Strategien opererer angiveligt på mindst to centrale fronter: at teste NATOs forpligtelse til kollektivt forsvar og at destabilisere Moldova, et land strategisk placeret mellem Ukraine og NATO-medlemmet Rumænien.

Moldova: Ruslands næsthøjeste prioritet efter Ukraine

Moldova indtager en central og eskalerende rolle i Kremls bredere planer. Ifølge NYT-rapporten og vestlige efterretningsofficerer definerer Kremls nuværende prioriteringshierarki to hovedopgaver: at erobre Ukraine er førsteprioriteten, og at få kontrol over Moldova er andenprioriteten.

Moldova har en afgørende strategisk værdi. Det er positioneret som et springbræt til at lægge yderligere pres på Kyiv og Europa. Kreml har angiveligt heller ikke opgivet ambitionen om at skabe en landkorridor gennem det sydlige Ukraine til den udbryderregion Transnistrien, hvor russiske tropper allerede er stationerede.

Inde i den hemmelige operation for at destabilisere Moldova

Undersøgelsen beskriver en flerlags Kreml-kampagne designet til at afspore Moldovas pro-europæiske regering under ledelse af præsident Maia Sandu. Operationen kombinerer flere forskellige taktikker:

• Træningslejre i Serbien, Bosnien og Rusland: GRU (russisk militær efterretningstjeneste) har organiseret træning af unge moldovere i Serbien, Bosnien og Moskva-regionen. Deltagerne blev betalt cirka 400 euro for undervisning i våbenhåndtering, gadekampe og modstand mod politiet.
• Massiv stemmekøbsordning: Operationen orkestreres af Sergej Kirijenko, vicechef for den russiske præsidentadministration. Han bruger den flygtede oligark Ilan Shor – allerede dømt i Moldova til 15 år for en svindelsag på 1 milliard dollar – som en central mellemmand. I dens nuværende fase involverer ordningen at betale over 150.000 moldoviske borgere for at stemme på pro-russiske kandidater og imod europæisk integration. Dette bygger på tidligere, lignende ordninger: i 2024 afslørede moldovisk politi overførslen af 39 millioner dollars via den russiske bank Promsvyazbank til at købe stemmer ved præsidentvalget og EU-referendummet. En rapport fra 2025 fra SIS (Moldovas efterretnings- og sikkerhedstjeneste) bekræftede omfattende russisk indblanding i det referendum.
• Indflydelse gennem betalte præster, cyberangreb og propaganda: Kampagnen inkluderer også betaling af ortodokse præster for at sprede pro-russiske fortællinger og koordinering af cyberangreb og desinformationsnetværk på tværs af civilsamfundet. Det bredere mål er at rekruttere politikere, journalister og eksperter til at sprede Kremls fortællinger og uddybe interne splittelser i landet.

Energiinfrastruktur som et våben: Angreb på Ukraine og Moldova

Undersøgelsen forbinder Ruslands bredere energikrig mod Ukraine direkte med destabiliseringen af Moldova. Strategien involverer angreb på Ukraines infrastruktur, der har direkte, ødelæggende afsmittende effekter på Moldova.

• Angreb på Ukraines elnet: Mellem december 2025 og februar 2026 udførte Rusland 15 store angreb på Ukraines energiinfrastruktur – mere end tredobling af den gennemsnitlige angrebsrate set i de foregående tre vintre. En OHCHR-rapport fra juni 2026 bekræftede, at russiske væbnede styrker systematisk angreb energiproduktion, -transmission og -distributionsfaciliteter gennem vinteren 2025-2026, ofte ved hjælp af hundredvis af våben i koordinerede bølger.
• Angreb på Moldovas elledning: I marts 2026 nåede disse angreb et kritisk punkt for Moldova. Et russisk droneangreb på energiinfrastruktur i det sydlige Ukraine deaktiverede den højspændte Isaccea-Vulcănești-elledning, som leverer op til 70 % af Moldovas elektricitet ved at forbinde det til Rumænien. Moldovas parlament stemte efterfølgende 72-101 for at erklære en 60-dages nødtilstand i energisektoren.
• Miljøtrussel: Tidligere i marts 2026 forårsagede et separat droneangreb på Novodnestrovsk-vandkraftværket i det vestlige Ukraine et større olieudslip i Dnister (Nistru)-floden, kilden til 70 % af Moldovas drikkevand, hvilket tilføjede en miljø- og folkesundhedskrise til energinødsituationen.

Bredere trussel: Et muligt angreb på et NATO-medlem (2026–2029)

Undersøgelsen af Moldova er en del af en større alarm, der slås af vestlige efterretningstjenester. Den 6. august 2026 rapporterede The Wall Street Journal om friske amerikanske efterretningsvurderinger, der advarede om, at Putin kunne iværksætte et begrænset angreb på et NATO-medlem – et træk designet til at teste Artikel 5 og splitte alliancen.

