James Webb afslører, hvordan Løvetågen stadig bliver formet

Et løveansigt skabt af en døende stjerne

NGC 2392, bedre kendt som Løvetågen, ligger omkring 5.000 lysår fra Jorden. Den planetariske tåge begyndte at forme sig for cirka 10.000 år siden, da en stjerne med relativt lav masse nåede slutningen af sit liv og kastede sine ydre lag ud i rummet.

Tilbage står stjernens blottede kerne – en ekstremt varm hvid dværg. Den udsender så kraftig stråling, at den ioniserer den omgivende brintgas. Det skaber den lysende, bobleformede struktur i midten, som fra vores perspektiv kan ligne et løveansigt. Den centrale stjernerest fungerer samtidig som løvens karakteristiske “næse”.

Hvad Webb kan se, som Hubble ikke kunne

Hubble fotograferede Løvetågen i synligt lys i 2000. Billedet viste allerede det ansigtslignende område samt en diffus “manke” af kometlignende strukturer.

James Webb-teleskopet observerer i infrarødt lys og kan derfor give et andet indblik i tågens indhold. Den kombinerede optagelse fra NIRCam, Webbs kamera til nærinfrarødt lys, og MIRI, instrumentet til melleminfrarødt lys, opløser tågens skaller, hulrum, buer, gas og støv langt mere detaljeret.

MIRI gør især det varme støv og dets varierende strukturer synlige. Billederne viser ikke blot en smuk, fast form, men et uroligt miljø, hvor gas og støv stadig bliver skulptureret af den centrale stjernes stråling og udstrømninger.

Støvet beskytter sig mod stjernen

En vigtig detalje i Webbs infrarøde blik er, at tætte klumper af støv kan skærme materiale mod den hvide dværgs hårde stråling. Det betyder, at forskellige dele af tågen påvirkes forskelligt: Nogle områder ioniseres kraftigt, mens støvansamlinger beskytter gas og støv længere inde.

Løvetågen er derfor ikke et stillestående levn efter en stjerne. Den ændrer sig fortsat, mens stråling, gas og støv interagerer og omformer dens karakteristiske struktur.

Et kosmisk øjebliksbillede

Den markante løveform vil ikke vare evigt. Efterhånden som den ioniserede gas udvider sig og bliver mere tynd, ventes tågens genkendelige struktur at sprede sig på omtrent yderligere 10.000 års tid.

Det gør Webbs billede til mere end et detaljeret portræt: Det er også et øjebliksbillede af en kortvarig fase i en stjernes liv.

Et internationalt teleskop

James Webb-rumteleskopet er en international mission ledet af NASA i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Canadas rumagentur (CSA). Partnerne har bidraget til observatoriet og dets videnskabelige kapaciteter.

NIRCam registrerer nærinfrarødt lys, mens MIRI udvider observationerne til det melleminfrarøde område. Billedkrediteringen omfatter NASA, ESA, CSA og Space Telescope Science Institute.

Bemærk: NASA’s offentliggørelse af de nye Løvetåge-billeder er dateret 10. august 2026, selv om spørgsmålet henviser til 17. august.