Ruslands svar

Moskvas reaktion har været afvisende og ligger på linje med den hidtidige hårde linje:

• Benægter at have modtaget forslagene direkte. Russisk vicerudenrigsminister Sergej Ryabkov hævdede den 13. august, at Moskva ikke havde modtaget nogen information om de nye forslag fra USA .
• Holder fast i maksimalkrav. Kreml gentog, at deres holdning til fredsbetingelser ikke har ændret sig siden Putins krav fra 2024 – at Ukraine fuldt ud skal afstå fire oblaster (Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja, Kherson) og Krim, opgive NATO-ambitioner og acceptere demilitarisering .
• Vil ikke længere returnere besat territorium. Bloomberg rapporterede i juli 2026 med henvisning til kilder tæt på Kreml, at Rusland ikke længere har til hensigt at returnere noget besat ukrainsk land som en del af en aftale; Putin siges at ville beholde besatte dele af Sumy og Kharkiv som "bufferzoner" .
• Afviser delvise våbenhviler. Den 14. august afviste Ruslands udenrigsministerium en tyrkisk foreslået våbenhvile i Sortehavet med henvisning til, at de "ikke ser grundlag" for en .
• Udenrigsminister Lavrov understregede den 14. august, at Rusland ikke er villig til at acceptere en våbenhvile, der fastfryser frontlinjen, og gentog Ruslands forpligtelse til at fortsætte krigen, indtil man kan sikre sig en "langsigtet, pålidelig og bæredygtig" aftale på egne præmisser .

Institute for the Study of War vurderede den 14. august, at "Kreml-embedsmænd fortsætter med at gentage Ruslands uvilje til at indgå i meningsfulde fredsforhandlinger, der ikke opfylder Ruslands krav om Ukraines fuldstændige kapitulation" .

Zelenskyjs forventede rolle til USA

Zelenskyj ønsker, at USA spiller en central, aktiv rolle som både mægler og garant. Han har specifikt opfordret Washington til at:

• Styrke Ukraines luftforsvar som en forudsætning for enhver forhandlet aftale .
• Øge presset på Moskva gennem diplomatiske og tvangsmæssige foranstaltninger for at bringe Rusland til forhandlingsbordet .
• Være vært for forhandlinger på højt niveau. Ukraine venter på ankomsten af en amerikansk delegation, angiveligt med udsendingene Steve Witkoff og Jared Kushner, for at fremme samtalerne .
• Genoptage engagementet efter USA's konflikt med Iran. Fredsforhandlingerne gik i stå, da USA's opmærksomhed blev rettet mod konflikten med Iran, og Kyiv ønsker, at Washington igen fokuserer på at afslutte krigen i Ukraine .

Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha bekræftede i begyndelsen af august, at fredsforhandlingsprocessen med USA i øjeblikket er "sat på pause", og at Kyiv venter på den amerikanske delegations ankomst .

Centrale stridspunkter i de fastlåste forhandlinger

Følgende tabel sammenfatter de grundlæggende uenigheder, der har forhindret enhver substantiel fremgang:

Med begge sider så fastlåste i deres positioner og Moskva, der ikke viser vilje til kompromis, er udsigterne til et diplomatisk gennembrud på kort sigt dystre. USA's planlagte besøg i både Ukraine og Rusland vil være en afgørende test af, om Washington kan rykke ved dynamikken.

Ruslands svar

Moskvas reaktion har været afvisende og ligger på linje med den hidtidige hårde linje:

• Benægter at have modtaget forslagene direkte. Russisk vicerudenrigsminister Sergej Ryabkov hævdede den 13. august, at Moskva ikke havde modtaget nogen information om de nye forslag fra USA .
• Holder fast i maksimalkrav. Kreml gentog, at deres holdning til fredsbetingelser ikke har ændret sig siden Putins krav fra 2024 – at Ukraine fuldt ud skal afstå fire oblaster (Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja, Kherson) og Krim, opgive NATO-ambitioner og acceptere demilitarisering .
• Vil ikke længere returnere besat territorium. Bloomberg rapporterede i juli 2026 med henvisning til kilder tæt på Kreml, at Rusland ikke længere har til hensigt at returnere noget besat ukrainsk land som en del af en aftale; Putin siges at ville beholde besatte dele af Sumy og Kharkiv som "bufferzoner" .
• Afviser delvise våbenhviler. Den 14. august afviste Ruslands udenrigsministerium en tyrkisk foreslået våbenhvile i Sortehavet med henvisning til, at de "ikke ser grundlag" for en .
• Udenrigsminister Lavrov understregede den 14. august, at Rusland ikke er villig til at acceptere en våbenhvile, der fastfryser frontlinjen, og gentog Ruslands forpligtelse til at fortsætte krigen, indtil man kan sikre sig en "langsigtet, pålidelig og bæredygtig" aftale på egne præmisser .

Institute for the Study of War vurderede den 14. august, at "Kreml-embedsmænd fortsætter med at gentage Ruslands uvilje til at indgå i meningsfulde fredsforhandlinger, der ikke opfylder Ruslands krav om Ukraines fuldstændige kapitulation" .

Zelenskyjs forventede rolle til USA

Zelenskyj ønsker, at USA spiller en central, aktiv rolle som både mægler og garant. Han har specifikt opfordret Washington til at:

• Styrke Ukraines luftforsvar som en forudsætning for enhver forhandlet aftale .
• Øge presset på Moskva gennem diplomatiske og tvangsmæssige foranstaltninger for at bringe Rusland til forhandlingsbordet .
• Være vært for forhandlinger på højt niveau. Ukraine venter på ankomsten af en amerikansk delegation, angiveligt med udsendingene Steve Witkoff og Jared Kushner, for at fremme samtalerne .
• Genoptage engagementet efter USA's konflikt med Iran. Fredsforhandlingerne gik i stå, da USA's opmærksomhed blev rettet mod konflikten med Iran, og Kyiv ønsker, at Washington igen fokuserer på at afslutte krigen i Ukraine .

Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha bekræftede i begyndelsen af august, at fredsforhandlingsprocessen med USA i øjeblikket er "sat på pause", og at Kyiv venter på den amerikanske delegations ankomst .

Centrale stridspunkter i de fastlåste forhandlinger

Følgende tabel sammenfatter de grundlæggende uenigheder, der har forhindret enhver substantiel fremgang:

Med begge sider så fastlåste i deres positioner og Moskva, der ikke viser vilje til kompromis, er udsigterne til et diplomatisk gennembrud på kort sigt dystre. USA's planlagte besøg i både Ukraine og Rusland vil være en afgørende test af, om Washington kan rykke ved dynamikken.