Hvad vil lovforslaget begrænse?

Den mest omtalte bestemmelse handler om medier, som iranske myndigheder betegner som »fjendtlige«. Det gælder ifølge de rapporterede oplysninger blandt andre amerikanske og israelske medier samt organisationer, der finansieres af et af de to lande. Interviews, deltagelse i debatter og anden kommunikation med disse medier vil blive forbudt efter forslaget.

Det rapporterede udkast omfatter også en bredere vifte af udenlandske forbindelser, blandt andet kontakt med:

• udenlandske medier;
• ambassader;
• udenlandske universiteter og forskningsinstitutter;
• udenlandske organisationer og institutioner; samt
• aktører inden for økonomi, kultur og civilsamfund.

Andre rapporterede bestemmelser vil begrænse videregivelse af information, fotografier og videoer til udlandet. Det kan også blive forbudt at modtage stipendier fra ikke-godkendte udenlandske regeringer eller universiteter og at samarbejde videnskabeligt med udenlandske universiteter, institutter eller organisationer uden godkendelse fra Irans efterretningsministerium.

Da den fulde lovtekst ikke er offentliggjort, bør oplysningerne behandles som rapporterede dele af et udkast – ikke som en endelig beskrivelse af gældende iransk lov.

Hvilke straffe er rapporteret?

For visse medieaktiviteter, herunder interviews med »fjendtlige« medier og overførsel af billeder eller video, er der rapporteret straffe på mellem seks måneders og to års fængsel. Den samme strafferamme er ifølge rapporterne foreslået for videnskabeligt samarbejde med udenlandske institutioner uden den nødvendige godkendelse.

Andre mulige konsekvenser omfatter erhvervsmæssige begrænsninger, bøder og sanktioner rettet mod aktiver. Omfanget og anvendelsen af disse straffe vil dog afhænge af den endelige lovtekst.

Flere medier har skrevet, at Revolutionsdomstolene vil kunne behandle alvorlige sager efter lovforslaget og idømme straffe på op til 30 års fængsel. De tilgængelige kilder fastslår ikke tydeligt, hvilken konkret lovovertrædelse der kan udløse maksimumstraffen. Den bør derfor ikke forstås som den automatiske straf for et interview eller almindelig akademisk kontakt.

Sådan kan udenlandsk mediekontakt blive påvirket

Forslaget vil skabe forskellige risikoniveauer afhængigt af, hvilket udenlandsk medie eller hvilken organisation der er tale om. Kontakt med medier, som er udpeget som fjendtlige, vil ifølge rapporterne blive forbudt, mens interviews med andre udenlandske medier kan kræve underretning af eller godkendelse fra efterretningsministeriet.

Det kan udsætte journalister, forskere, analytikere, eksperter og andre kilder for straffeansvar for aktiviteter, der normalt indgår i international journalistik eller den offentlige debat. Det kan også øge selvcensuren, fordi de iranske myndigheder selv vil afgøre, hvilke medier der er »fjendtlige«, og hvad der skal opfattes som udenlandsk indflydelse. Selvcensur er dog en mulig følge af de rapporterede begrænsninger – ikke et dokumenteret resultat.

Konsekvenser for forskning, uddannelse og økonomi

Lovforslaget rækker ifølge rapporterne ud over journalistikken. Udenlandske stipendier, invitationer til konferencer, forskningspartnerskaber og videnskabeligt samarbejde kan blive betinget af statslig godkendelse eller af, at samarbejdet foregår med institutioner, som myndighederne har godkendt.

Der er også rapporteret om begrænsninger på økonomisk aktivitet og kontakt med udenlandske aktører uden tilladelse. Hvis forslaget vedtages i den form, kan det gøre almindeligt internationalt samarbejde mere juridisk usikkert for universiteter, virksomheder, kulturorganisationer og civilsamfundsgrupper.

Kampen mod udenlandsk indflydelse

Lovforslaget er begrundet med et ønske om at forhindre infiltration fra udenlandske efterretningstjenester, regeringer og institutioner. Dets betydning rækker derfor ifølge det rapporterede udkast længere end et traditionelt forbud mod spionage. Myndighederne vil kunne undersøge relationer, informationsdeling og forslag, som de vurderer er påvirket af udenlandske aktører.

