brændstof bliver på det russiske marked. Regeringen har også søgt ekstra leverancer fra blandt andre Belarus og Kazakhstan og tilladt produktion af brændstof med visse lavere miljøspecifikationer til hjemmemarkedet.

Tiltagene kan afhjælpe lokale problemer, men de genskaber ikke den raffineringskapacitet, der er gået tabt.

Et globalt problem med raffinerede produkter

Brændstofkrisen handler ikke først og fremmest om mangel på råolie. Den handler om kapaciteten til at raffinere råolien til de produkter, som forbrugere, transportsektoren og landbruget har brug for.

Samtidig er globale lagre af benzin og diesel lave. Krigen omkring Iran har forstyrret råoliebevægelser gennem Hormuzstrædet og ramt raffinaderier i Mellemøsten, mens den ukrainske kampagne har reduceret russisk produktion. Landbrugets sæsonmæssigt høje dieselefterspørgsel lægger yderligere pres på markedet. Reuters vurderede, at angreb knyttet til krigene i Ukraine og Iran i de seneste måneder havde sat næsten 9 procent af den globale raffineringskapacitet ud af spil.

Den 17. august nåede den amerikanske diesel-crack – forskellen mellem dieselprisen og råolieprisen, som bruges som mål for værdien af raffinering – rekordhøje 102,20 dollar pr. tønde. Det betyder ikke, at diesel pludselig blev 100 dollar dyrere ved tankstationen. Det viser, at diesel var ekstraordinært knap i forhold til råolie.

Hvad udviklingen betyder for Rusland

Indiens levering viser først og fremmest, hvor hurtigt Ruslands normale forsyningsmodel er blevet presset. Landet kan stadig skaffe råolie, men har vanskeligere ved at omdanne den til nok benzin og diesel til hjemmemarkedet.

Samtidig bør udviklingen ikke overfortolkes. Der er belæg for lavere tilgængelighed af russiske olieprodukter, faldende eksportkapacitet, import fra Indien og Belarus samt regionale salgsbegrænsninger. Men påstande om rekordlav russisk raffinering, præcise fald i benzinsalget i Sankt Petersborg eller en målbar årsagssammenhæng mellem brændstofmanglen og Vladimir Putins vælgertilslutning er ikke dokumenteret af det stærkeste tilgængelige materiale.

Brændstofmangel kan skabe politisk pres. At knytte ændringer i den russiske befolknings opbakning direkte til manglen kræver dog uafhængige meningsmålinger og en troværdig kausal analyse.