Tidslinjen for et sådant angreb er sat mellem efteråret 2026 og 2029. Scenarierne under overvejelse spænder fra cyberangreb og skjult sabotage til en lille landinvasion i et land på NATOs østflanke, såsom de baltiske stater eller Polen.

Hybridtrusler og falsk-flag-frygt på NATOs østflanke

Sideløbende med truslen om en direkte militær sondering er der en accelererende kampagne af hybride operationer. En central frygt er et russisk falsk-flag-angreb.

• Falsk-flag-advarsel: Den 6. august 2026 udtalte Litauens forsvarsminister Robertas Kaunas, at Rusland kan bruge beslaglagde ukrainsk fremstillede droner til at udføre en falsk-flag-operation mod de baltiske stater. Den polske vicepremierminister og forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz udsendte en lignende advarsel den 21. juli.
• Accelererende luftrumsindtrængninger: Den overordnede tendens med russiske fly, drone- og missilkrænkelser af NATOs luftrum er steget kraftigt. Sporede hændelser steg fra blot 4 i 2022 til 18 i 2025. Situationen eskalerede dramatisk i anden halvdel af 2025: 30 mistænkte eller bekræftede indtrængninger blev registreret alene mellem september 2025 og januar 2026.

Eskaleringsvinduet: 'Så tidligt som efteråret 2026'

Polske og baltiske embedsmænd har advaret om, at Putin kan forsøge at udløse en krise så tidligt som efteråret 2026. Dette stemmer overens med tidligere vurderinger. I juni 2025 advarede den tyske forsvarschef general Carsten Breuer BBC om, at et russisk angreb på NATO inden for fire år var et realistisk scenarie, med henvisning til Ruslands massive optrapning af tankproduktionen.

Vigtig usikkerhed og kilder: Den originale NYT-undersøgelse er afhængig af anonyme embedsmænd fra to lande. Kreml har afvist beskyldningerne. Rapporteringen understøttes dog af korroborerende amerikanske og europæiske efterretningsvurderinger, open source-data om energiangreb og luftrumskrænkelser samt uafhængig undersøgende journalistik om Moldovas valg.

Strategien opererer angiveligt på mindst to centrale fronter: at teste NATOs forpligtelse til kollektivt forsvar og at destabilisere Moldova, et land strategisk placeret mellem Ukraine og NATO-medlemmet Rumænien.

Moldova: Ruslands næsthøjeste prioritet efter Ukraine

Moldova indtager en central og eskalerende rolle i Kremls bredere planer. Ifølge NYT-rapporten og vestlige efterretningsofficerer definerer Kremls nuværende prioriteringshierarki to hovedopgaver: at erobre Ukraine er førsteprioriteten, og at få kontrol over Moldova er andenprioriteten.

Moldova har en afgørende strategisk værdi. Det er positioneret som et springbræt til at lægge yderligere pres på Kyiv og Europa. Kreml har angiveligt heller ikke opgivet ambitionen om at skabe en landkorridor gennem det sydlige Ukraine til den udbryderregion Transnistrien, hvor russiske tropper allerede er stationerede.

Inde i den hemmelige operation for at destabilisere Moldova

Undersøgelsen beskriver en flerlags Kreml-kampagne designet til at afspore Moldovas pro-europæiske regering under ledelse af præsident Maia Sandu. Operationen kombinerer flere forskellige taktikker:

• Træningslejre i Serbien, Bosnien og Rusland: GRU (russisk militær efterretningstjeneste) har organiseret træning af unge moldovere i Serbien, Bosnien og Moskva-regionen. Deltagerne blev betalt cirka 400 euro for undervisning i våbenhåndtering, gadekampe og modstand mod politiet.
• Massiv stemmekøbsordning: Operationen orkestreres af Sergej Kirijenko, vicechef for den russiske præsidentadministration. Han bruger den flygtede oligark Ilan Shor – allerede dømt i Moldova til 15 år for en svindelsag på 1 milliard dollar – som en central mellemmand. I dens nuværende fase involverer ordningen at betale over 150.000 moldoviske borgere for at stemme på pro-russiske kandidater og imod europæisk integration. Dette bygger på tidligere, lignende ordninger: i 2024 afslørede moldovisk politi overførslen af 39 millioner dollars via den russiske bank Promsvyazbank til at købe stemmer ved præsidentvalget og EU-referendummet. En rapport fra 2025 fra SIS (Moldovas efterretnings- og sikkerhedstjeneste) bekræftede omfattende russisk indblanding i det referendum.
• Indflydelse gennem betalte præster, cyberangreb og propaganda: Kampagnen inkluderer også betaling af ortodokse præster for at sprede pro-russiske fortællinger og koordinering af cyberangreb og desinformationsnetværk på tværs af civilsamfundet. Det bredere mål er at rekruttere politikere, journalister og eksperter til at sprede Kremls fortællinger og uddybe interne splittelser i landet.

