OpenAI får historisk bøde for diskrimination mod amerikanske jobsøgende

Den 3. august 2026 indgik det amerikanske justitsministeriums (DOJ) Civil Rights Division (Immigrant and Employee Rights Section) et endeligt forlig på 3,2 millioner dollars (ca. 26 millioner kroner) med OpenAI OpCo, LLC og dets datterselskab Statsig, Inc. Forliget kommer efter beskyldninger om, at virksomhederne overtrådte Immigration and Nationality Act (INA) ved at diskriminere mod amerikanske arbejdere baseret på statsborgerskab i forbindelse med den permanente arbejdscertificeringsproces (PERM) . Det er den første større INA-håndhævelse mod en førende AI-virksomhed .

Beskyldningerne om INA-overtrædelser

DOJ fandt rimelig grund til at tro, at OpenAI og Statsig overtrådte 8 U.S.C. § 1324b, som forbyder arbejdsgivere at diskriminere mod amerikanske arbejdere på grund af statsborgerskab . Efterforskningen dækkede en periode fra juni 2023 til mindst april 2025 . Ifølge beskyldningerne:

• Rekrutterede og ansatte de udenlandske arbejdere med midlertidige arbejdsvisa (f.eks. H-1B) til faste stillinger uden først at slå stillingerne op for amerikanske arbejdere .
• Indgav ansøgninger om permanent arbejdscertificering (PERM) for visumindehaverne uden i god tro at have rekrutteret på det amerikanske arbejdsmarked .
• Brugte ulovligt restriktive rekrutteringsmetoder, der reelt ekskluderede amerikanske statsborgere og fastboende .

DOJ fandt specifikt, at OpenAI og Statsig "rekrutterede og ansatte udenlandske arbejdere til visse stillinger uden at annoncere mulighederne for amerikanske arbejdere på en måde, der var i overensstemmelse med standard rekrutteringspraksis" . Forliget dækker færre end 10 PERM-stillinger .

Specifikke rekrutteringsmetoder, som DOJ hævder blev brugt

Efterforskerne fandt, at OpenAI og Statsig tog usædvanlige skridt for at afskrække amerikanske ansøgere, herunder:

• Ikke at slå stillinger op på virksomhedens eksterne jobportal .
• Kræve papiransøgninger sendt med posten i stedet for at acceptere elektroniske ansøgninger .
• At slå stillinger op sent om aftenen, hvilket gjorde dem sværere for amerikanske arbejdere at finde .

Disse metoder kanaliserede reelt faste stillinger til medarbejdere, der allerede var på midlertidige visa, og omgik det lovkrav, at arbejdsgivere først skal teste det amerikanske arbejdsmarked.

De økonomiske straffe

Komponent	Beløb (dollars)	Beløb (ca. danske kroner)
Civil bøde til den amerikanske stat	1,2 millioner	9,7 millioner
Kompensationsfond til berørte amerikanske arbejdere	Op til 2 millioner	Op til 16,1 millioner
Forligets samlede værdi	3,2 millioner	25,8 millioner

Virksomhederne erkendte ikke skyld som en del af forliget .

Treårig tilsynsaftale

Som en del af forliget har OpenAI og Statsig accepteret :

• At underlægge sig tre års DOJ-overvågning af deres ansættelses- og PERM-relaterede rekrutteringspraksis.
• At uddanne ansættelses- og rekrutteringspersonale i INA's antidiskriminationskrav.
• At revidere deres rekrutterings- og ansættelsespolitikker for at sikre, at amerikanske arbejdere får ordentlig besked om faste stillinger, herunder at slå stillinger op på deres offentlige hjemmeside og acceptere elektroniske ansøgninger .
• At opbevare og indsende optegnelser over deres PERM-rekrutteringsindsats til DOJ.
• At overholde rapporterings- og revisionskrav i hele tilsynsperioden.

Assisterende justitsminister Harmeet K. Dhillon udtalte: "Det er ulovligt at diskriminere mod amerikanske arbejdere ved at foretrække midlertidige visumindehavere til job" . Tilsynet har til formål at sikre, at virksomhederne ikke gentager mønsteret med at bruge PERM-processen til at favorisere midlertidige visumindehavere over amerikanske arbejdere .

Bredere håndhævelseshistorik: INA-sager mod tech-giganter

Denne sag føjer sig til et konsekvent mønster af INA-håndhævelse mod store teknologivirksomheder. De største straffe kom under Biden-administrationen, men håndhævelsen er fortsat på tværs af administrationer.

Facebook (Meta) — 2021

DOJ og Arbejdsministeriet indgik et rekordstort forlig på 14,25 millioner dollars (4,75 millioner dollars i civil bøde + 9,5 millioner dollars til berørte arbejdere) over beskyldninger om, at Facebook bevidst skabte en separat, ikke-offentlig ansættelsesproces for midlertidige visumindehavere og nægtede at overveje amerikanske arbejdere til mere end 2.600 roller . Dette er fortsat det største INA-ansættelsesdiskriminationsforlig, DOJ nogensinde har opnået .

Microsoft — 2021

DOJ indgik forlig med Microsoft over beskyldninger om, at virksomheden diskriminerede mod ikke-amerikanske statsborgere under den indledende ansættelsesproces ved at kræve unødvendige specifikke immigrationsdokumenter, herunder at bede fastboende om flere eller andre dokumenter end lovligt tilladt .

Trump-administrationen (2017–2021)

DOJ's Immigrant and Employee Rights Section forfulgte flere mindre sager mod tech- og IT-servicevirksomheder i denne periode, men store INA-ansættelsesdiskriminationsforlig mod tech-giganter accelererede markant i 2021 og frem . Det er værd at bemærke, at den oprindelige DOJ-retssag mod Facebook blev anlagt i december 2020 under den første Trump-administration .

AI-ansættelsesdiskrimination — 2026

I februar 2026 opnåede DOJ et forlig med Elegant Enterprise-Wide Solutions Inc. over beskyldninger om, at virksomheden brugte et AI-værktøj til at generere jobannoncer, der indeholdt ulovlige begrænsninger baseret på statsborgerskab . Det forlig var det ottende under IER's AI-initiativ .

Betydningen af OpenAI-forliget

OpenAI/Statsig-forliget (2026) er den første større INA-håndhævelse mod en større AI-virksomhed og kommer under den anden Trump-administration. Selvom beløbet er mindre end Facebook-forliget, etablerer det præcedens for, at INA's antidiskriminationsbeskyttelse også gælder for AI-industriens PERM-baserede ansættelsespraksis . Sagen signalerer også en fortsat håndhævelse af tech-virksomheders ansættelsespraksis, uanset hvilken administration der sidder ved magten.