Sudans borgerkrig i midten af august 2026: RSF's kollaps accelererer, mens guvernør hopper af og hundredvis overgiver sig

Omkring midten af august 2026 trådte Sudans borgerkrig ind i en ny fase. De paramilitære Rapid Support Forces (RSF), der allerede var under pres, blev ramt af en række slag, der signalerede en accelererende intern kollaps: afhopningen af militsens egenudnævnte guvernør i Kordofan-regionen, den største koordinerede overgivelse af RSF-befalingsmænd og -soldater hidtil, og en humanitær katastrofe, der nu er verdens største flygtningekrise. Her er en gennemgang af de centrale begivenheder og deres sammenhæng.

Afhopningen af RSF's guvernør i Kordofan

Det mest markante politiske slag mod RSF kom den 12.-13. august 2026, da Hamad Mohamed Hamed, RSF's egenudnævnte guvernør for Kordofan-regionen, trådte tilbage i en tv-transmitteret tale på Al Arabiya og hoppede over til den sudanesiske hær . I sin erklæring opfordrede Hamed andre RSF-kæmpere til at "vende tilbage til hjemlandets favn" og beskyldte paramilitærgruppen for at puste til stammemodsætninger og ødelægge byer . Flere analytikere påpegede, at afhopningen af en så højtstående politisk udpeget person punkterede RSF's image som en samlet front og kom, netop som hæren lagde massivt militært pres på i Nord-Kordofan .

Masseovergivelsen af 21 RSF-befalingsmænd og 270 soldater

Kun én dag efter guvernørens afhopning, den 13. august 2026, meddelte sudanesiske myndigheder, at 21 RSF-befalingsmænd og 270 soldater fra paramilitærets grupper 55 og 47 havde overgivet sig til de sudanesiske væbnede styrker i al-Dabbah . De overgivne styrker afleverede 37 kampkøretøjer. RSF kommenterede ikke umiddelbart på hændelsen . Dette var en af de største enkeltstående overgivelser i hele krigen og understregede de dybe sprækker i paramilitærets rækker, som i flere måneder havde vist tegn på belastning .

Bredere slagmarkskontekst: Hærens fremgang og RSF's reaktion

Afhopningerne og overgivelserne skete ikke i et vakuum. I slutningen af juli og begyndelsen af august 2026 vandt den sudanesiske hær afgørende sejre på slagmarken. Den genvandt kontrollen over en kritisk hovedvej, der forbinder hovedstaden Khartoum med Kordofans regionale hovedstad, El-Obeid, og afværgede flere RSF-angreb i Darfur-regionen . Som svar udsendte RSF-lederen Mohamed Hamdan Daglo ("Hemedti") en videobesked, hvori han fortalte sine soldater, at de var "frigjorte", og at han løsnede tøjlerne, så de kunne kæmpe uden begrænsninger – en besked, som mange tolkede som et tegn på desperation efter tabet af den strategiske vej .

Den menneskelige pris: Over 14 millioner fordrevne og mindst 52.900 døde

Krigens svimlende menneskelige omkostninger fortsatte med at stige. I midten af august 2026 rapporterede UNHCR og flere humanitære organisationer, at mere end 14 millioner mennesker var blevet drevet på flugt . Heraf var cirka 11,3 millioner internt fordrevne, mens millioner flere var flygtet som flygtninge til nabolande som Tchad, Egypten og Sydsudan . FN beskrev situationen som "den værste humanitære krise i verden" .

Hvad angår dødsfald, kommer den mest systematisk indsamlede opgørelse fra Armed Conflict Location & Event Data project (ACLED), som pr. juni 2026 havde registreret 52.904 kombinerede civile og kombattant-dødsfald . Det britiske indenrigsministerium (UK Home Office) citerede i en politisk notits fra juli 2026 dette tal som den bedst tilgængelige systematisk indsamlede opgørelse, men bemærkede samtidig, at samlede skøn fra andre kilder varierer fra 20.000 til 150.000 på grund af ekstrem underrapportering . Nogle FN-kilder har citeret højere civile dødstal på omkring 59.000 .