USA overvejer nye sanktioner mod Alexandre de Moraes

Bolsonaro og hans støtter har afvist anklagerne og beskyldt Moraes for at bruge dommerembedet politisk. USA har derimod hævdet, at dommeren misbrugte sin magt og undertrykte politisk tale.

Hvilke sanktioner indførte USA tidligere?

Den 30. juli 2025 satte USA’s finansministerium, gennem Office of Foreign Assets Control (OFAC), Moraes på sanktionslisten under Global Magnitsky-programmet. Programmet giver USA mulighed for at sanktionere personer, der beskyldes for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Washington anklagede Moraes for blandt andet at have godkendt vilkårlige varetægtsfængslinger og begrænset ytringsfriheden.

I praksis betyder en sådan sanktion normalt, at aktiver og økonomiske interesser under amerikansk jurisdiktion blokeres, og at amerikanske personer og virksomheder ikke må gennemføre transaktioner med den sanktionerede person.

Den 22. september 2025 udvidede den amerikanske regering tiltaget til også at omfatte Moraes’ hustru, Viviane Barci de Moraes, samt familieselskabet Lex Instituto de Estudos Jurídicos. USA beskrev dem som en del af dommerens støttenetværk.

Hvorfor var sanktionerne kontroversielle?

I Brasilien blev sanktionerne bredt opfattet som et usædvanligt forsøg på at presse eller straffe en siddende højesteretsdommer for handlinger udført inden for landets eget retssystem. Kritikere mente, at et værktøj, der officielt er rettet mod menneskerettighedskrænkelser, blev brugt til at blande sig i en anden stats juridiske og politiske konflikt.

USA fastholdt derimod, at sagen handlede om misbrug af dommermagt og censur – ikke om almindelig indblanding i Brasiliens retsvæsen.

Hvad betyder konflikten for forholdet mellem USA og Brasilien?

Sanktionerne forværrede et i forvejen svagt diplomatisk forhold og gjorde forhandlinger om handel og told vanskeligere. Da restriktionerne mod Bolsonaro og sanktionerne mod Moraes faldt sammen, vurderede analytikere, at mulighederne for politisk og økonomisk dialog var meget begrænsede.

En ny sanktionering vil derfor sandsynligvis blive opfattet som en eskalation – ikke som et rutinemæssigt juridisk skridt. Den kan føre til nye diplomatiske eller økonomiske modsvar fra Brasília, selv om Brasiliens konkrete reaktion endnu ikke er bekræftet.

Den økonomiske risiko rækker potentielt længere end selve sanktionerne. Konflikten kan koble politiske gengældelser sammen med told, større usikkerhed for investorer, højere omkostninger ved finansiel compliance og forstyrrelser i den bilaterale handel.

Hvorfor blev de tidligere sanktioner ophævet?

Den 12. december 2025 fjernede OFAC Moraes og Lex Institute fra sanktionslisten. Samtidig rapporterede medier, at sanktionerne mod hans hustru også var blevet ophævet.

Den officielle amerikanske meddelelse bekræfter, hvem der blev fjernet fra listen, men giver ingen nærmere offentlig forklaring på beslutningen. Der er derfor ikke tilstrækkeligt officielt belæg for at fastslå, hvorfor sanktionerne blev ophævet – eller hvorfor de nu igen overvejes.

Det centrale spørgsmål er dermed fortsat, om Washington vil nøjes med at diskutere nye tiltag, eller om regeringen faktisk vil genindføre blokering af aktiver og begrænsninger på transaktioner.