Nokias lukning i Hangzhou viser, hvor langt tilbagetoget fra Kina er nået

Der har også været rapporter om, at Nokias lokationer i Beijing, Chengdu, Qingdao og Shanghai kan blive berørt af en omstrukturering. Det er dog vigtigt at skelne mellem mulige ændringer og bekræftede lukninger: De fire steder er omtalt som værende under overvejelse, mens Nokia offentligt har bekræftet tiltaget i Hangzhou.

Fuldt ejerskab af Nokia Shanghai Bell giver større handlefrihed

I fjerde kvartal 2025 overtog Nokia det fulde ejerskab af joint venture-selskabet Nokia Shanghai Bell. I en regulatorisk indberetning skrev Nokia, at ejerskiftet giver koncernen større fleksibilitet til at styre aktiviteterne i regionen.

Det betyder ikke i sig selv, at flere kontorer nødvendigvis skal lukke. Men Nokia har nu direkte kontrol over en forretning, der tidligere blev drevet sammen med en kinesisk partner. Det kan i praksis gøre det lettere at forenkle strukturen, samle aktiviteter eller flytte ressourcer, mens koncernen gentænker sin tilstedeværelse i Kina.

Omstruktureringen bliver markant dyrere

Nokias forventning til omstruktureringsomkostningerne i 2026 er vokset kraftigt. Koncernen regner nu med omkring 800 millioner euro, mod tidligere cirka 250 millioner euro. De kontante udstrømninger, der er knyttet til omstruktureringen, ventes at udgøre mellem 700 og 800 millioner euro i løbet af 2026.

Omkring 350 millioner euro af årets omstruktureringsomkostninger er i rapporteringen blevet knyttet til Kina. Det tilgængelige materiale dokumenterer dog ikke et fuldt verificeret tal for de tilbagevendende besparelser i hele det udvidede program. Det er en væsentlig forskel: En stor engangsomkostning kan på sigt sænke omkostningsbasen, men effekten afhænger af, hvor hurtigt besparelserne kommer, og om Nokia må skære yderligere ned andre steder.

Nokia har samtidig advaret om, at flere europæiske jobnedskæringer kan blive nødvendige. Hangzhou-lukningen ser derfor ud til at være ét element i en bredere effektivisering – ikke den sidste brik i koncernens omstilling.

Fra kinesisk radioteknologi til amerikansk fotonik

Den mest synlige modsætning til tilbagetoget fra Kina er Nokias investering i USA. Koncernen vil investere cirka 30 millioner dollar i at udvide avancerede test- og pakkeaktiviteter for fotoniske halvledere på fabrikken i Allentown, Pennsylvania.

Projektet støttes af mere end 3 millioner dollar fra Pennsylvania ifølge delstatens egen meddelelse. Anden rapportering opgør den samlede støtte fra delstaten og den føderale skattefordel under CHIPS-programmet til cirka 14 millioner dollar. Udvidelsen ventes at skabe mere end 250 job over tre år og fastholde 308 fuldtidsstillinger.

Nokia siger, at anlægget skal understøtte fotoniske chip og optiske netværk til såkaldte AI-native netværk – altså netværk designet specifikt til at håndtere AI-systemers store data- og forbindelsesbehov. Satsningen indgår ifølge Nokia i en flerårig plan om at investere 4 milliarder dollar i amerikansk forskning, udvikling og produktion af AI-klar netværksinfrastruktur.

Det er ikke en direkte erstatning for de 1.600 stillinger i Hangzhou. Hangzhou-centret arbejdede primært med radioteknologi, mens Allentown fokuserer på test og pakning af fotoniske halvledere. De to beslutninger viser derfor snarere et skifte i prioriteringen: Nokia reducerer kapaciteten i et marked med svagere forretning og større politisk usikkerhed, mens selskabet udvider inden for teknologier og regioner, som ventes at få gavn af efterspørgslen efter AI-infrastruktur.

