Striden om Shuafats skoler og klinik: Hvem har kontrollen over UNRWA’s bygninger?

Bekymringen handler også om driften. Shuafat har været et af UNRWA’s vigtigste tjenestesteder i Østjerusalem med skoler og et sundhedscenter for lejrens beboere. UNRWA’s lejrprofil opfører tre skoler og ét sundhedscenter blandt agenturets vigtigste installationer.

Jerusalems kommune: Private bygninger uden gyldig tilladelse

Jerusalems kommune afviser, at bygningerne tilhører UNRWA. Kommunens position er ifølge rapporteringen, at ejendommene er privatejede, og at agenturet brugte dem uden den nødvendige tilladelse og de tilknyttede aftaler, herunder betaling af leje. I den fremstilling handler kommunens indgreb derfor om brug af privat ejendom – ikke om beslaglæggelse af FN-lokaler.

Det centrale hul i dokumentationen er vigtigt: Den offentligt tilgængelige rapportering, der er gennemgået, fastslår ikke de præcise ejerforhold, lejekrav, eventuelle restancer eller det juridiske grundlag for adgangen til bygningerne. Disse forhold bør derfor betragtes som omstridte påstande og ikke som fastslåede fakta.

Også en strid om, hvem der skal levere tjenesterne

Uenigheden handler samtidig om, hvad der skal ske med de tjenester, UNRWA hidtil har leveret. UNRWA fremstiller lukningerne og indtrængningerne som en trussel mod etableret undervisning, primær sundhedspleje og støtte til lokalsamfundet. Israelsk politik har i stedet lagt op til, at UNRWA’s rolle skal erstattes af tjenester gennem israelske offentlige organer og andre institutioner.

En sådan erstatning løser dog ikke automatisk det praktiske problem. De nye tilbud skal være tilgængelige, nå beboerne og fungere stabilt for de mennesker, der tidligere var afhængige af skolerne, klinikken og servicekontoret.

Shuafat som del af Israels bredere UNRWA-politik

I oktober 2024 vedtog Israels parlament, Knesset, lovgivning, der skulle bringe UNRWA’s aktiviteter til ophør på territorier, som Israel betragter som under israelsk suverænitet – herunder Østjerusalem – og afbryde officielle kontakter med agenturet. En ændring vedtaget 29. december 2025 præciserede og udvidede begrænsningerne, blandt andet bestemmelser om UNRWA’s aktiviteter og forbindelser til israelske myndigheder.

Tiltagene har rakt længere end et forbud mod formel drift. En juridisk analyse af den ændrede lovgivning beskrev mekanismer, der påvirker UNRWA’s privilegier og immuniteter samt leveringen af nødvendige forsyninger som vand og elektricitet. Ifølge rapporteringen om UNRWA’s oplysninger blev vand og elektricitet derefter afbrudt til UNRWA-tilknyttede faciliteter i Shuafat den 27. og 28. januar 2026. De berørte bygninger omfattede skoler, et sundhedscenter og andre servicepunkter.

Den mest synlige eskalering fandt sted ved UNRWA’s tidligere hovedkvarter i Sheikh Jarrah. Israelske myndigheder tog kontrol over området, og bygninger på grunden blev revet ned 20. januar 2026. FN-embedsmænd og en gruppe udenlandske regeringer fordømte handlingen, mens Israel fastholdt, at begrænsningerne mod UNRWA gav grundlag for indgrebet.

I maj 2026 godkendte Israels regering planer om et forsvarskompleks på den tidligere hovedkvartergrund. Det annoncerede projekt skulle blandt andet rumme et militærmuseum, et rekrutteringscenter og et kontor for forsvarsministeriet. Set under ét viser udviklingen i Shuafat, forsyningsafbrydelserne, lukningsordrerne og planerne for Sheikh Jarrah, hvordan politikken både har påvirket UNRWA’s mulighed for at arbejde og de fysiske steder, hvor agenturet tidligere fungerede.

De humanitære konsekvenser

Konsekvenserne rækker ud over spørgsmålet om, hvem der ejer bygningerne. Lukningen af UNRWA-skoler i Østjerusalem har forstyrret undervisningen for palæstinensiske flygtningebørn. I april 2025 oplyste UNRWA, at embedsmænd fra Jerusalems kommune, ledsaget af israelske sikkerhedsstyrker, var gået ind på seks af agenturets skoler i Østjerusalem og havde udstedt lukningsordrer, der skulle træde i kraft 30 dage senere. Rapporteringen om Shuafat har beskrevet lejrens tre UNRWA-skoler som skoler for omkring 1.500 elever, selv om antallet af berørte elever ved en konkret lukning afhænger af ordrens tidspunkt og omfang.

Sundhedsplejen er også blevet ramt. FN’s generalsekretær fordømte indtrængningen i og den midlertidige lukning af UNRWA’s sundhedscenter i Jerusalem den 12. januar 2026. Han oplyste, at centret hver dag betjente hundredvis af palæstinensiske flygtningepatienter og for mange var den eneste adgang til primær sundhedspleje.

Forstyrrelserne sker samtidig med en bredere adgangskrise på Vestbredden. FN har sagt, at humanitært arbejde bliver forsinket og begrænset af et netværk på over 900 fysiske hindringer, herunder kontrolposter, porte og vejspærringer. OCHA-tal, som Al Jazeera har rapporteret, registrerede 3.033 angreb fra israelske bosættere mellem 1. januar 2025 og 30. juni 2026.

Resultatet er kumulativt: Børn får afbrudt deres skolegang, patienter mister adgang til velkendt lokal behandling, og humanitære organisationer skal levere hjælp i et område, hvor bevægelsesmulighederne bliver stadig mere begrænsede. Derfor handler Shuafat-striden ikke kun om, hvem der kontrollerer nogle få bygninger. Den handler også om, hvorvidt væsentlige tjenester fortsat er til rådighed – og hvem der har ansvaret for at erstatte dem.