SoftBanks investering på 200 millioner dollar skal give bygge­maskiner en AI-hjerne

SoftBank har investeret 200 millioner dollar i den schweiziske startup Gravis Robotics, der udvikler autonomisystemer til entreprenørmaskiner. SoftBank er eneinvestor i Series A-runden, som Gravis beskriver som den største Series A-investering i bygge- og anlægsrobotter nogensinde. Eksterne rapporter angiver en værdiansættelse på 1 milliard dollar efter investeringen, men Gravis offentliggjorde ikke selv værdiansættelsen eller de konkrete vilkår.

Investeringen er interessant, fordi Gravis ikke forsøger at erstatte alle gravemaskiner med nye robotter. I stedet vil virksomheden lægge et autonomilag oven på de maskiner, entreprenørerne allerede ejer eller lejer. Det kan være en mere realistisk vej til automatisering for virksomheder med maskinparker fra flere producenter.

Gravis Robotics kort fortalt

Gravis blev grundlagt i 2022 som en spinout fra robotforskningen på ETH Zürich. Virksomheden ledes af medstifter og administrerende direktør Ryan Luke Johns samt medstifter og teknologidirektør Dominic Jud. Medier beskriver teamet som cirka 75 personer stort. Før SoftBanks investering havde Gravis rejst 23 millioner dollar, blandt andet i en runde, der blev ko-ledet af IQ Capital og Zacua Ventures.

Springet fra 23 millioner dollar i tidligere finansiering til en Series A på 200 millioner dollar er usædvanligt stort for en ung virksomhed inden for byggerobotter. Kapitalen skal blandt andet bruges til at udvide ingeniørteamet, rulle teknologien ud internationalt og øge antallet af installationer på infrastrukturprojekter.

Hvad sælger Gravis egentlig?

Gravis’ kerneprodukt er ikke en særlig gravemaskine, men et eftermonteringssystem. Gravis Rack er et autonomi- og kontrolkit, der kan installeres på tungt udstyr fra blandt andre Caterpillar, John Deere, Volvo, JCB og Hitachi. Systemet understøtter også maskiner fra Case, Develon, Sumitomo og Yanmar.

Platformen er tænkt som en skala fra førerassistance i kabinen og 3D-vejledning til fjernovervågning og fuldt autonom drift. Dertil kommer softwarelaget Gravis Copilot, som sammen med hardwaren skal kunne gøre blandede flåder af entreprenørmaskiner delvist eller helt autonome.

Producentuafhængigheden er central for investeringshistorien. Entreprenører bruger ofte maskiner fra flere mærker, valgt efter pris, tilgængelighed, lokale forhandlerrelationer og krav til service. Et system, der fungerer på tværs af den eksisterende maskinpark, kan derfor være lettere at tage i brug end en autonomiløsning, der er bundet til én bestemt producent.

Sådan skal autonomien fungere

Gravis oplyser, at systemet kombinerer kameraer, sensorer, maskindata og fysisk feedback fra udstyret. Dominic Jud har sammenlignet metoden med den måde, erfarne maskinførere aflæser skiftende jordforhold på: gennem motorens belastning, maskinens vibrationer og modstanden i hydraulikken. Ifølge virksomheden bruger modellerne disse signaler til at tilpasse styringen efter jordens og undergrundens kræfter, mens træning i simulationer hjælper systemet med at fungere på tværs af forskellige maskiner og miljøer.

Målet er altså ikke blot at få en gravemaskine til at følge en fastlagt rute. Systemet skal kunne reagere på skiftende terræn under opgaver som udgravning, grøftearbejde, masseudgravning og læsning af lastbiler. Et britisk, statsstøttet CAM Pathfinder-projekt med Flannery Plant Hire afprøver højautomatiserede gravemaskiner på seks maskiner til netop denne type jordarbejde.

Produktivitetsløftet – med et vigtigt forbehold

Gravis hævder, at teknologien kan øge produktiviteten på byggepladsen med op til 30 procent sammenlignet med maksimal manuel drift. Virksomheden fremhæver også bedre sikkerhed, mindre omarbejde samt muligheder for opmåling og kortlægning af farer.

Forbeholdet er vigtigt: Tallet på 30 procent er et virksomhedsrapporteret estimat, ikke et uafhængigt revideret branchebenchmark i det tilgængelige materiale om finansieringen. De faktiske resultater vil afhænge af maskinen, opgaven, forholdene på pladsen, arbejdsgangen og det valgte automatiseringsniveau.