Kvartalsregnskabet giver AI-satsningen medvind – men ikke et fripas

Nokias resultater for andet kvartal 2026 viste fremgang i koncernens netværksinfrastruktur. Det sammenlignelige nettoomsætningstal nåede 4,8 milliarder euro, en stigning på 9 procent fra året før målt ved konstante valutakurser. Den sammenlignelige bruttomargin var 46,0 procent, mens den sammenlignelige driftsmargin var 9,0 procent.

Omsætningen i Network Infrastructure steg 12 procent ved konstante valutakurser. I divisionen voksede Optical Networks 20 procent, og IP Networks steg 16 procent.

Ordreindtaget inden for AI og cloud udgjorde 2,8 milliarder euro i kvartalet. Omkring halvdelen ventes at blive omsat til indtægter i de efterfølgende 12 måneder. Tallene forklarer, hvorfor Nokia prioriterer optiske netværk og IP-kapacitet: Koncernen oplever efterspørgsel efter de netværkslag, der forbinder AI-datacentre og cloud-infrastruktur.

Men stærkere salg og ordreindtag fjerner ikke presset på likviditeten. Nokia havde et negativt frit cash flow på cirka 0,7 milliarder euro i andet kvartal. Bevægelser i arbejdskapitalen, investeringer og betalinger til omstrukturering kan skabe betydelig afstand mellem bedre driftsresultater og faktisk kontantgenerering.

Højere resultatinterval var primært en teknisk ændring

Nokias forventning til det sammenlignelige driftsresultat for hele 2026 ligger nu på 2,1-2,6 milliarder euro mod tidligere 2,0-2,5 milliarder euro.

Ændringen skal dog læses med forsigtighed. Nokia oplyste, at den underliggende driftsmæssige forventning er uændret. Intervallet blev flyttet, fordi to forretningsområder blev præsenteret som ophørte aktiviteter, hvilket gav en teknisk ændring på 0,1 milliarder euro. Det vil derfor være misvisende at beskrive ændringen som en ren, forretningsdrevet opjustering.

Hvad betyder strategien for investorer og medarbejdere?

Nokias strategi består af tre tæt forbundne dele:

1. En mindre Kina-forretning, fordi den lokale aktivitet er faldet, og koncernen har haft svært ved at konkurrere om store kinesiske 5G-kontrakter.
2. En enklere ejer- og driftsstruktur, efter at Nokia har overtaget fuldt ejerskab af Nokia Shanghai Bell.
3. Et stærkere fokus på AI-æraens forbindelser gennem optiske netværk, IP-netværk, cloud-tjenester og amerikansk kapacitet til fotoniske chip.

Logikken er forståelig. Efterspørgslen efter teleudstyr formes i stigende grad af udbygningen af datacentre, AI-belastninger, energieffektivitet og robuste forsyningskæder. Nokias kvartalsresultater tyder på, at selskabets optiske og IP-baserede forretninger allerede mærker denne efterspørgsel.

Risikoen er, at Nokia betaler for tilbagetoget fra Kina, før de nye vækstområder fuldt ud kan opveje omkostningerne. Koncernen skal omsætte AI- og cloud-ordrer til faktiske indtægter, beskytte marginerne under kapacitetsudbygningen, skabe kontanter trods store omstruktureringsbetalinger og undgå gentagne fyringsrunder, der kan svække eksekveringen.

Konklusion

Lukningen i Hangzhou viser, at Nokia ikke længere forsøger at fastholde sin tidligere kinesiske driftsmodel for enhver pris. Faldet i medarbejdertallet i Storkina, det fulde ejerskab af Nokia Shanghai Bell og det udvidede omstruktureringsbudget peger alle mod en mindre og mere centralt styret tilstedeværelse i regionen.

Samtidig flyttes tyngdepunktet mod optiske netværk, IP-netværk og amerikansk produktion af fotoniske teknologier til AI-infrastruktur. De tidlige driftsresultater gør retningen troværdig, men det negative frie cash flow i andet kvartal og de forventede omstruktureringsomkostninger på 800 millioner euro viser, at transformationen stadig er dyr – og langt fra afsluttet.