Hvad skal robotten bruges til?

Målet er at give universiteter og forskningsinstitutter en fælles fysisk platform til forskning i såkaldt physical AI – kunstig intelligens, der ikke blot genererer tekst eller billeder, men opfatter verden og handler i den.

Forskerne skal blandt andet kunne:

• indsamle data fra robotten og dens omgivelser
• afprøve nye algoritmer og styringsmetoder
• træne robotter til at gribe, flytte og manipulere genstande
• udvikle bevægelsesstrategier, hvor robotten både bruger hænderne og bevæger hele kroppen
• teste og evaluere robotadfærd i den virkelige verden

De tænkte anvendelser spænder fra computer­samling og håndtering af genstande til madlavning, rengøring og strygning. Mere krævende eksempler er at lægge et drop på en patient eller udføre andre opgaver, hvor præcise håndbevægelser og en følsom berøring er afgørende.

Tre virksomheder – én robot

Samarbejdet fordeler robotten mellem de tre partnere:

• Unitree H2 Plus: Den kinesiske robotproducent leverer selve kroppen. Den er omtrent menneskehøj – cirka 1,83 meter – og vejer omkring 68 kilo.
• Sharpa: Den Singapore-baserede virksomhed leverer femfingrede, taktile hænder med 22 frihedsgrader. Hænderne er udviklet til finmotorik og til at registrere fysisk kontakt, så robotten kan justere sit greb undervejs.
• NVIDIA Jetson AGX Thor T5000: Denne computer fungerer som robot­ platformens lokale AI-hjerne. Den indeholder en Blackwell-GPU, en 14-kernet Arm-processor og 128 GB fælles hukommelse. NVIDIA oplyser en ydeevne på op til 2.070 FP4-teraflops til sansebehandling og inferens i realtid.

Kroppen har 31 frihedsgrader, mens de to hænder tilsammen bidrager med yderligere 44. Det giver robotten mulighed for at koordinere ben, overkrop, arme og hænder i samme opgave.

Sharpa leverer mere end bare hænder

Sharpa blev grundlagt i 2024 og udvikler de fingerfærdige hænder, der skal gøre det muligt for robotten at gribe om, dreje og bruge genstande. Hænderne leverer samtidig den fysiske feedback, som forskere kan bruge til at lære robotten, hvordan forskellige materialer og former skal håndteres.

Virksomheden har forskning og udvikling i Shanghai samt forretningsaktiviteter i Californien. Sharpa har tidligere samarbejdet med NVIDIA om dataindsamling til såkaldte grundmodeller for robotteknologi. Ved CES 2026 demonstrerede virksomheden blandt andet hænder, der kunne spille blackjack og samle vindmøller af papir.

Isaac GR00T er også et softwareprojekt

Robotten leveres ikke kun som fysisk hardware. Den kobles til den åbne Isaac GR00T-udviklingsplatform, der samler software, modeller og arbejdsgange til:

• simulering
• dataindsamling og datagenerering
• træning
• evaluering
• implementering på fysiske robotter

NVIDIA beskriver platformen som modulær. Forskningslaboratorier kan derfor bruge hele pakken eller integrere enkelte dele i deres eksisterende systemer. Ifølge NVIDIA beholder laboratorierne kontrollen over robotdata, træningsdata, telemetri og logfiler. En referencearbejdsgang til Unitrees G1-robot skal desuden gøres tilgængelig via GitHub og Hugging Face.

Problemet med “Frankenstein-robotter”

Jensen Huang forklarede, at NVIDIA især har udviklet referenceplatformen til universiteter, fordi det er “vanvittigt svært” at samle hele systemet selv. Et forskningslaboratorium har hidtil ofte skullet kombinere en robotkrop fra én leverandør med hænder fra en anden, egne computere, sensorer, simulatorer, dataindsamling og styringssoftware.

Det kan betyde, at forskerne bruger måneder på at få en eksperimentel robot til overhovedet at fungere, før de kan begynde på deres egentlige forskning. Den standardiserede platform skal reducere dette integrationsarbejde og gøre det lettere at udvikle, sammenligne og gentage eksperimenter på tværs af laboratorier.

Hvem skal bruge den, og hvornår kan den købes?

NVIDIA har fremhævet Ai2, ETH Zürich, Stanford Robotics Center og Advanced Robotics and Controls Laboratory ved University of California, San Diego som tidlige forskningsbrugere.

Unitree ventes at sælge reference­robotten sidst i 2026. NVIDIA og Unitree har ikke offentliggjort en pris eller flere detaljer om den kommercielle lancering.

En del af NVIDIAs større AI-strategi

Huang placerede humanoide robotter som en mulig vej til at bringe “physical AI” ind i store industrier og beskrev markedspotentialet som flere billioner dollar. For NVIDIA handler projektet derfor ikke kun om én robot, men om at få virksomhedens samlede hardware- og softwarestrategi til at strække sig fra datacentre til den fysiske verden.

I samme fortælling koblede Huang robotterne til agentisk AI – systemer, der kan planlægge og udføre opgaver mere selvstændigt. Hvis sådanne systemer breder sig, vil behovet for computerkraft vokse, lyder NVIDIAs argument. Virksomheden vil levere infrastrukturen hele vejen fra datacentre med blandt andet Vera-processoren til lokale AI-systemer, herunder AI-pc'er med RTX Spark-chippen, der kan køre modeller og agenter direkte på enheden.

I den sammenhæng bliver Isaac GR00T NVIDIAs robot- og embodied-AI-ende af samme strategi: en fysisk platform, hvor virksomhedens chips, modeller, simulering og udviklingsværktøjer kan mødes.