Energiinfrastruktur som et våben: Angreb på Ukraine og Moldova

Undersøgelsen forbinder Ruslands bredere energikrig mod Ukraine direkte med destabiliseringen af Moldova. Strategien involverer angreb på Ukraines infrastruktur, der har direkte, ødelæggende afsmittende effekter på Moldova.

• Angreb på Ukraines elnet: Mellem december 2025 og februar 2026 udførte Rusland 15 store angreb på Ukraines energiinfrastruktur – mere end tredobling af den gennemsnitlige angrebsrate set i de foregående tre vintre. En OHCHR-rapport fra juni 2026 bekræftede, at russiske væbnede styrker systematisk angreb energiproduktion, -transmission og -distributionsfaciliteter gennem vinteren 2025-2026, ofte ved hjælp af hundredvis af våben i koordinerede bølger.
• Angreb på Moldovas elledning: I marts 2026 nåede disse angreb et kritisk punkt for Moldova. Et russisk droneangreb på energiinfrastruktur i det sydlige Ukraine deaktiverede den højspændte Isaccea-Vulcănești-elledning, som leverer op til 70 % af Moldovas elektricitet ved at forbinde det til Rumænien. Moldovas parlament stemte efterfølgende 72-101 for at erklære en 60-dages nødtilstand i energisektoren.
• Miljøtrussel: Tidligere i marts 2026 forårsagede et separat droneangreb på Novodnestrovsk-vandkraftværket i det vestlige Ukraine et større olieudslip i Dnister (Nistru)-floden, kilden til 70 % af Moldovas drikkevand, hvilket tilføjede en miljø- og folkesundhedskrise til energinødsituationen.

Bredere trussel: Et muligt angreb på et NATO-medlem (2026–2029)

Undersøgelsen af Moldova er en del af en større alarm, der slås af vestlige efterretningstjenester. Den 6. august 2026 rapporterede The Wall Street Journal om friske amerikanske efterretningsvurderinger, der advarede om, at Putin kunne iværksætte et begrænset angreb på et NATO-medlem – et træk designet til at teste Artikel 5 og splitte alliancen.

Tidslinjen for et sådant angreb er sat mellem efteråret 2026 og 2029. Scenarierne under overvejelse spænder fra cyberangreb og skjult sabotage til en lille landinvasion i et land på NATOs østflanke, såsom de baltiske stater eller Polen.

Hybridtrusler og falsk-flag-frygt på NATOs østflanke

Sideløbende med truslen om en direkte militær sondering er der en accelererende kampagne af hybride operationer. En central frygt er et russisk falsk-flag-angreb.

• Falsk-flag-advarsel: Den 6. august 2026 udtalte Litauens forsvarsminister Robertas Kaunas, at Rusland kan bruge beslaglagde ukrainsk fremstillede droner til at udføre en falsk-flag-operation mod de baltiske stater. Den polske vicepremierminister og forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz udsendte en lignende advarsel den 21. juli.
• Accelererende luftrumsindtrængninger: Den overordnede tendens med russiske fly, drone- og missilkrænkelser af NATOs luftrum er steget kraftigt. Sporede hændelser steg fra blot 4 i 2022 til 18 i 2025. Situationen eskalerede dramatisk i anden halvdel af 2025: 30 mistænkte eller bekræftede indtrængninger blev registreret alene mellem september 2025 og januar 2026.

Eskaleringsvinduet: 'Så tidligt som efteråret 2026'

Polske og baltiske embedsmænd har advaret om, at Putin kan forsøge at udløse en krise så tidligt som efteråret 2026. Dette stemmer overens med tidligere vurderinger. I juni 2025 advarede den tyske forsvarschef general Carsten Breuer BBC om, at et russisk angreb på NATO inden for fire år var et realistisk scenarie, med henvisning til Ruslands massive optrapning af tankproduktionen.

Vigtig usikkerhed og kilder: Den originale NYT-undersøgelse er afhængig af anonyme embedsmænd fra to lande. Kreml har afvist beskyldningerne. Rapporteringen understøttes dog af korroborerende amerikanske og europæiske efterretningsvurderinger, open source-data om energiangreb og luftrumskrænkelser samt uafhængig undersøgende journalistik om Moldovas valg.