Ukraines Patriot-mangel er stadig uløst, mens USA’s lagre svinder

Ukraines mangel på Patriot-interceptorer er fortsat uløst. Kyiv har indgået en aftale om månedlige leverancer fra USA, men præsident Volodymyr Zelenskyj siger, at mængderne ikke er tilstrækkelige. Samtidig er de samlede allierede leverancer af luftværnsmissiler i 2026 faldet markant sammenlignet med året før.

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, om Ukraine på længere sigt kan fremstille Patriot-missiler selv. Det handler om, hvorvidt tilstrækkeligt mange interceptorer kan nå landet, før Rusland gennemfører endnu en længerevarende missilkampagne, og vinteren sætter ind.

Leverancerne fortsætter – men dækker ikke behovet

Den 13. august sagde Zelenskyj, at Ukraine kun modtog omkring 1 % af det antal Patriot-interceptorer, landet havde brug for, fra Washington. Han opfordrede USA til at sælge Ukraine 5 % af sit lager, så landet kunne komme gennem vinteren.

Udmeldingen kom efter rapporter om en kraftig nedgang i Ukraines forsyninger af luftværnsmissiler. Ifølge en rapport, der citerede Zelenskyj, modtog Ukraine i 2026 kun omkring en tredjedel så mange luftværnsmissiler som i 2025, selv om de russiske angreb blev intensiveret.

En separat opgørelse beskrev en amerikansk-ukrainsk aftale om månedlige leverancer af Patriot-missiler. Kyiv oplyste dog ikke det præcise antal og advarede om, at leverancerne ikke ville være nok til at dække behovet.

Der er dermed tale om en begrænset forsyningsaftale – ikke en løsning på manglen. Ukraine modtager fortsat nogle interceptorer, men landets offentlige udmeldinger tyder på, at forbruget og de russiske angreb overstiger tilgangen.

Sådan ændrede Trumps holdning sig

Donald Trumps offentlige position udviklede sig gennem tre faser i juli.

8. juli: løfte om licens til ukrainsk produktion

På NATO-topmødet i Ankara sagde Trump til Zelenskyj, at USA ville give Ukraine licens til at fremstille Patriot-interceptorer. Reuters beskrev ordningen som en mulighed for, at Ukraine selv kunne producere flere af de defensive våben.

Zelenskyj beskrev efterfølgende licensen som en politisk aftale og sagde samtidig, at leverancer af PAC-3-interceptorer også var ventet.

28. juli: angiveligt afslag på en akut anmodning

Under et møde i Det Ovale Værelse den 28. juli afviste Trump ifølge rapporter Zelenskyjs ønske om flere hundrede Patriot-interceptorer. En af opgørelserne angav omkring 300 missiler.

Ifølge rapporterne henviste Trump til de begrænsede amerikanske lagre og behovet for at beholde interceptorer til amerikanske faciliteter og partnere i Mellemøsten under konflikten med Iran. Oplysningerne kom fra personer med kendskab til drøftelserne og ikke fra et offentligt referat af mødet.

31. juli: licensløftet blev trukket i tvivl

Tre uger efter udmeldingen fra Ankara sagde Trump, at USA ikke havde indgået en aftale om at lade Ukraine producere missilerne, og at spørgsmålet stadig blev drøftet. Han beskrev samtidig teknologien som vanskelig at give videre.

Det efterlod produktionsplanen som en politisk annonceret, men ikke afsluttet aftale. Forskellen er væsentlig: En offentlig erklæring om at give tilladelse er ikke det samme som en færdig teknisk, juridisk og industriel produktionsaftale.

Hvilke alternativer overvejer USA og NATO?

Trods Trumps tvivl er forhandlingerne fortsat. Reuters rapporterede, at USA stadig drøftede muligheder for at støtte ukrainsk Patriot-produktion og forsyning, mens flere modeller lå på bordet.