Hvad skal robotten bruges til?

Målet er at give universiteter og forskningsinstitutter en fælles fysisk platform til forskning i såkaldt physical AI – kunstig intelligens, der ikke blot genererer tekst eller billeder, men opfatter verden og handler i den.

Forskerne skal blandt andet kunne:

• indsamle data fra robotten og dens omgivelser
• afprøve nye algoritmer og styringsmetoder
• træne robotter til at gribe, flytte og manipulere genstande
• udvikle bevægelsesstrategier, hvor robotten både bruger hænderne og bevæger hele kroppen
• teste og evaluere robotadfærd i den virkelige verden

De tænkte anvendelser spænder fra computer­samling og håndtering af genstande til madlavning, rengøring og strygning. Mere krævende eksempler er at lægge et drop på en patient eller udføre andre opgaver, hvor præcise håndbevægelser og en følsom berøring er afgørende.

Tre virksomheder – én robot

Samarbejdet fordeler robotten mellem de tre partnere:

• Unitree H2 Plus: Den kinesiske robotproducent leverer selve kroppen. Den er omtrent menneskehøj – cirka 1,83 meter – og vejer omkring 68 kilo.
• Sharpa: Den Singapore-baserede virksomhed leverer femfingrede, taktile hænder med 22 frihedsgrader. Hænderne er udviklet til finmotorik og til at registrere fysisk kontakt, så robotten kan justere sit greb undervejs.
• NVIDIA Jetson AGX Thor T5000: Denne computer fungerer som robot­ platformens lokale AI-hjerne. Den indeholder en Blackwell-GPU, en 14-kernet Arm-processor og 128 GB fælles hukommelse. NVIDIA oplyser en ydeevne på op til 2.070 FP4-teraflops til sansebehandling og inferens i realtid.

Kroppen har 31 frihedsgrader, mens de to hænder tilsammen bidrager med yderligere 44. Det giver robotten mulighed for at koordinere ben, overkrop, arme og hænder i samme opgave.

Sharpa leverer mere end bare hænder

Sharpa blev grundlagt i 2024 og udvikler de fingerfærdige hænder, der skal gøre det muligt for robotten at gribe om, dreje og bruge genstande. Hænderne leverer samtidig den fysiske feedback, som forskere kan bruge til at lære robotten, hvordan forskellige materialer og former skal håndteres.

Virksomheden har forskning og udvikling i Shanghai samt forretningsaktiviteter i Californien. Sharpa har tidligere samarbejdet med NVIDIA om dataindsamling til såkaldte grundmodeller for robotteknologi. Ved CES 2026 demonstrerede virksomheden blandt andet hænder, der kunne spille blackjack og samle vindmøller af papir.

Isaac GR00T er også et softwareprojekt

Robotten leveres ikke kun som fysisk hardware. Den kobles til den åbne Isaac GR00T-udviklingsplatform, der samler software, modeller og arbejdsgange til:

• simulering
• dataindsamling og datagenerering
• træning
• evaluering
• implementering på fysiske robotter

NVIDIA beskriver platformen som modulær. Forskningslaboratorier kan derfor bruge hele pakken eller integrere enkelte dele i deres eksisterende systemer. Ifølge NVIDIA beholder laboratorierne kontrollen over robotdata, træningsdata, telemetri og logfiler. En referencearbejdsgang til Unitrees G1-robot skal desuden gøres tilgængelig via GitHub og Hugging Face.

Problemet med “Frankenstein-robotter”

Jensen Huang forklarede, at NVIDIA især har udviklet referenceplatformen til universiteter, fordi det er “vanvittigt svært” at samle hele systemet selv. Et forskningslaboratorium har hidtil ofte skullet kombinere en robotkrop fra én leverandør med hænder fra en anden, egne computere, sensorer, simulatorer, dataindsamling og styringssoftware.

Det kan betyde, at forskerne bruger måneder på at få en eksperimentel robot til overhovedet at fungere, før de kan begynde på deres egentlige forskning. Den standardiserede platform skal reducere dette integrationsarbejde og gøre det lettere at udvikle, sammenligne og gentage eksperimenter på tværs af laboratorier.

Hvem skal bruge den, og hvornår kan den købes?

NVIDIA har fremhævet Ai2, ETH Zürich, Stanford Robotics Center og Advanced Robotics and Controls Laboratory ved University of California, San Diego som tidlige forskningsbrugere.

Unitree ventes at sælge reference­robotten sidst i 2026. NVIDIA og Unitree har ikke offentliggjort en pris eller flere detaljer om den kommercielle lancering.

En del af NVIDIAs større AI-strategi

Huang placerede humanoide robotter som en mulig vej til at bringe “physical AI” ind i store industrier og beskrev markedspotentialet som flere billioner dollar. For NVIDIA handler projektet derfor ikke kun om én robot, men om at få virksomhedens samlede hardware- og softwarestrategi til at strække sig fra datacentre til den fysiske verden.

I samme fortælling koblede Huang robotterne til agentisk AI – systemer, der kan planlægge og udføre opgaver mere selvstændigt. Hvis sådanne systemer breder sig, vil behovet for computerkraft vokse, lyder NVIDIAs argument. Virksomheden vil levere infrastrukturen hele vejen fra datacentre med blandt andet Vera-processoren til lokale AI-systemer, herunder AI-pc'er med RTX Spark-chippen, der kan køre modeller og agenter direkte på enheden.

I den sammenhæng bliver Isaac GR00T NVIDIAs robot- og embodied-AI-ende af samme strategi: en fysisk platform, hvor virksomhedens chips, modeller, simulering og udviklingsværktøjer kan mødes.