Trump truer Oman over Hormuz-forhandlinger og afslører bagkanal til Irans Revolutionsgarde

Donald Trump optrappede den 17. august krisen omkring Hormuzstrædet i et telefoninterview med Fox News-korrespondenten Trey Yingst. På et spørgsmål om de parallelle forhandlinger mellem Iran og Oman svarede Trump: “Hvis Oman kommer i vejen, bomber vi det sønder og sammen.” Ifølge den efterfølgende rapportering henviste han til Omans forhandlinger med Iran om, hvordan den strategiske søvej kan administreres og genåbnes.

Trump oplyste samtidig, at USA havde etableret en direkte bagkanal til Irans Islamiske Revolutionsgarde, ofte omtalt som IRGC. Han opfordrede også Iran til at overgive sig og sagde, at han ikke arbejdede efter en fast tidsplan for en aftale – han havde ifølge egne ord ikke travlt.

Hvad sagde Trump om Oman?

Truslen var formuleret betinget: Trump fremstillede militær aktion som et muligt svar, hvis Oman forhindrede USA i at nå en aftale med Teheran. Oman førte ikke de samme forhandlinger som Washington. Landet arbejdede separat med Iran på en mulig ordning for kommerciel skibstrafik gennem Hormuzstrædet.

Dermed blev to diplomatiske spor bragt i direkte konflikt. En aftale mellem Oman og Iran kan give Iran en betydelig rolle i kontrollen med skibe, der sejler ind i Den Persiske Golf. USA har derimod fastholdt, at landet selv har kontrollen over strædet, og har samtidig forsøgt at forhandle en separat aftale med Teheran.

Bagkanalen til IRGC og Trumps forhandlingsstil

Trumps oplysning om en amerikansk bagkanal tyder på, at Washington kommunikerer direkte med IRGC – en magtfuld iransk sikkerhedsinstitution – mens Oman forsøger at fungere som mellemmand. Den tilgængelige rapportering fastslår ikke, hvem der deltager, hvordan kanalen fungerer, eller hvilket mandat deltagerne har. Dens præcise rækkevidde er derfor uklar.

Trump sagde også, at han ikke havde en fast tidsplan. Hans krav om, at Iran skulle “hejse det hvide flag og overgive sig”, viser, at han beskrev forhandlingerne i stærkt tvangsprægede vendinger snarere end som tegn på et nært forestående kompromis.

Atomvåben og amerikansk kontrol over Hormuz

Trump har fremstillet det som USA’s centrale mål at forhindre Iran i at anskaffe sig atomvåben. Samtidig har han sagt, at USA efter en sejr over Iran kan erklære Hormuzstrædet for amerikansk territorium. Det ville han ifølge egne ord gøre “meget snart”. Iran har afvist påstanden som både juridisk og politisk uholdbar.

De to udmeldinger peger på to forskellige mål. Det første er et sikkerhedspolitisk mål, der handler om Irans atomkapacitet. Det andet er et langt bredere krav på strategisk kontrol over en international søvej, hvor omkring en femtedel af verdens olie- og gasforsyninger passerede før krisen. Den tilgængelige rapportering viser ikke, at den foreslåede aftale mellem Iran og Oman skulle overføre suveræniteten over strædet til et af landene. Der er tale om en forhandlet sejlkorridor og ordninger for trafikstyring.

Hvad forhandlede Iran og Oman om?

Iran og Oman oplyste, at de havde nået til enighed om de geografiske koordinater for en foreslået kommerciel rute gennem Hormuzstrædet og var ved at færdiggøre en fælles meddelelse. Senere rapportering beskrev ruten som midlertidig og oplyste, at den kunne gå gennem iransk territorialfarvand. Det ville give Teheran kontrol over den indgående trafik.

Ifølge iranske, statsforbundne medier skulle ordningen også udelukke amerikanske og israelske skibe fra ruten og give mulighed for sanktioner mod overtrædere. Disse detaljer blev fremlagt fra iransk side og blev ikke beskrevet som en fælles position med Washington.

For Iran var en aftale med Oman alene imidlertid ikke nok til at genåbne Hormuzstrædet fuldt ud. Iranske embedsmænd har sagt, at USA først må ophæve sin flådeblokade og sine sanktioner, trække militære styrker ud af regionen, standse angreb, frigive indefrosne aktiver og betale erstatning for krigsskader. Iran har desuden afvist at føre direkte forhandlinger med Washington, medmindre betingelserne bliver opfyldt, og har sagt, at meddelelser går gennem mellemled.

Hvorfor er Omans rolle så vigtig?

Omans betydning handler ikke kun om landets placering. Oman ligger ved den sydlige del af Hormuzstrædet og har i mange år fungeret som diplomatisk mellemled mellem Washington og Teheran. Landet har derfor både en praktisk rolle i enhver aftale om skibstrafik og en kanal til at viderebringe beskeder mellem regeringer, der siger, at de ikke forhandler direkte med hinanden.

Det gør Trumps trussel særligt opsigtsvækkende. En militær advarsel mod Oman risikerer at svække den mellemmand, der står bedst placeret til at kommunikere med begge sider. Samtidig rammer truslen et land, der selv er involveret i den foreslåede aftale om en ny sejlrute.

Resultatet kan blive, at en forhandlet genåbning bliver vanskeligere, netop mens Washington, Teheran og Muscat forsøger at få ordninger til at fungere, som delvist overlapper, men også strider mod hinanden.

De bredere konsekvenser er globale. Hormuzstrædet er et kritisk energimæssigt flaskehalsområde, og rapporteringen anslår, at omkring en femtedel af verdens olie- og gasforsendelser passerer gennem det. Om skibstrafikken genoptages, afhænger derfor ikke kun af den tekniske rute, Iran og Oman har drøftet, men også af de uløste amerikansk-iranske stridspunkter om sanktioner, militært pres, erstatning og kontrollen med adgangen til strædet.