Hormuz er næsten gået i stå: Derfor holder skibene sig væk

Hvorfor er trafikken gennem Hormuz næsten stoppet?

Hormuzstrædet er blevet et højrisikoområde efter den eskalerende konflikt mellem USA og Iran. Angreb på skibe, en amerikansk flådeblokade af Iran-relateret skibsfart og manglende fremskridt i forhandlingerne har fået rederier, ejere og forsikringsselskaber til at holde skibene tilbage eller vælge ruter, der både er dyrere og mere risikable.

Den udløsende faktor var ifølge rapporterne et angreb på tre tankskibe med tilknytning til Abu Dhabi National Oil Company, ADNOC. De Forenede Arabiske Emirater pegede på Iran som ansvarlig. Samtidig blev Saudi Aramcos raffinaderi i Jazan ramt i et angreb, hvilket forstærkede frygten for, at konflikten kunne sprede sig til hele energiforsyningen i Golfen. ADNOC har separat oplyst, at angreb med missiler og droner har påvirket selskabets operationer betydeligt.

Kplers tal viser et dramatisk fald

Data fra skibsanalysefirmaet Kpler viser, hvor hurtigt den synlige trafik er brudt sammen. Der blev registreret fem transporter med råvarer gennem strædet lørdag og ingen søndag, sammenlignet med 31 i den foregående weekend.

De få skibe, der fortsatte, sejlede under usædvanlige forhold. Blandt lørdagens registrerede bevægelser var en tom meget stor råolietanker, en såkaldt VLCC, med slukket AIS-sender samt en indiskregistreret meget stor gastanker, der fulgte den iranske rute.

AIS, eller Automatic Identification System, bruges normalt til at identificere og følge skibe i realtid. Når transponderen slukkes, bliver trafikken sværere at overvåge. Derfor er "ingen registrerede skibe" ikke et bevis på, at absolut ingen fartøjer krydsede strædet. Det viser derimod, at den observerbare kommercielle trafik er faldet til et ekstremt lavt niveau. Tidligere meldinger har også beskrevet skibe, der stoppede eller vendte om efter angreb og den amerikanske blokade.

Hvad betyder det for olieprisen?

Uroen omkring strædet og angrebet på raffinaderiet bidrog til sidste uges kraftige prisstigning. Den 9. august steg Brent-olie omkring 5 procent og lukkede i 87,72 dollar pr. tønde. Den amerikanske WTI-olie steg omkring 5,1 procent til 82,13 dollar.

Efterfølgende ændrede priserne sig kun lidt. Det kan tyde på, at markedet allerede havde indregnet en stor del af den umiddelbare risiko, eller at handlende forventede, at en del af olien og andre forsyninger fortsat ville nå frem.

Det betyder dog ikke, at risikoen er væk. En længerevarende lukning eller nye angreb kan stadig udløse et kraftigt prishop.

Hvorfor er Hormuzstrædet så vigtigt?

Hormuzstrædet er et af verdens vigtigste maritime flaskehalse. Før konflikten passerede omkring en femtedel af den globale søbårne handel med råolie og flydende naturgas, LNG, gennem det smalle farvand.

Hvis afbrydelsen varer ved, bliver det vanskeligere for olieproducenterne i Golfen at eksportere deres varer, mens LNG-forsyningerne også kan blive presset. Samtidig stiger udgifterne til fragt og forsikring. Det kan i sidste ende gøre brændstof, elektricitet, transport, fødevarer og industrivarer dyrere i mange lande.

Ingen hurtig løsning i sigte

Forhandlingerne mellem USA og Iran er fastlåste. Iran skal ifølge rapporterne have koblet en genåbning af skibstrafikken sammen med amerikanske indrømmelser, mens Washington har sagt, at landet kan opretholde blokaden på ubestemt tid.

Det gør konfliktens varighed til den afgørende usikkerhed. En kortvarig afbrydelse kan håndteres med lagre og omdirigering af skibe. En langvarig blokade vil derimod kunne udvikle sig til et bredere inflations- og vækstchok.

USA's præsident Donald Trumps opfordring til amerikanerne om at acceptere lidt højere benzinpriser afspejler de hjemlige omkostninger. For økonomier, der er afhængige af import, kan konsekvenserne blive større. I den økonomiske debat er der blandt andet blevet peget på risikoen for markant lavere vækstprognoser for Filippinerne i 2026.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, om skibene igen kan sejle gennem Hormuz, men hvor længe de tør lade være.