Acemoglu: ”Liberalismen er døende af selvforskyldte sår”

Liberal demokrati: Selvforskyldte sår og en ny vej frem

I sin nye bog, 'What Happened to Liberal Democracy? Remaking a Politics of Shared Prosperity' (udgivet 11. august 2026), fremlægger Daron Acemoglu, Nobelprismodtager i økonomi og medforfatter til 'Why Nations Fail', en skarp diagnose af liberal demokratis krise. Hans centrale påstand: Liberalismen er døende af selvforskyldte sår .

Central tese: Fejlen er intern, ikke ekstern

Acemoglu argumenterer for, at liberal demokrati ikke bliver truet af ydre kræfter som populister eller sociale medier alene. Truslen kommer indefra. Systemet blomstrede, da det leverede bred økonomisk fremgang, ægte demokratisk deltagelse og åben vidensdeling. Men da det svigtede på disse punkter, begyndte nedturen .

"Liberalism is dying primarily of self-inflicted wounds" .

Den 'bløde spændetrøje': Elitens kvælertag på debatten

Acemoglu beskriver en 'blød spændetrøje' – en gradvis, elite-drevet indsnævring af politiske og økonomiske muligheder, der langsomt kvalte den demokratiske debat. Denne proces manifesterede sig som:

• Opgivelse af fælles velstand: Stigende ulighed og stillestående lønninger for dem uden en universitetsuddannelse .
• Favorisering af den universitetsuddannede elite: Politik og kultur rykkede mod akademikeres og professionsindehaveres prioriteter og fremmedgjorde arbejderklassen .
• Afdrift fra ytringsfrihed og demokratisk selvstyre: Institutioner blev mindre lydhøre over for borgernes vilje .

AI som spejl: Samme krise, nye teknologier

Acemoglu trækker en direkte linje mellem dysfunktionen i AI-udviklingen og den, der rammer demokratiet. I begge domæner erstatter elitedrevet eskalering den brede, fornuftsbaserede fremgang . AI-debatten, siger han, "har en tendens til at eskalere alt" og drives af den samme kløft mellem den uddannede elite og resten af befolkningen . I stedet for at forme AI demokratisk til at støtte arbejdere, bliver teknologien brugt til at styrke virksomheder og regeringer mod medarbejdere og borgere .

Løsningen: 'Arbejderklassens liberalisme'

Acemoglu foreslår en ny politisk filosofi: 'Arbejderklassens liberalisme' (beskrevet som et 'Roosevelt-lignende' projekt) . Dens kerneelementer er:

• Genopbygning af fælles velstand: Omstyring af økonomisk politik for at gavne ikke-uddannede arbejdere gennem stærkere forhandlingsposition, bedre lønninger og inklusiv vækst .
• Demokratisk fornyelse: Genoplivning af institutioner for selvstyre og ytringsfrihed .
• Teknologisk omstilling: Formning af AI og automatisering til at øge menneskelige evner og styrke arbejdere i stedet for at erstatte dem .

Acemoglu understreger, at dette ikke er en tilbagevenden til 1950'ernes socialdemokrati, men en ny politisk filosofi, der genopfinder liberalismens oprindelige løfte for en teknologisk forstyrret, post-industriel verden .