Kina bygger et yuan-baseret finansielt netværk i Afrika

Kina er i gang med at opbygge et yuan-baseret finansielt økosystem omkring Afrika. Det sker gennem direkte betalingsinfrastruktur, clearing på tværs af landegrænser, tættere handelsforbindelser, skattebetalinger, gældsomlægninger og adgang til kinesiske kapitalmarkeder.

Det overordnede mål er at gøre handel og finansiering mellem Kina og afrikanske lande mindre afhængig af den amerikanske dollar og vestlige korrespondentbanker. Det betyder dog ikke, at yuanen er tæt på at erstatte dollaren som Afrikas dominerende valuta.

CIPS bliver udbygget på tværs af kontinentet

CIPS – Cross-Border Interbank Payment System – er Kinas system til grænseoverskridende betalinger og afvikling i renminbi, som er den officielle betegnelse for yuanen. Systemet giver banker mulighed for at sende og modtage betalinger i yuan uden nødvendigvis først at gå gennem dollarbaserede mellemled.

• Kinas centralbank har godkendt Standard Bank og Industrial and Commercial Bank of China (ICBC) til at cleare renminbi i Afrika. Samarbejdet dækker Standard Banks aktiviteter i 19 afrikanske lande og giver virksomheder mulighed for at betale kinesiske leverandører direkte i yuan i stedet for først at købe dollar.

• Standard Bank oplyste desuden, at banken havde behandlet mere end 8 mia. yuan – omkring 1,2 mia. dollar – i grænseoverskridende betalinger gennem CIPS.

• Angolas Banco de Fomento Angola (BFA) forbereder sig på at blive den første angolanske bank i CIPS. Banken reagerer ifølge Reuters på stigende efterspørgsel efter direkte afvikling i yuan og forventer at gennemføre processen senest næste år.

• Libyen har indgået en formel aftale om at fremme kommercielle bankers deltagelse i CIPS. En tilslutning vil kunne gøre direkte betalinger i yuan mulige og er af de libyske og kinesiske myndigheder blevet præsenteret som et middel til at mindske afhængigheden af dollaren. Der er dog tale om en planlagt tilslutning – ikke dokumentation for, at systemet allerede er fuldt operationelt i Libyen.

• Libyen har samtidig vist interesse for kinesiske “pandaobligationer”, altså obligationer udstedt på det kinesiske marked og denomineret i yuan. Det passer ind i samme strategi: Yuanreserver kan investeres i kinesiske aktiver, og landet kan på længere sigt få adgang til finansiering i yuan. De tilgængelige oplysninger bekræfter imidlertid ikke konkrete udstedelsesvilkår, beløb eller en gennemført handel. Det bør derfor beskrives som en intention, ikke som en afsluttet transaktion.

• Netværket rækker ud over selve CIPS-medlemskabet. Den panafrikanske bankkoncern Ecobank har forhandlet med Bank of China om en tjeneste, der skal gøre det muligt for kunder at afvikle betalinger direkte fra lokale valutaer til yuan.

Toldfri handel skaber flere yuanbetalinger

Betalingsinfrastruktur har kun værdi, hvis der er tilstrækkeligt mange transaktioner at afvikle. Her spiller Kinas handelspolitik en central rolle.

• Kina fjernede 1. maj 2026 tolden på import fra 53 afrikanske lande. En rapport fra den amerikanske Congressional Research Service beskriver samtidig, at toldfri adgang er blevet udvidet til alle afrikanske lande undtagen Eswatini, under bestemte betingelser om blandt andet handelsaftaler og diplomatiske relationer.

• Når flere afrikanske varer får adgang til det kinesiske marked, kan det øge antallet af fakturaer, betalinger og behovet for handelsfinansiering i yuan. Den voksende handel giver dermed Kina en større praktisk anvendelse af valutaen – ikke kun som reserve, men som betalingsmiddel i den daglige økonomi.

• Kina-Afrika-handelen har nået et rekordniveau. Ifølge Congressional Research Service var Kinas handel med Afrika i 2025 fire gange så stor som USA's handel med Afrika.

Handelstallene gør Afrika attraktivt som testområde for yuanens internationalisering. Jo mere kinesiske varer og investeringer fylder i afrikanske økonomier, desto flere virksomheder og banker kan få en økonomisk grund til at holde eller bruge yuan.

Yuanen bevæger sig ind i skatter og statsgæld

Kinas strategi handler ikke længere kun om importbetalinger. Yuanen begynder også at dukke op i offentlige indtægter og staters gældsforvaltning.

• Zambia er begyndt at acceptere skatter og royalties i yuan fra kinesiske mineselskaber. Dermed kan valutaen bruges i en offentlig indtægtsstrøm og ikke kun ved betaling for varer fra Kina.

• Kenya omlagde i 2025 kinesiske lån fra dollar til yuan og opnåede ifølge rapporteringen en årlig besparelse på omkring 215 mio. dollar.

• Etiopien og Mozambique er blandt de lande, der ifølge rapporter overvejer lignende omlægninger. Der er tale om mulige eller overvejede tiltag – ikke bekræftede, gennemførte gældsrekonstruktioner i det foreliggende materiale.

En omlægning kan reducere gældsservicen, hvis yuanlån tilbydes på billigere vilkår. Men risikoen forsvinder ikke. Låntageren flytter i stedet sin valutaeksponering fra dollar til yuan og kan blive mere afhængig af kinesiske renter, kapitalmarkeder og finansielle beslutninger.

Hvad får Afrika ud af det?

For afrikanske banker og virksomheder kan direkte yuanbetalinger betyde færre valutavekslinger, lavere transaktionsomkostninger og hurtigere afvikling i handel med Kina. Regeringer kan samtidig få flere muligheder for at diversificere deres valutareserver og finansiere gæld.

For Beijing er gevinsten større end blot mere effektiv betalingsafvikling. Kina får:

• større international cirkulation af yuanen,
• tættere forbindelser mellem afrikanske banker og kinesiske finansinstitutioner,
• stærkere adgang til kinesiske obligations- og kapitalmarkeder,
• mindre afhængighed af dollarbaserede betalingskanaler og
• et konkret alternativ til dele af det vestligt dominerede finansielle system.

Det er dog vigtigt at skelne mellem mindre dollarafhængighed i bestemte handelsstrømme og en egentlig afvikling af dollarens dominans. Yuanens rolle vokser i Kina-relateret handel og i enkelte statslige finansielle ordninger, men det er ikke det samme som, at valutaen erstatter dollaren i hele Afrika.

Toldfrihed løser ikke Afrikas handelsproblem alene

Toldfjernelser kan øge handelen, men de ændrer ikke automatisk handelsmønstret. Mange afrikanske økonomier eksporterer fortsat en forholdsvis snæver gruppe råvarer, mens de importerer kinesiske industrivarer med højere forædlingsværdi.

Hvis Afrika skal forbedre sin handelsbalance med Kina på længere sigt, kræver det mere end lavere told. Der er også behov for større produktionskapacitet, lokal forarbejdning, bedre logistik, opfyldelse af kinesiske standarder, adgang til finansiering og mulighed for at eksportere et bredere udvalg af varer til det kinesiske marked. Det foreliggende materiale dokumenterer udvidelsen af den toldfri adgang og den voksende handel, men kvantificerer ikke selv handelsunderskuddet eller knytter vurderingen til én bestemt analytikers beregning.

Kinas yuanstrategi i Afrika er derfor både økonomisk og geopolitisk. Den giver afrikanske aktører nye betalings- og finansieringsmuligheder, mens Beijing gradvist forsøger at gøre yuanen til en mere naturlig del af kontinentets handelssystem.