De russiske myndigheder brugte oplysningerne i sagen mod Belenkiy, der er russisk it-specialist. Han blev tilbageholdt i september 2025 og tiltalt måneden efter. På det tidspunkt, Reuters’ rapport dækker, ventede han på at komme for retten.
Binance meddelte i september 2023, at selskabet trak sig helt ud af Rusland. Den udlevering, Reuters beskriver, handlede imidlertid om historiske kontooplysninger, som russiske efterforskere havde bedt om – ikke om dokumentation for, at Binance havde genoptaget almindelig handel for russiske privatkunder.
Binance oplyste, at selskabet samarbejder med lovlige informationsforespørgsler fra retshåndhævende myndigheder over hele verden, under hensyn til gældende juridiske, privatlivsrelaterede og regulatoriske krav. Selskabet understregede samtidig, at det hverken fastsætter lovene, afgør tiltaler eller kontrollerer, hvordan myndigheder bruger oplysninger i retssager.
Reuters’ oplysninger peger på, at forespørgslen blev håndteret gennem Binances proces for henvendelser fra retshåndhævende myndigheder. Den tilgængelige rapportering fastslår dog ikke den præcise tekniske kommunikationskanal eller, om de russiske efterforskere fremlagde en dommerkendelse.
Belenkiys bulgarske opholdstilladelse er central for bekymringen om databeskyttelse. Juridiske eksperter siger til Reuters, at EU’s databeskyttelsesforordning, GDPR, kan være relevant, hvis Binance behandlede ham som bosat i EU. En overførsel af hans personoplysninger til Rusland kan i så fald kræve et gyldigt juridisk grundlag og yderligere sikkerhedsforanstaltninger.
Rapporten fastslår ikke, hvordan Binance klassificerede Belenkiys bopæl, eller hvilket juridisk grundlag selskabet faktisk brugte. Den afgør derfor heller ikke, om overførslen var i overensstemmelse med GDPR.
Eksperter har desuden rejst spørgsmål om, hvorvidt en dommerkendelse var nødvendig eller passende, før så følsomme person- og finansoplysninger blev udleveret. Bekymringen bliver yderligere skærpet af, at Rusland anvender lovgivning om terrorisme og ekstremisme i sager med politisk aktivitet eller forbindelse til Ukraine. Reuters har dog ikke fastslået, om der forelå en dommerkendelse i denne sag.
Sagen minder om tidligere Reuters-reportage om, at en Binance-repræsentant i 2021 mødtes med Ruslands finansielle efterretningstjeneste. De russiske myndigheder søgte dengang hjælp til at identificere personer, der havde doneret bitcoin til den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.
Den indgår også i et bredere mønster af russiske straffesager, hvor donationer i kryptovaluta efterfølgende er blevet karakteriseret af myndighederne som støtte til ekstremistiske eller terroristiske organisationer. Forskellen er vigtig: Belenkiy-sagen dokumenterer en specifik udlevering fra Binance, men beviser ikke i sig selv, at børsen systematisk har leveret oplysninger om alle donorer med forbindelse til Ukraine.
Sagen viser, hvordan gamle kontooplysninger kan få betydning, selv efter at en digital platform har forladt et marked. Den illustrerer også konflikten mellem en global kryptobørs’ erklærede pligt til at reagere på lovlige efterforskninger og de privatlivsrettigheder, der kan gælde for brugere med tilknytning til en anden jurisdiktion.
Det står fortsat ubesvaret, om forespørgslen opfyldte de relevante juridiske krav, om Binance havde en dommerkendelse eller et andet gyldigt grundlag for overførslen, og hvordan selskabet afgjorde, hvilke databeskyttelsesregler der gjaldt for Belenkiy. Reuters’ rapportering dokumenterer udleveringen og dens anvendelse i den russiske sag, men ikke det endelige svar på de juridiske spørgsmål.