De amerikanske kritikpunkter den 14. august

USA's ambassadør til EU Andrew Puzder postede på X, at det var 'på tide, at EU leverer' på de forpligtelser, han hævdede, unionen havde indgået i en tidligere handelsaftale – nemlig at de grønne regler ikke skulle hæmme EU-US-handelen . Specifikke kritikpunkter omfattede:

• CSDDD og CSRD pålægger stadig uforholdsmæssige byrder på amerikanske virksomheder, selv efter EU's tilbagerulninger i 2025 .
• Ændringerne fra december 2025 reducerede kun amerikanske overholdelsesomkostninger med anslået 27-36 %, hvilket efterlader betydelige omkostninger intakte. En undersøgelse fra det amerikanske Repræsentanternes Hus anslog målbare initiale overholdelsesomkostninger til mellem 637 milliarder og 1.093 billioner dollars .
• Ledende formænd for Husets udvalg (Guthrie, Hill, Jordan) sendte et brev til de europæiske kommissærer, hvor de krævede yderligere tilbagerulninger og argumenterede for, at reglerne krænker ånden i det amerikansk-europæiske handels- og teknologiråd .
• Puzder betegnede CBAM som en 'forklædt told' der uretfærdigt rammer amerikansk eksport .

Den amerikanske regering anerkendte, at EU havde foretaget 'nogle positive reformer', men sagde, at de 'ikke fuldt ud imødekom de amerikanske bekymringer', og advarede om, at man 'vil tage alle nødvendige skridt for at imødegå urimelige byrder for amerikansk handel' .

Indrømmelserne i december 2025 (Omnibus I)

Den 9. december 2025 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til en foreløbig aftale, som blev vedtaget af Parlamentet den 16. december 2025 og endeligt godkendt af Rådet den 24. februar 2026 . Omnibus I-ændringerne blev offentliggjort i EU's Tidende den 26. februar 2026 og trådte i kraft den 18. marts 2026 .

De vigtigste indrømmelser var:

Samlet set fritog Omnibus I-ændringerne cirka 80 % af de virksomheder, der ville have været omfattet af de oprindelige direktiver . Ikke desto mindre viste undersøgelsen fra det amerikanske Repræsentanternes Hus, at ændringerne kun reducerede målbare initiale overholdelsesomkostninger for amerikanske virksomheder med mellem 27 % og 35 % .

De bredere handelsspændinger: CBAM og kinesisk transshipment

Striden rækker langt ud over CSRD og CSDDD.

CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism):

• CBAM trådte ind i sin endelige fase den 1. januar 2026, hvilket kræver, at EU-importører køber certifikater, der afspejler EU's CO2-pris på import af cement, jern/stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint .
• USA ser CBAM som en forklædt told, der vil eskalere kraftigt. For eksempel står en sending på 10.000 tons stål over for CO2-omkostninger på omkring €66.000 i dag, men det kan overstige €2,6 millioner ved fuld styrke i 2034 .
• Bruxelles forsvarer CBAM som et nødvendigt klimaredskab til at forhindre carbon leakage og insisterer på, at det er WTO-kompatibelt .

Risiko for kinesisk transshipment:

• Washington beskyldte Bruxelles for at muliggøre kinesisk omgåelse af amerikanske toldsatser og hævdede, at kinesiske varer sendes omveje gennem EU-havne for at undgå amerikanske afgifter .
• USA argumenterer for, at EU's relativt åbne handelspolitik og dets bæredygtighedsregler (som tilføjer overholdelsesomkostninger for amerikanske, men ikke for kinesiske statsejede virksomheder) skaber et ubalanceret spillested .
• Denne anklage tilføjer et lag af geopolitisk friktion: USA ønsker, at EU strammer toldhåndhævelsen mod transshipment, samtidig med at man kræver, at EU deregulerer sine egne grønne regler .

Det afgørende punkt

Der blev ikke indgået nogen aftale den 15. august 2026. EU stod fast og insisterede på, at dets Omnibus I-indrømmelser var endelige. USA optrappede retorikken omkring CSRD, CSDDD og CBAM, mens transshipment-striden forbliver uløst. Begge sider peger fingre ad hinanden omkring fairness og WTO-kompatibilitet, og risikoen for yderligere handelsescalation er fortsat høj.

