Zelenskyj kræver sanktioner mod smuthuller, mens Rusland fortsat får våbenkomponenter

Derfor vil Kyiv lukke smuthullerne

Zelenskyjs argument er, at enhver forsyningsrute, der stadig står åben, kan hjælpe Rusland med at opretholde sine angreb. Han har derfor opfordret partnerne til ikke kun at ramme russiske forsvarsvirksomheder, men også personer og selskaber, der hjælper med missilproduktion, leverer affyringsramper eller skaffer de nødvendige komponenter.

I praksis vil en lukning af smuthullerne blandt andet kræve bedre sporing af indkøbsnetværk, begrænsning af reeksport og identifikation af virksomheder eller mellemled, der fortsat forbinder russiske producenter med udenlandsk teknologi. Den tilgængelige rapportering dokumenterer bekymringen om håndhævelsen, men fastslår ikke, at hver komponent i et russisk våben er blevet solgt bevidst til militær brug af den oprindelige producent.

Sådan koordinerer Kyiv sanktionsarbejdet

Zelenskyj oplyste, at Ukraine havde koordineret indsatsen med landets efterretningstjenester, udenrigsministerium og specialtjenester. Målet var at afklare to ting: Hvornår Kyiv kunne forvente nye sanktionsbeslutninger fra bestemte partnere, og hvilke indsatsområder der mest effektivt kunne begrænse Ruslands aktive militære kapacitet.

Det peger på en mere målrettet strategi end blot at føje tilfældige navne til sanktionslisterne. Ukraine indsamler oplysninger om indkøbsruter og prioriterede virksomheder og deler derefter forslag med partnere, hvis beslutninger kan forstyrre netværkene. Kyiv har også beordret udarbejdelsen af en plan for en særlig sanktionsoperation rettet mod udvalgte sektorer og virksomheder i Ruslands militærindustri.

Der var ikke offentliggjort en detaljeret tidsplan for, hvornår de enkelte partnere skulle træffe nye beslutninger. Den koordinering, Zelenskyj beskrev, var derfor et forsøg på at samle efterretninger, diplomati og håndhævelse – ikke en meddelelse om, at alle de forventede tiltag allerede var vedtaget.

Hvordan hænger det sammen med EU's planlagte efterårspakke?

Zelenskyjs appel kom samtidig med nyheden om, at EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, planlægger at foreslå det, hun beskrev som EU's mest vidtgående sanktionslister siden begyndelsen på den fuldskala invasion. Hvis pakken bliver vedtaget, vil det samlede antal sanktionerede russiske personer, virksomheder og organisationer stige med omkring en tredjedel.

EU-diplomatiske kilder sagde til Reuters, at forslaget kan omfatte omkring 1.600 personer og enheder, primært med tilknytning til Ruslands militærindustri. Tallet beskriver et forslag – ikke en endelig liste. Kallas havde endnu ikke offentliggjort alle navngivninger eller den præcise tidsplan.

Den mulige udvidelse skal bygge videre på EU's sanktioner fra juli. Den 21. sanktionspakke tilføjede 218 personer og enheder – 48 personer og 170 organisationer – som blandt andet blev mødt med indefrysning af aktiver og forbud mod at stille penge eller økonomiske ressourcer til rådighed. Sanktionerede personer blev også omfattet af rejseforbud.

Juli-pakken ramte desuden dele af Ruslands finansielle system, herunder banker og kryptonetværk.

Det afgørende bliver håndhævelsen

Forløbet viser forskellen på at vedtage sanktioner og at gøre dem effektive. Nye navngivninger kan øge det juridiske og økonomiske pres, men Ruslands fortsatte adgang til udenlandsk fremstillede komponenter viser, hvorfor håndhævelse på tværs af grænser og gennem mellemled stadig er afgørende.

Zelenskyj beder G7- og EU-landene om at koble sanktionspolitikken tættere til de fysiske forsyningskæder, der understøtter produktionen af missiler og andre våben. Den planlagte EU-pakke kan udvide antallet af mål, mens Kyivs efterretningsbaserede koordinering skal bidrage til at identificere de ruter og aktører, som bredere restriktioner skal ramme. På tidspunktet for rapporteringen 17. august var pakken stadig kun på tegnebrættet, og dens endelige omfang og effekt kunne derfor ikke bekræftes.