Mobiloperatører må som udgangspunkt kun bruge radiospektrum, de har fået tildelt, medmindre de på forhånd har fået myndighedernes tilladelse. IMDA har oplyst, at den mulige brug af ikke-tildelte frekvensbånd kan være uautoriseret spektrumanvendelse og et brud på Singapores Telecommunications Act fra 1999 samt vilkårene i Simbas licens til at drive mobilnet.
Der er dog ikke tale om en endelig afgørelse om, at Simba har gjort noget forkert. IMDA satte fusionsvurderingen på pause, fordi undersøgelsens resultat kan få væsentlig betydning for myndighedens vurdering af sammenlægningen. Hvis et brud bliver fastslået, kan der komme en sanktion, men det foreliggende materiale viser hverken en endelig afgørelse eller en bekræftet bøde.
En offentliggjort omtale nævner en mulig økonomisk sanktion på 1 mio. singaporeanske dollar eller 10 procent af licenshaverens årlige omsætning. Det bør dog forstås som en mulig lovbestemt eksponering – ikke som en straf, der allerede er pålagt Simba. Den endelige konsekvens afhænger af, hvad undersøgelsen viser.
IMDA suspenderede vurderingen få dage før aftalens long-stop-dato. Da det derfor virkede usandsynligt, at de nødvendige godkendelser kunne nå at komme på plads inden den 21. maj, valgte Keppel ikke at forlænge aftalen.
Tuas bekræftede efterfølgende, at betingelserne for at gennemføre købet ikke var opfyldt eller frafaldet inden fristen. Aftalen blev derfor opsagt.
Nyheden ramte investorerne hårdt. Tuas-aktien faldt omkring 60 procent efter meldingen om den suspenderede vurdering, ifølge Reuters. Efter opsigelsen blev Tuas desuden rapporteret til at være næsten 10 procent nede i den tidlige handel. Keppel-aktien steg samtidig 5,11 procent i løbet af ugen og lukkede i 10,91 singaporeanske dollar den 22. maj.
Tallene dækker forskellige tidspunkter og kan derfor ikke sammenlignes direkte.
De følgende punkter var forslag, tilsagn og forventninger fra Simba og M1 – ikke resultater. Aftalen blev aldrig gennemført.
Selskaberne argumenterede for, at kombinationen af Simbas lave omkostninger og M1’s tekniske kapacitet ville skabe en stærkere konkurrent og give bedre muligheder for investeringer og innovation. Planen omfattede bredere inde- og udendørs dækning, større kapacitet og robusthed, hurtigere downloadhastigheder samt stærkere 4G- og 5G-forbindelser gennem en kombination af netværkslokationer, frekvenser og dynamisk deling af spektrum.
Simba og M1 foreslog samtidig at beholde de to brands som separate mærker på lang sigt, mens de bagvedliggende netværks-, it- og kundeservicesystemer skulle forenkles og i højere grad samles.
Forslaget indeholdt et løfte om ikke at hæve priserne for Simba- og M1-kunder med aktive abonnementer eller kontrakter på gennemførelsestidspunktet i to år. Ansøgerne oplyste også, at kunder med igangværende kontrakter ikke skulle møde negative ændringer midt i aftaleperioden.
Selskaberne ville desuden fortsætte med at tilbyde de populære mobilabonnementer til 10 og 12 singaporeanske dollar til nye kunder i mindst to år efter en gennemført fusion.
Da fusionen er opgivet, bliver disse prisbeskyttelser og abonnementsløfter ikke til bindende fusionsforpligtelser. Kunder bør i stedet holde sig til vilkårene i deres nuværende abonnement og eventuelle nye meldinger fra deres teleselskab.
Simba og M1 hævdede, at aftalen ikke ville svække konkurrencen væsentligt, fordi ingen af selskaberne havde en betydelig markedsposition, og fordi kunderne relativt let kunne skifte udbyder.
Aftalen rejste også spørgsmål om MVNO’er – mobile virtuelle netværksoperatører, som sælger mobilabonnementer uden selv at eje hele mobilnettet. En samlet Simba-M1-virksomhed ville have fået en større position på engrosmarkedet. Det foreliggende materiale fastslår dog ikke, om der skulle gælde et bestemt endeligt krav om adgang eller andre vilkår for MVNO’er. Derfor kan man ikke konkludere, om deres betingelser ville være blevet bedre, dårligere eller uændrede.
Efter at Keppel beholdt majoriteten af M1, satte selskabet en alternativ 90-dages plan i gang. Målet er at styrke M1’s konkurrenceevne og forbedre den løbende EBITDA gennem lavere omkostninger, samtidig med at kundeoplevelsen skal bevares.
Planen omfatter:
Plan B er en drifts- og spareplan, ikke en erstatning for alle de fordele, som fusionen havde lovet. Effekten på netværket afhænger af, hvordan M1 afvejer effektiviseringer mod vedligeholdelse, kapacitet og fremtidige investeringer.
Lavere investeringer betyder ikke automatisk et dårligere netværk – især ikke hvis den store 5G-udbygning faktisk er afsluttet. Det tilgængelige materiale er dog ikke tilstrækkeligt til at garantere, at dækning, hastighed eller stabilitet vil blive bedre eller forblive uændret alle steder. Resultatet afhænger af gennemførelsen og af M1’s fremtidige investeringsbeslutninger.
Keppel har beskrevet planen som en indsats, der skal bevare kundeoplevelsen. Produktforenkling og automatisering kan gøre det lettere og billigere at levere service. Omvendt kan effektiviseringer og mere automatisering skabe problemer, hvis kunderne får sværere ved at komme i kontakt med kompetent menneskelig hjælp.
Den planlagte fusion skulle også have samlet sikkerhedsfunktioner som filtre mod spam og phishing, SMS-firewalls og systemer til blokering af uønskede opkald. Det materiale, der er fremlagt om Plan B, indeholder ikke et tilsvarende detaljeret sikkerhedsløfte. Man bør derfor ikke gå ud fra, at disse fusionsspecifikke fordele bliver gennemført alligevel.
Aftalens kollaps er i sig selv ikke en grund til at skifte teleselskab. Kunder bør i stedet sammenligne deres faktiske dækning inde og ude, prisen ved næste fornyelse, behovet for roaming, telefonens kompatibilitet, oplevelsen med kundeservice og eventuelle gebyrer ved at opsige abonnementet før tid.
De lovede pris- og netværksforbedringer er ikke længere garanterede, fordi fusionen blev stoppet inden gennemførelsen. For de fleste kunder er den praktiske tilgang derfor at vurdere forbindelsen på hjemmet, arbejdet og de sædvanlige rejseruter – og tage stilling igen, når det nuværende abonnement skal fornyes.