Nogle rapporter beskriver mulige straffe for forslag eller aktiviteter, der angiveligt er formet af udenlandske efterretningstjenester, herunder fængsel i op til 30 år. De tilgængelige oplysninger er imidlertid ikke detaljerede nok til at fastslå, hvordan bestemmelserne vil blive fortolket eller anvendt.

Hvilken rolle spiller Revolutionsdomstolene og Vogternes Råd?

Revolutionsdomstolene: Ifølge rapporterne kan disse domstole få kompetence til at behandle visse alvorlige anklager under den foreslåede ordning. De forbindes også med muligheden for straffe på op til 30 års fængsel, men det er uklart, hvilke konkrete lovovertrædelser der kan udløse maksimumstraffen.

Vogternes Råd: Parlamentets godkendelse er kun ét trin i lovgivningsprocessen. Vogternes Råd skal vurdere, om lovforslaget er foreneligt med Irans forfatning og islamisk lov. Rådet kan godkende teksten eller sende den tilbage med krav om ændringer. Lovforslagets endelige rækkevidde og straffe kan derfor stadig ændre sig.

En del af en bredere opstramning

Forslaget kommer efter tidligere lovgivning fra 2025, der havde til formål at skærpe straffene for påstået spionage og samarbejde med USA, Israel og andre aktører, som iranske myndigheder betegner som fjendtlige. Omtalen af denne separate lovgivning beskrev hårde straffe for visse former for påstået samarbejde, herunder muligheden for dødsstraf.

Samlet peger lovgivningen på en udvikling fra snævert definerede spionageforbrydelser mod en bredere regulering af informationsdeling, udenlandske interviews, akademiske forbindelser, stipendier og samarbejde med udenlandske organisationer. Lovforslaget mod infiltration er dog fortsat kun et forslag, og den endelige juridiske betydning afhænger af den tekst, som både parlamentet og Vogternes Råd måtte godkende.

Hvad vil lovforslaget begrænse?

Den mest omtalte bestemmelse handler om medier, som iranske myndigheder betegner som »fjendtlige«. Det gælder ifølge de rapporterede oplysninger blandt andre amerikanske og israelske medier samt organisationer, der finansieres af et af de to lande. Interviews, deltagelse i debatter og anden kommunikation med disse medier vil blive forbudt efter forslaget.

Det rapporterede udkast omfatter også en bredere vifte af udenlandske forbindelser, blandt andet kontakt med:

• udenlandske medier;
• ambassader;
• udenlandske universiteter og forskningsinstitutter;
• udenlandske organisationer og institutioner; samt
• aktører inden for økonomi, kultur og civilsamfund.

Andre rapporterede bestemmelser vil begrænse videregivelse af information, fotografier og videoer til udlandet. Det kan også blive forbudt at modtage stipendier fra ikke-godkendte udenlandske regeringer eller universiteter og at samarbejde videnskabeligt med udenlandske universiteter, institutter eller organisationer uden godkendelse fra Irans efterretningsministerium.

Da den fulde lovtekst ikke er offentliggjort, bør oplysningerne behandles som rapporterede dele af et udkast – ikke som en endelig beskrivelse af gældende iransk lov.

Hvilke straffe er rapporteret?

For visse medieaktiviteter, herunder interviews med »fjendtlige« medier og overførsel af billeder eller video, er der rapporteret straffe på mellem seks måneders og to års fængsel. Den samme strafferamme er ifølge rapporterne foreslået for videnskabeligt samarbejde med udenlandske institutioner uden den nødvendige godkendelse.

Andre mulige konsekvenser omfatter erhvervsmæssige begrænsninger, bøder og sanktioner rettet mod aktiver. Omfanget og anvendelsen af disse straffe vil dog afhænge af den endelige lovtekst.

