Følsomme data på spil

Ifølge et udkast til aftalen, som er dateret 22. september 2022, vil den tillade udveksling af en lang række personoplysninger, herunder:

• Navne, ID-numre og lokalitetsdata
• Genetisk og biometrisk information
• Oplysninger om politiske synspunkter, religiøs overbevisning og privatliv

Disse kategorier går langt ud over almindelige politioplysninger og omfatter følsomme 'særlige kategorier' af data i henhold til EU's databeskyttelsesforordning (GDPR).

Interne advarsler ignoreret

En lækket juridisk vurdering fra november 2022 fra EU-Rådets Juridiske Tjeneste konkluderede, at Kommissionens udkast til aftalen brød både EU-ret og folkeret på flere punkter :

• Udkastet indeholdt en undtagelsesklausul, der ville tillade brug af personoplysninger i 'geografiske områder, der kom under Israels administration efter 1967' – det vil sige de besatte palæstinensiske områder, herunder Østjerusalem .
• Rådets jurister advarede om, at dette ville være 'første gang, en international aftale mellem Unionen og Israel vil finde anvendelse på de områder, Israel besatte i 1967', hvilket i praksis ville legitimere besættelsen .
• Kommissionen blev fundet at have overskredet sit forhandlingsmandat og brudt EU's traktatregler ved i fire år (2018-2022) at undlade at konsultere Rådets dedikerede arbejdsgruppe .

På trods af disse alvorlige påtaler reviderede Kommissionen aldrig udkastet og fortsatte forhandlingerne. Rådet opdaterede heller ikke sit forhandlingsmandat fra 2018 .

Risici for palæstinensere

Kritikere peger på en række alvorlige risici, hvis aftalen bliver en realitet:

• Efterretninger der kan føre til drab: Eitan Diamond, senior juridisk ekspert ved International Humanitarian Law Centre, advarede om, at data overført gennem aftalen 'kan blive brugt som efterretninger til støtte for beslutninger om at målrette og dræbe palæstinensere' .
• Kriminalisering og bevægelsesfrihed: Efterforsker Giacomo Zandonini bemærkede, at den største trussel er omkring 'kriminalisering, begrænsninger af bevægelsesfrihed og fodring af efterretninger til israelske agenturer' .
• Risiko for palæstinensere i Europa: Der er bekymring for, at data om palæstinensere i Europa kan blive delt med Israel og brugt til politisk undertrykkelse .
• Legitimering af besættelsen: Aftalen ville formelt udvide EU-Israel-samarbejdet til at omfatte besat område, hvilket modsiger EU's mangeårige retsposition og ICJ's rådgivende udtalelse fra 2024 om, at Israel må afslutte sin ulovlige tilstedeværelse på palæstinensisk område .

Kommissionens svar

EU-Kommissionen har nægtet at kommentere på 'indholdet af fortrolige udvekslinger, møder eller forhandlingspositioner vedrørende internationale forhandlinger, herunder dem med Israel' . I en kort offentlig erklæring har Kommissionen sagt, at enhver aftale vil 'indeholde garantier, der beskytter grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelsesgarantier, såsom begrænsninger i brugen af data i forbindelse med dødsstraf' .

I slutningen af juli 2026 stillede 27 medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP'er) et skriftligt spørgsmål til Kommissionen for at få klarhed over formålet med de igangværende møder, forhandlingsstatus og menneskerettighedsrisiciene . Pr. midten af august 2026 har Kommissionen ikke offentliggjort et substantielt svar.

Følsomme data på spil

Ifølge et udkast til aftalen, som er dateret 22. september 2022, vil den tillade udveksling af en lang række personoplysninger, herunder:

• Navne, ID-numre og lokalitetsdata
• Genetisk og biometrisk information
• Oplysninger om politiske synspunkter, religiøs overbevisning og privatliv

Disse kategorier går langt ud over almindelige politioplysninger og omfatter følsomme 'særlige kategorier' af data i henhold til EU's databeskyttelsesforordning (GDPR).

Interne advarsler ignoreret

En lækket juridisk vurdering fra november 2022 fra EU-Rådets Juridiske Tjeneste konkluderede, at Kommissionens udkast til aftalen brød både EU-ret og folkeret på flere punkter :

• Udkastet indeholdt en undtagelsesklausul, der ville tillade brug af personoplysninger i 'geografiske områder, der kom under Israels administration efter 1967' – det vil sige de besatte palæstinensiske områder, herunder Østjerusalem .
• Rådets jurister advarede om, at dette ville være 'første gang, en international aftale mellem Unionen og Israel vil finde anvendelse på de områder, Israel besatte i 1967', hvilket i praksis ville legitimere besættelsen .
• Kommissionen blev fundet at have overskredet sit forhandlingsmandat og brudt EU's traktatregler ved i fire år (2018-2022) at undlade at konsultere Rådets dedikerede arbejdsgruppe .

På trods af disse alvorlige påtaler reviderede Kommissionen aldrig udkastet og fortsatte forhandlingerne. Rådet opdaterede heller ikke sit forhandlingsmandat fra 2018 .

Risici for palæstinensere

Kritikere peger på en række alvorlige risici, hvis aftalen bliver en realitet:

• Efterretninger der kan føre til drab: Eitan Diamond, senior juridisk ekspert ved International Humanitarian Law Centre, advarede om, at data overført gennem aftalen 'kan blive brugt som efterretninger til støtte for beslutninger om at målrette og dræbe palæstinensere' .
• Kriminalisering og bevægelsesfrihed: Efterforsker Giacomo Zandonini bemærkede, at den største trussel er omkring 'kriminalisering, begrænsninger af bevægelsesfrihed og fodring af efterretninger til israelske agenturer' .
• Risiko for palæstinensere i Europa: Der er bekymring for, at data om palæstinensere i Europa kan blive delt med Israel og brugt til politisk undertrykkelse .
• Legitimering af besættelsen: Aftalen ville formelt udvide EU-Israel-samarbejdet til at omfatte besat område, hvilket modsiger EU's mangeårige retsposition og ICJ's rådgivende udtalelse fra 2024 om, at Israel må afslutte sin ulovlige tilstedeværelse på palæstinensisk område .

Kommissionens svar

EU-Kommissionen har nægtet at kommentere på 'indholdet af fortrolige udvekslinger, møder eller forhandlingspositioner vedrørende internationale forhandlinger, herunder dem med Israel' . I en kort offentlig erklæring har Kommissionen sagt, at enhver aftale vil 'indeholde garantier, der beskytter grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelsesgarantier, såsom begrænsninger i brugen af data i forbindelse med dødsstraf' .

I slutningen af juli 2026 stillede 27 medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP'er) et skriftligt spørgsmål til Kommissionen for at få klarhed over formålet med de igangværende møder, forhandlingsstatus og menneskerettighedsrisiciene . Pr. midten af august 2026 har Kommissionen ikke offentliggjort et substantielt svar.