Kinas juli-tal afslører bred opbremsning – eksporten holder økonomien oppe

Opbremsningen begyndte før juli

Juli-tallene kom efter et skuffende andet kvartal. Kinas bruttonationalprodukt voksede 4,3 % fra april til juni sammenlignet med samme periode året før. Det var en tydelig nedgang fra væksten på 5,0 % i første kvartal og under markedsforventningen på 4,5 %.

Resultatet lå desuden under den nedre grænse i regeringens officielle vækstmål på 4,5-5,0 % for hele året.

Det gør juli-tallene mere alvorlige. Der er ikke tale om en enkelt svag måned efter en accelererende genopretning. Tallene er snarere et tidligt tegn på, at afmatningen i anden halvdel af året fortsætter.

Den hjemlige efterspørgsel er det største problem

Forbrugere og virksomheder virker fortsat tilbageholdende med både at bruge penge og optage lån. Effekten fra regeringens tilskudsordninger til udskiftning af forbrugsvarer ser ud til at være aftaget, mens ekstremt vejr også forstyrrede aktiviteten i juli. Det kan forklare en del af den månedlige svækkelse, men næppe hele den bredere modvilje mod at låne og investere.

Nye yuan-lån faldt med 340 mia. yuan i juli – det største fald, der nogensinde er registreret. Samtidig voksede den samlede udestående lånemængde i det langsomste tempo nogensinde. Både husholdninger og virksomheder lånte mindre.

Det er et vigtigt signal, fordi det peger på et efterspørgselsproblem. Billigere eller mere tilgængelig kredit hjælper kun begrænset, hvis låntagerne ikke ønsker at påtage sig mere gæld.

Ejendomsmarkedets svaghed forstærker forsigtigheden. Faldende aktivitet på boligmarkedet kan presse husholdningernes formuer, de lokale myndigheders finanser og de private investeringer. Det kan skabe en ond cirkel, hvor lavere tillid fører til mindre forbrug og færre lån.

PMI-tallene forstærker advarslen

Det officielle indkøbschefindeks for industrien, PMI, faldt til 49,2 i juli fra 50,3 i juni. Et tal under 50 viser, at aktiviteten samlet set er i tilbagegang sammenlignet med den foregående måned.

PMI-indekset for ikke-industrielle sektorer faldt samtidig til 49. Det tyder på, at svagheden også ramte serviceerhverv og byggeaktivitet.

Industrifaldet er særligt betydningsfuldt, fordi den stærke udenlandske efterspørgsel ikke blev omsat til bedre forhold for alle kinesiske virksomheder. Nye ordrer blev svækket, mens vejrlig og høje produktionsomkostninger øgede presset.

Eksporten holder hånden under væksten – men skaber nye risici

Eksporten var det klare lyspunkt. Kinas eksport steg 23,9 % i dollarværdi i juli sammenlignet med året før og overgik dermed forventningerne. Efterspørgslen efter højteknologiske produkter, blandt andet varer knyttet til det globale boom i AI-infrastruktur, var med til at holde eksportsektoren stærk.

Importen steg 27,5 %, men væksten var lavere end i juni.

Eksportfremgangen giver Beijing vigtig støtte på kort sigt. Den kan holde gang i fabriksproduktionen og beskæftigelsen, selv når de kinesiske forbrugere er forsigtige. Men den er ikke en fuld erstatning for en genopretning drevet af hjemligt forbrug.

Kinas handelsoverskud nåede 687,4 mia. dollar i årets første syv måneder. Hvis udviklingen fortsætter, kan overskuddet overstige 1.000 mia. dollar for hele året. Det vil samtidig kunne skærpe udenlandske klager over kinesisk overkapacitet og øge risikoen for nye toldsatser eller andre handelsbarrierer.

Eksportefterspørgslen fra AI-investeringer kan være stærk nu, men den afhænger af globale konjunkturer og politiske beslutninger uden for Beijings kontrol.

Derfor bliver den politiske opgave vanskeligere

Beijing står over for to problemer på én gang. Det første er konjunkturbestemt: Ekstremt vejr og den aftagende effekt af forbrugstilskud kan midlertidigt have dæmpet aktiviteten.

Det andet problem er mere langvarigt. Husholdningerne er forsigtige, private låntagere nedbringer gæld, ejendomsmarkedet er svagt, og forholdene på arbejdsmarkedet begrænser forbruget.

Den kombination gør en snæver strategi med lavere renter og mere kredit mindre effektiv. Folkets Bank of China har lovet yderligere støtte, men det rekordstore fald i nye lån viser, at problemet ikke blot er mangel på likviditet i banksystemet. Politikerne skal også overbevise husholdninger og virksomheder om, at indkomster, boligværdier og den fremtidige efterspørgsel bliver mere stabile.

Derfor har økonomer argumenteret for en stærkere finanspolitisk indsats. Det kan blandt andet indebære mere direkte støtte til husholdninger, et udbygget socialt sikkerhedsnet, stabilisering af ejendomsmarkedet og større statslig låntagning.

Målet vil være at løfte forbrug og tillid direkte i stedet for primært at satse på billigere kredit eller fortsat eksportfremgang.

Den sene offentliggørelse sendte et signal

Aktivitetstallene for juli blev offentliggjort, efter at det kinesiske aktiemarked var lukket. Nogle markedsobservatører fortolkede tidspunktet som et forsøg på at begrænse en øjeblikkelig reaktion på de svage tal.

Tidspunktet er ikke i sig selv bevis på, at tallene blev manipuleret. Det understreger dog, hvor følsomme resultaterne var blevet for både politikere og investorer.

Offentliggørelsen ændrer ikke det økonomiske budskab: Kina begyndte andet halvår med svag indenlandsk efterspørgsel, faldende investeringer og et PMI-indeks for industrien under vækstgrænsen. Den stærke eksport køber tid, men gør samtidig landet mere udsat for internationale handelskonflikter.

Konklusionen

Kinas juli-tal viser en økonomi, der bæres af eksporten, mens de indenlandske fundamenter fortsat er skrøbelige. Detailsalget voksede kun 0,6 %, industriproduktionen 4,5 %, investeringerne faldt 6,7 %, og arbejdsløsheden i byerne steg til 5,2 %.

Den afgørende prøve for Beijing bliver, om den politiske støtte kan omsættes til reelt højere husholdningsforbrug, flere virksomhedslån og stabilisering af ejendomsmarkedet.

Uden den transmission kan eksportstyrken holde væksten oppe i en periode – men den vil næppe kunne erstatte en sund og vedvarende hjemlig efterspørgsel.