Flere medier har skrevet, at Revolutionsdomstolene vil kunne behandle alvorlige sager efter lovforslaget og idømme straffe på op til 30 års fængsel. De tilgængelige kilder fastslår ikke tydeligt, hvilken konkret lovovertrædelse der kan udløse maksimumstraffen. Den bør derfor ikke forstås som den automatiske straf for et interview eller almindelig akademisk kontakt.

Sådan kan udenlandsk mediekontakt blive påvirket

Forslaget vil skabe forskellige risikoniveauer afhængigt af, hvilket udenlandsk medie eller hvilken organisation der er tale om. Kontakt med medier, som er udpeget som fjendtlige, vil ifølge rapporterne blive forbudt, mens interviews med andre udenlandske medier kan kræve underretning af eller godkendelse fra efterretningsministeriet.

Det kan udsætte journalister, forskere, analytikere, eksperter og andre kilder for straffeansvar for aktiviteter, der normalt indgår i international journalistik eller den offentlige debat. Det kan også øge selvcensuren, fordi de iranske myndigheder selv vil afgøre, hvilke medier der er »fjendtlige«, og hvad der skal opfattes som udenlandsk indflydelse. Selvcensur er dog en mulig følge af de rapporterede begrænsninger – ikke et dokumenteret resultat.

Konsekvenser for forskning, uddannelse og økonomi

Lovforslaget rækker ifølge rapporterne ud over journalistikken. Udenlandske stipendier, invitationer til konferencer, forskningspartnerskaber og videnskabeligt samarbejde kan blive betinget af statslig godkendelse eller af, at samarbejdet foregår med institutioner, som myndighederne har godkendt.

Der er også rapporteret om begrænsninger på økonomisk aktivitet og kontakt med udenlandske aktører uden tilladelse. Hvis forslaget vedtages i den form, kan det gøre almindeligt internationalt samarbejde mere juridisk usikkert for universiteter, virksomheder, kulturorganisationer og civilsamfundsgrupper.

Kampen mod udenlandsk indflydelse

Lovforslaget er begrundet med et ønske om at forhindre infiltration fra udenlandske efterretningstjenester, regeringer og institutioner. Dets betydning rækker derfor ifølge det rapporterede udkast længere end et traditionelt forbud mod spionage. Myndighederne vil kunne undersøge relationer, informationsdeling og forslag, som de vurderer er påvirket af udenlandske aktører.

Nogle rapporter beskriver mulige straffe for forslag eller aktiviteter, der angiveligt er formet af udenlandske efterretningstjenester, herunder fængsel i op til 30 år. De tilgængelige oplysninger er imidlertid ikke detaljerede nok til at fastslå, hvordan bestemmelserne vil blive fortolket eller anvendt.

Hvilken rolle spiller Revolutionsdomstolene og Vogternes Råd?

Revolutionsdomstolene: Ifølge rapporterne kan disse domstole få kompetence til at behandle visse alvorlige anklager under den foreslåede ordning. De forbindes også med muligheden for straffe på op til 30 års fængsel, men det er uklart, hvilke konkrete lovovertrædelser der kan udløse maksimumstraffen.

Vogternes Råd: Parlamentets godkendelse er kun ét trin i lovgivningsprocessen. Vogternes Råd skal vurdere, om lovforslaget er foreneligt med Irans forfatning og islamisk lov. Rådet kan godkende teksten eller sende den tilbage med krav om ændringer. Lovforslagets endelige rækkevidde og straffe kan derfor stadig ændre sig.

En del af en bredere opstramning

Forslaget kommer efter tidligere lovgivning fra 2025, der havde til formål at skærpe straffene for påstået spionage og samarbejde med USA, Israel og andre aktører, som iranske myndigheder betegner som fjendtlige. Omtalen af denne separate lovgivning beskrev hårde straffe for visse former for påstået samarbejde, herunder muligheden for dødsstraf.

Samlet peger lovgivningen på en udvikling fra snævert definerede spionageforbrydelser mod en bredere regulering af informationsdeling, udenlandske interviews, akademiske forbindelser, stipendier og samarbejde med udenlandske organisationer. Lovforslaget mod infiltration er dog fortsat kun et forslag, og den endelige juridiske betydning afhænger af den tekst, som både parlamentet og Vogternes Råd måtte godkende.