Tegn på, at teknologien er mere end en prototype

Gravis oplyser, at virksomhedens systemer er taget i brug hos infrastrukturkunder på fire kontinenter. Tidligere virksomheds- og brancheoplysninger har desuden beskrevet installationer eller partnerskaber med blandt andre Holcim, Taylor Woodrow, HD Hyundai og Flannery.

Samarbejdet med Flannery er særligt relevant kommercielt. De to virksomheder har udviklet en model, hvor autonome gravemaskiner kombineres med maskinudlejning. Kunderne kan dermed få adgang til maskiner, der allerede er udstyret med Gravis Rack, i stedet for selv at købe og integrere teknologien.

Det kan fjerne en af de store barrierer for automatisering i byggebranchen. En kunde kan være mere villig til at leje en autonom maskine til et konkret projekt end straks at eftermontere en hel maskinpark og opbygge et internt robotprogram.

Hvor passer SafeAI og Teleo ind?

SafeAI og Teleo arbejder i nærliggende dele af markedet for automatisering og fjernbetjening af entreprenørmaskiner. Gravis’ erklærede forskel er en læringsbaseret og maskintilpassende platform, der skal fungere på tværs af udstyrsmærker og maskinstørrelser i stedet for at kræve, at kunderne standardiserer på én producent.

Det er dog stadig en markedspositionering – ikke et garanteret resultat. Gravis skal bevise, at systemet fungerer stabilt på forskellige byggepladser, leve op til krav om sikkerhed og validering, holde integrationsomkostningerne nede og kunne yde support, når antallet af installationer vokser. Byggepladser er miljøer med støv, ujævnt terræn, skiftende belastninger og uforudsigelig menneskelig aktivitet. Den slags forhold kan afsløre svagheder, som ikke nødvendigvis ses i kontrollerede demonstrationer.

Hvorfor SoftBank kalder det fysisk AI

Investeringen udvider SoftBanks AI-strategi til systemer, der opfatter og handler i den fysiske verden. Det er en anden kommerciel udfordring end at finansiere software eller grundmodeller: Teknologien skal fungere sikkert omkring mennesker og maskiner i miljøer, der hele tiden ændrer sig, samtidig med at den skaber målbar værdi for industrielle kunder.

Aftalen passer også ind i SoftBanks bredere satsning på robotteknologi. Koncernen har indgået en aftale om at købe ABB’s robotdivision til en virksomhedsværdi på 5,375 milliarder dollar. Aftalen er blevet præsenteret som et skridt mod at kombinere kunstig intelligens med robotter, men den var i det tilgængelige materiale fortsat betinget af myndighedsgodkendelser og andre afslutningsvilkår.

SoftBank har desuden oprettet Robo HD for at samle koncernens robotinvesteringer. Separat har selskabet indgået en aftale om yderligere investeringer i OpenAI på op til 40 milliarder dollar. SoftBanks effektive investeringsbeløb ventes at blive 30 milliarder dollar, mens den samlede investering i OpenAI efter gennemførelse ventes at nå 64,6 milliarder dollar svarende til cirka 13 procent ejerskab. Tallene er betinget af, at transaktionen gennemføres, og af de endelige vilkår.

Gravis kan ses som et muligt anvendelseslag i denne strategi: AI- og autonomisoftware, der bliver omsat til virkelige maskiner i en stor industrisektor. Investeringen er dog ikke i sig selv et bevis på, at SoftBank allerede har samlet én integreret AI- og robotplatform. Den nærmeste prøve bliver, om Gravis kan gøre et teknisk fleksibelt eftermonteringssystem til stabil og gentagelig drift på byggepladser.

Hvad betyder den store finansieringsrunde?

SoftBanks investering signalerer, at autonomi i byggeriet bliver vurderet som en platformsmulighed – ikke kun som en række pilotprojekter. Gravis går efter den store globale base af eksisterende tungt udstyr og vil gøre autonomi tilgængelig gennem hardware og software, uden at alle producenter først skal redesigne deres maskiner.

Strategien kan give virksomheden en bred vej til markedet. Den rejser samtidig de sværeste spørgsmål: Kan ét autonomisystem fungere stabilt på tværs af forskellige mærker og maskintyper? Vil entreprenører stole på det i sikkerhedskritisk arbejde? Og kan produktivitetsgevinsterne holde i virkelighedens kommercielle byggeprojekter?

De 200 millioner dollar giver Gravis ressourcer til at forfølge svarene i stor skala. Om den rapporterede værdiansættelse på 1 milliard dollar viser sig berettiget, afhænger dog mindre af finansieringsrundens størrelse end af virksomhedens evne til at omsætte løfterne om fysisk AI til stabil produktion, sikrere arbejdsgange og en økonomi, der fungerer igen og igen for byggebranchen.