De amerikanske kritikpunkter den 14. august

USA's ambassadør til EU Andrew Puzder postede på X, at det var 'på tide, at EU leverer' på de forpligtelser, han hævdede, unionen havde indgået i en tidligere handelsaftale – nemlig at de grønne regler ikke skulle hæmme EU-US-handelen . Specifikke kritikpunkter omfattede:

• CSDDD og CSRD pålægger stadig uforholdsmæssige byrder på amerikanske virksomheder, selv efter EU's tilbagerulninger i 2025 .
• Ændringerne fra december 2025 reducerede kun amerikanske overholdelsesomkostninger med anslået 27-36 %, hvilket efterlader betydelige omkostninger intakte. En undersøgelse fra det amerikanske Repræsentanternes Hus anslog målbare initiale overholdelsesomkostninger til mellem 637 milliarder og 1.093 billioner dollars .
• Ledende formænd for Husets udvalg (Guthrie, Hill, Jordan) sendte et brev til de europæiske kommissærer, hvor de krævede yderligere tilbagerulninger og argumenterede for, at reglerne krænker ånden i det amerikansk-europæiske handels- og teknologiråd .
• Puzder betegnede CBAM som en 'forklædt told' der uretfærdigt rammer amerikansk eksport .

Den amerikanske regering anerkendte, at EU havde foretaget 'nogle positive reformer', men sagde, at de 'ikke fuldt ud imødekom de amerikanske bekymringer', og advarede om, at man 'vil tage alle nødvendige skridt for at imødegå urimelige byrder for amerikansk handel' .

Indrømmelserne i december 2025 (Omnibus I)

Den 9. december 2025 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til en foreløbig aftale, som blev vedtaget af Parlamentet den 16. december 2025 og endeligt godkendt af Rådet den 24. februar 2026 . Omnibus I-ændringerne blev offentliggjort i EU's Tidende den 26. februar 2026 og trådte i kraft den 18. marts 2026 .

De vigtigste indrømmelser var:

Samlet set fritog Omnibus I-ændringerne cirka 80 % af de virksomheder, der ville have været omfattet af de oprindelige direktiver . Ikke desto mindre viste undersøgelsen fra det amerikanske Repræsentanternes Hus, at ændringerne kun reducerede målbare initiale overholdelsesomkostninger for amerikanske virksomheder med mellem 27 % og 35 % .

De bredere handelsspændinger: CBAM og kinesisk transshipment

Striden rækker langt ud over CSRD og CSDDD.

CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism):

• CBAM trådte ind i sin endelige fase den 1. januar 2026, hvilket kræver, at EU-importører køber certifikater, der afspejler EU's CO2-pris på import af cement, jern/stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint .
• USA ser CBAM som en forklædt told, der vil eskalere kraftigt. For eksempel står en sending på 10.000 tons stål over for CO2-omkostninger på omkring €66.000 i dag, men det kan overstige €2,6 millioner ved fuld styrke i 2034 .
• Bruxelles forsvarer CBAM som et nødvendigt klimaredskab til at forhindre carbon leakage og insisterer på, at det er WTO-kompatibelt .

Risiko for kinesisk transshipment:

• Washington beskyldte Bruxelles for at muliggøre kinesisk omgåelse af amerikanske toldsatser og hævdede, at kinesiske varer sendes omveje gennem EU-havne for at undgå amerikanske afgifter .
• USA argumenterer for, at EU's relativt åbne handelspolitik og dets bæredygtighedsregler (som tilføjer overholdelsesomkostninger for amerikanske, men ikke for kinesiske statsejede virksomheder) skaber et ubalanceret spillested .
• Denne anklage tilføjer et lag af geopolitisk friktion: USA ønsker, at EU strammer toldhåndhævelsen mod transshipment, samtidig med at man kræver, at EU deregulerer sine egne grønne regler .

Det afgørende punkt

Der blev ikke indgået nogen aftale den 15. august 2026. EU stod fast og insisterede på, at dets Omnibus I-indrømmelser var endelige. USA optrappede retorikken omkring CSRD, CSDDD og CBAM, mens transshipment-striden forbliver uløst. Begge sider peger fingre ad hinanden omkring fairness og WTO-kompatibilitet, og risikoen for yderligere handelsescalation er fortsat høj.