Ukrainske komponenter, tysk slutmontage

En mulighed er, at Ukraine fremstiller dele til Patriot-systemet, mens den endelige samling foregår i Tyskland. Det kan mindske behovet for at opbygge et komplet missilproduktionssystem i et land, der er under angreb. Modellen vil dog stadig kræve amerikansk godkendelse, industriel koordinering og procedurer for kvalitetskontrol.

En billigere interceptor-variant

Forhandlerne har også drøftet en billigere PAC-3-variant som alternativ til den mere avancerede PAC-3 MSE-interceptor. En billigere løsning kan gøre det muligt at strække de tilgængelige lagre længere, men kilderne fastslår ikke, om varianten er godkendt til ukrainsk brug, eller hvornår den i så fald kan leveres.

Pres på andre allierede

USA og NATO forsøger desuden at finde flere interceptorer hos europæiske lande, herunder Grækenland, Spanien og Polen. NATO’s udsending Matthew Whitaker har også været involveret i arbejdet med at skaffe missiler.

Disse tiltag kan afhjælpe den akutte mangel hurtigere end lokal produktion, men de afhænger af, at allierede lande både er villige og i stand til at frigive missiler fra deres egne begrænsede lagre.

Hvorfor produktion på licens ikke løser den akutte mangel

Selv hvis Washington godkender produktionen, vil nyfremstillede Patriot-interceptorer ikke være klar med det samme. Reuters rapporterede, at Ukraine under de drøftede modeller tidligst ville modtage nyproducerede missiler efter et år eller mere.

Ukraines udsending i Washington sagde, at det kan tage mellem 12 måneder og fem år at etablere produktion i Ukraine.

Forsinkelsen handler om langt mere end at bygge en fabrik. Et produktionsprogram kræver godkendte underleverandører, specialiseret personale, sikre faciliteter, testning, certificering og en proces for overførsel af følsom amerikansk teknologi.

Lokal produktion er derfor først og fremmest en langsigtet kapacitetsløsning – ikke en erstatning for de missiler, der allerede findes i de allieredes lagre.

Starlink-forslaget som mulig omvej

På grund af de begrænsede Patriot-leverancer søgte Zelenskyj også en alternativ måde at mindske presset fra russiske missilangreb på. Han bad Trump om at hjælpe Ukraine med at få Elon Musks tilladelse til at bruge Starlink til at lede angreb mod russiske missilaffyringssteder dybt inde i Rusland.

Musk har indtil videre afvist anmodningen. Ifølge rapporter skyldes hans holdning bekymring for, at en sådan måludpegning kan eskalere krigen. Andre beretninger siger også, at han mener, Ukraine bør søge en fredsaftale.

Trump var ifølge oplysningerne ikke forpligtende, da Zelenskyj bad ham forsøge at påvirke Musk.

Forslaget ville ikke erstatte Patriot-luftforsvaret. Det skulle i stedet forsøge at ramme infrastrukturen, hvorfra missilerne bliver affyret, før angrebene blev gennemført. Da forslaget ikke er blevet godkendt, står Kyiv fortsat med det samme grundproblem: begrænsede defensive interceptorer og ingen umiddelbar løsning, der kan udføre den samme opgave.

Hvad betyder striden for Ukraine?

Den centrale konflikt står mellem kortsigtet beskyttelse og langsigtet selvforsyning. Ukraine har brug for interceptorer nu, mens de foreslåede produktionsordninger tidligst vil kunne levere missiler efter et år og potentielt først nå fuld kapacitet langt senere.

For Washington handler debatten om konkurrerende behov og bekymringen for de amerikanske lagre. For Kyiv peger de offentlige tal på en voksende kløft mellem antallet af interceptorer, landet har brug for, og antallet, det forventer at modtage.

Den mest præcise beskrivelse af situationen er derfor »begrænset støtte under forhandling« – ikke en færdig Patriot-aftale. Månedlige leverancer og mulige overførsler fra europæiske allierede kan give Ukraine en vis lettelse, mens licenseret produktion fortsat er en langsigtet mulighed, hvis politiske og tekniske detaljer endnu ikke er på plads.