Italien og Spanien i diplomatisk opgør efter masseankomst til Ceuta

Italiens udenrigsminister Antonio Tajani sagde, at Spanien burde "bekymre sig om Marokko". Med formuleringen placerede han hovedansvaret hos Rabat, som Italien mener spiller en afgørende rolle i at forhindre nye masseankomster.

Italiens premierminister Giorgia Meloni, Tajani og vicepremierminister Matteo Salvini har desuden argumenteret for, at Schengen-samarbejdet bør suspenderes i forhold til Spanien, eller at Spaniens deltagelse bør vurderes på ny.

Hvordan svarede Spanien igen?

Efter at Rom afviste at ophæve kontrollen, indførte Spanien fra 8. august til 7. september kontrol ved alle interne luft- og søgrænser til Italien. Madrid henviste til trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed samt til risikoen for nye bevægelser af statsborgere fra lande uden for EU gennem Schengen-området.

På den første dag blev omkring 200 rejsende kontrolleret i Spaniens seks største lufthavne.

Den spanske regering har dermed kombineret grænsekontrol med øget politi- og militær tilstedeværelse i Ceuta og tilbagesendelser til Marokko. Samtidig forsvarer regeringen under premierminister Pedro Sánchez en mere regulariseringsorienteret tilgang til migration end den italienske regering.

Er Schengen blevet ophævet mellem landene?

Nej. Schengen er et europæisk område uden almindelig kontrol ved de indre grænser, men reglerne giver medlemslandene mulighed for midlertidigt at genindføre kontrol ved alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.

De italienske og spanske tiltag er derfor tidsbegrænsede nationale foranstaltninger, som er registreret under EU's regler for midlertidig grænsekontrol. De udgør ikke en udvisning af Spanien fra Schengen og er heller ikke en permanent suspension af den frie bevægelighed.

Den politiske betydning er dog større end selve kontrollen. Når to store EU-lande indfører gensidige kontroller efter en migrationskrise, kan det svække tilliden til den frie bevægelighed - især hvis lignende tiltag gentages eller forlænges.

Hvorfor er Marokko så centralt?

Ceuta-krisen viser, hvor afhængig EU's migrationshåndtering er af samarbejdet med transitlande uden for EU. Spanien er afhængig af Marokko for at kontrollere grænsen og gennemføre tilbagesendelser. Italiens argument er, at EU bør føre en mere struktureret politik over for transitlandene og lægge større pres på dem i stedet for primært at fremstille hændelsen som en spansk fiasko.

At de marokkanske myndigheder senere standsede mere end 100 personer, som forsøgte at nå Ceuta fra byen Fnideq, illustrerer, hvor afgørende marokkansk grænsehåndhævelse er for udviklingen.

Hvad betyder striden for EU?

EU's indenrigsministre har efterlyst hårdere indsats mod menneskesmuglernetværk, mere effektive tilbagesendelser og tættere samarbejde med oprindelses- og transitlande. Italien og andre regeringer med en tilsvarende linje støtter blandt andet idéer om EU-finansierede centre i tredjelande, hvor tilbagesendelser kan håndteres. Kritikere peger på juridiske, menneskeretlige og praktiske problemer ved sådanne modeller.

Konflikten afspejler også en ideologisk forskel mellem Melonis højreorienterede koalition, der prioriterer afskrækkelse og en større del af migrationshåndteringen uden for EU, og Sánchez' centrum-venstre-regering, der fremhæver fælles europæisk ansvar og lovlige redskaber til migrationsstyring. De konkrete kontroller er midlertidige, men opgøret handler i høj grad om, hvilken model der fremover skal præge EU's migrationspolitik.

Påstande om, at Finland, Danmark og Tjekkiet har indført direkte sammenlignelige Ceuta-specifikke restriktioner eller forslag, er ikke fastslået af de stærkeste kilder. De bør derfor ikke behandles som en del af den bilaterale konflikt mellem Italien og Spanien.