Anthony Rowley: Verdens ledere sover, mens AI løber løbsk – ligesom med klimaet og dronerne

Den britiske økonom og mangeårige Asien-kommentator Anthony Rowley retter i en klumme i South China Morning Post den 15. august 2026 en frontal kritik mod verdens politiske ledere . Hans budskab er klart: Verden sover, mens kunstig intelligens (AI) er ved at løbe løbsk.

En 'grotesk underdrivelse'

Rowley indleder med at afvise betegnelsen af den ukontrollerede AI-adoption som et 'tveægget sværd'. Det er, skriver han, en 'grotesk underdrivelse' . Han kalder i stedet situationen for en 'kalkuleret risiko, der afspejler en sørgelig og potentielt tragisk mangel på ansvarligt lederskab, især i de vestlige lande' .

Ligesom klimaet – og dronerne

Poenget understreges med to skarpe sammenligninger. Verdens ledere, siger Rowley, er 'sløve' over for AI præcis, som de er 'utilstrækkeligt bekymrede over truslerne fra klimaforandringer eller dronekrig' . I alle tre tilfælde er de blevet 'lulget i søvn af løfter om AI's fordele for effektivitet og profit' . Sammenligningen med dronekrig er ikke tilfældig: Flere kilder peger på, at AI allerede er ved at blive indlejret i militære systemer, og at vinduet for regulering af autonome våben lukker hastigt .

Det lovede guld vs. AI, der går amok

Rowley beskriver en skarp kontrast:

• Det lovede potentiale: Lederne forsikrer os om, at AI vil øge produktiviteten og den økonomiske vækst. For udviklingslandene, især i Asien, skal det være en 'særlig velsignelse', der gør dem i stand til at springe over de århundreder, det tog Vesten at nå sit nuværende udviklingstrin .

• Den voksende dokumentation for fare: Samtidig, skriver Rowley, hober beviserne sig op på, at AI 'er gået amok' nogle steder og 'viser sin magt til at volde omfattende ødelæggelse for os alle, hvis den får lov at løbe uhæmmet' . Han noterer, at der er kvalificerede stemmer, som nu kræver kontrol med AI-udviklingen, 'før teknologien selv tager kontrollen over os' .

• Finansverdenens blinde vinkel: Rowley påpeger, at for Wall Street og det finansielle samfund bliver AI udelukkende set gennem linsen af 'det antagne potentiale til at generere massive profitter' – og slet ikke gennem risikobrillen . Det er et synspunkt, han også har gentaget i andre kommentarer om AI-boblen på aktiemarkederne .

Verdensbanken lægger låg på – af frygt for Trump

En væsentlig del af Rowleys kritik rammer Verdensbanken. Bankens store World Development Report 2026 blev i bred omtale fremstillet som optimistisk: AI kan give 'et århundredes udvikling på et årti' for fattige lande, og den truer kun 4,5 % af jobbene i lav- og mellemindkomstlande .

Rowley hævder, at Verdensbanken, selvom den stadig er indflydelsesrig i internationale anliggender – også 'under den amerikanske præsident Donald Trumps regeringstid' – bevidst har tonet advarslerne ned . Han skriver, at banken 'muligvis i et forsøg på at undgå at vække Trumps vrede – hvis egne interesser i AI, tech og kryptovaluta er betragtelige – og for at formilde finansmoguler på Wall Street og andre steder, vælger at balancere mellem AI-revolutionens påståede dyder og laster' .

Rowleys pointe er, at Verdensbanken dermed kommer til at underspille de eksistentielle risici, fordi den tilpasser sit budskab til et politisk klima under en præsident med økonomiske interesser i sektoren .