Sandu kaldte episoden en direkte følge af Ruslands krig mod Ukraine og advarede om, at risikoen for mennesker i regionen er reel og voksende.

Flere droner blev registreret over Moldova

Kort efter Crocmaz-hændelsen registrerede moldoviske myndigheder yderligere flyvende objekter i forbindelse med russiske angreb mod Odesa-regionen i Ukraine. Et objekt med egenskaber, der mindede om en Shahed-drone, krydsede moldovisk luftrum natten mellem 10. og 11. august.

I episoden den 15.-16. august oplyste Moldova, at et uautoriseret luftfartøj opholdt sig i landets luftrum i omkring 18 minutter. Det blev identificeret som en Shahed 138, også kendt som Geran 2, og kom fra området nær Odesa. Flyet fortsatte derefter ind i Rumænien.

Et spansk F/A-18 Hornet, der deltog i NATOs luftrumsovervågning, skød dronen ned over det sydøstlige Rumænien. Det rumænske forsvar oplyste, at målet var kommet ind fra retning af Moldova.

Hvorfor er flere protester ikke nok?

Moldova har tidligere reageret diplomatisk på krænkelser af landets luftrum. Efter Crocmaz-hændelsen blev Moldovas ambassadør i Moskva blandt andet kaldt hjem til konsultationer.

Sandus vurdering er imidlertid, at en udvisning af den russiske ambassadør eller endnu en protestnote højst vil sende et politisk signal. Det vil ikke fysisk forhindre Rusland i at affyre droner eller ændre den militære adfærd, der skaber risikoen.

Derfor peger hun på en mere strategisk løsning: Ukraine skal have den militære og politiske støtte, der er nødvendig for at standse russiske angreb ved kilden, samtidig med at Europas eget luftforsvar styrkes.

En del af et bredere pres på Europa

Hændelserne i Moldova står ikke alene. NATO-allierede har også rapporteret om russiske droner, der har krænket luftrummet over Rumænien og Polen. Det Nordatlantiske Råd har beskrevet episoderne som farlige og uacceptable provokationer – ikke blot som isolerede navigationsfejl – og har fastholdt, at Rusland bærer ansvaret.

Det øger bekymringen for, at Rusland tester de europæiske landes reaktionsevne og luftforsvar. Samtidig gør episoderne det vanskeligere for lande tæt på Ukraine, herunder Moldova, at holde krigen på afstand.

Leipzig/Halle-sagen rejser spørgsmål om hybridkrig

I Tyskland blev en drone med en sprængladning fundet nær ukrainske transportfly på Leipzig/Halle-lufthavnen. Sagen udløste en efterforskning med fokus på terrorisme og mulig trussel mod landets transportinfrastruktur.

Den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt beskrev hændelsen som et hybridangreb og sagde, at den repræsenterede et nyt fareniveau. På det tidspunkt var der dog ikke offentligt fremlagt bevis for en direkte forbindelse til Rusland. En sådan forbindelse bør derfor fortsat beskrives som en mistanke eller efterforskningsretning – ikke som et fastslået faktum.

Sandus konklusion

Maia Sandus budskab er dermed, at Moldova ikke kan løse problemet alene gennem diplomatiske fordømmelser efter hver enkelt luftrumskrænkelse. Hun mener, at den mest effektive langsigtede reaktion er at støtte Ukraine, så landet kan standse russiske angreb, og samtidig opbygge et stærkere europæisk forsvar mod droner og andre hybride trusler.

Sandu kaldte episoden en direkte følge af Ruslands krig mod Ukraine og advarede om, at risikoen for mennesker i regionen er reel og voksende.

Flere droner blev registreret over Moldova

Kort efter Crocmaz-hændelsen registrerede moldoviske myndigheder yderligere flyvende objekter i forbindelse med russiske angreb mod Odesa-regionen i Ukraine. Et objekt med egenskaber, der mindede om en Shahed-drone, krydsede moldovisk luftrum natten mellem 10. og 11. august.

I episoden den 15.-16. august oplyste Moldova, at et uautoriseret luftfartøj opholdt sig i landets luftrum i omkring 18 minutter. Det blev identificeret som en Shahed 138, også kendt som Geran 2, og kom fra området nær Odesa. Flyet fortsatte derefter ind i Rumænien.

Et spansk F/A-18 Hornet, der deltog i NATOs luftrumsovervågning, skød dronen ned over det sydøstlige Rumænien. Det rumænske forsvar oplyste, at målet var kommet ind fra retning af Moldova.

Hvorfor er flere protester ikke nok?

Moldova har tidligere reageret diplomatisk på krænkelser af landets luftrum. Efter Crocmaz-hændelsen blev Moldovas ambassadør i Moskva blandt andet kaldt hjem til konsultationer.

Sandus vurdering er imidlertid, at en udvisning af den russiske ambassadør eller endnu en protestnote højst vil sende et politisk signal. Det vil ikke fysisk forhindre Rusland i at affyre droner eller ændre den militære adfærd, der skaber risikoen.

Derfor peger hun på en mere strategisk løsning: Ukraine skal have den militære og politiske støtte, der er nødvendig for at standse russiske angreb ved kilden, samtidig med at Europas eget luftforsvar styrkes.

En del af et bredere pres på Europa

Hændelserne i Moldova står ikke alene. NATO-allierede har også rapporteret om russiske droner, der har krænket luftrummet over Rumænien og Polen. Det Nordatlantiske Råd har beskrevet episoderne som farlige og uacceptable provokationer – ikke blot som isolerede navigationsfejl – og har fastholdt, at Rusland bærer ansvaret.

Det øger bekymringen for, at Rusland tester de europæiske landes reaktionsevne og luftforsvar. Samtidig gør episoderne det vanskeligere for lande tæt på Ukraine, herunder Moldova, at holde krigen på afstand.

Leipzig/Halle-sagen rejser spørgsmål om hybridkrig

I Tyskland blev en drone med en sprængladning fundet nær ukrainske transportfly på Leipzig/Halle-lufthavnen. Sagen udløste en efterforskning med fokus på terrorisme og mulig trussel mod landets transportinfrastruktur.

Den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt beskrev hændelsen som et hybridangreb og sagde, at den repræsenterede et nyt fareniveau. På det tidspunkt var der dog ikke offentligt fremlagt bevis for en direkte forbindelse til Rusland. En sådan forbindelse bør derfor fortsat beskrives som en mistanke eller efterforskningsretning – ikke som et fastslået faktum.

Sandus konklusion

Maia Sandus budskab er dermed, at Moldova ikke kan løse problemet alene gennem diplomatiske fordømmelser efter hver enkelt luftrumskrænkelse. Hun mener, at den mest effektive langsigtede reaktion er at støtte Ukraine, så landet kan standse russiske angreb, og samtidig opbygge et stærkere europæisk forsvar mod droner og andre hybride trusler.