Trump varsler en ny økonomisk krig mod Iran

De seneste uger har bragt en markant optrapning i konflikten mellem USA og Iran, med særligt fokus på en ny økonomisk krigsførelse fra Washington. Her er et overblik over de centrale udviklinger:

USA's nye økonomiske offensiv

• Et skift tilbage til sanktioner. Trump-administrationen signalerer et skifte fra måneders bombning til en strategi, der skal presse Irans økonomi i knæ, indtil landet genåbner Hormuz-strædet og opgiver sit atomprogram . Trump har også krævet kompensation fra Iran som en ny betingelse for forhandlinger .
• Flådeblokade 'på ubestemt tid'. USA meddelte den 13. august, at flådeblokaden af Iran kan opretholdes 'på ubestemt tid', og at det økonomiske pres vil fortsætte med at blive skærpet . Amerikanske styrker omdirigerer løbende kommercielle fartøjer væk fra iranske havne .
• 'One-to-punch' med sanktioner. Administrationen forbereder en ny bølge af hidtil usete sanktioner fra finansministeriet, som ventes annonceret i næste uge. Finansminister Scott Bessent beskriver det som en kombination af økonomisk isolation 'verden aldrig har set før' og den fortsatte flådeblokade .

Hormuz-strædet: Angreb og stilstand

• 16+ ADNOC-tankskibe angrebet. Det statsejede Abu Dhabi National Oil Company (ADNOC) bekræfter, at 15 af deres skibe er blevet ramt af missiler og droner siden konfliktens start, heraf tre på en enkelt uge i starten af august . Yderligere angreb den 13.-14. august bragte det samlede antal til mindst 16 .
• Skibstrafikken næsten gået i stå. Gennemsejlingen i Hormuz-strædet er næsten gået i stå – den 14. august krydsede kun omkring 6-8 skibe, mod et normalt gennemsnit på 17-20 før konflikten . Skibsdata viser, at trafikken på nogle dage faldt til blot 6 fartøjer .
• UAE's fordømmelse. De Forenede Arabiske Emirater (UAE) har gentagne gange beskyldt Iran for angrebene og betegnet dem som 'pirateri'. Den 14. august meddelte UAE, at Iran affyrede droner mod to tankskibe i strædet . Den 8. august fordømte de et missilangreb på et ADNOC-skib som en 'grov overtrædelse' .

Fastlåst diplomati og juni-aftalens kollaps

• Juni-aftalen er brudt sammen. Den 14-punkts Islamabad-erklæring, der blev underskrevet i juni, erklærede en afslutning på fjendtlighederne, men begge parter beskylder nu hinanden for at overtræde betingelserne . USA hævder, at Iran ikke genåbnede strædet; Iran siger, at USA opretholdt blokaden og sanktionerne .
• Ingen fremskridt i forhandlingerne. Irans udenrigsminister Abbas Araqchi sagde den 9. august, at der ikke er nogen direkte samtaler mellem USA og Iran, og at Teheran ikke vil genoptage dem, før Washington adresserer de påståede overtrædelser af juni-aftalen . En højtstående iransk kilde bekræftede den 12. august, at der 'ingen fremskridt' er i bestræbelserne på at genoplive aftalen .
• Irans betingelser for genåbning. Teheran har stillet vidtrækkende krav: Ophævelse af den amerikanske flådeblokade og sanktioner, tilbagetrækning af amerikanske militærstyrker fra regionen og kompensation . Iran siger, at de er tæt på en separat aftale med Oman om alternative skibsruter, men at det alene ikke vil være nok til at genåbne vandvejen .
• Trump hævder 'total kontrol'. Trump postede på sociale medier, at USA har 'total kontrol' over Hormuz-strædet – en påstand, Iran vredt afviser og insisterer på, at strædet forbliver blokeret .
• Europæisk og qatarsk mægling. Beskeder bliver udvekslet via mellemmænd, herunder Qatar og Oman . Qatars udenrigsministerium meddelte i starten af august, at udkast til en potentiel aftale 'cirkulerer', men at der ikke finder nogen direkte samtaler sted .

Senatsvedtaget Rusland-Iran sanktionslov

• Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act of 2026 blev vedtaget i Senatet den 7. august med stemmerne 86-11 . Den indeholder udvidede sanktioner mod Iran samt straffe mod købere af russisk olie og gas .
• Behandlingen i Repræsentanternes Hus mangler stadig. Beskeden om Senatets vedtagelse blev sendt til Huset den 10. august , hvor lovforslaget afventer behandling. Imidlertid har kontroversielle toldbestemmelser – der giver Trump mulighed for at pålægge høje toldsatser på lande, der køber russisk olie – vakt modstand fra demokrater, nogle republikanere og industriorganisationer, hvilket risikerer at forsinke lovforslaget i Huset .