570 milliarder dollars i AI-gæld: Derfor låner tech-giganterne som aldrig før

Har kreditmarkederne slet ikke prissat risikoen? – Jo, det er de begyndt på

Påstanden om, at kreditmarkederne slet ikke har indregnet nogen risikopræmie, er ikke længere korrekt. Her er status:

Hvor spreadene stadig er lave:

• Den primære årsag til, at spreadene ikke er eksploderet, er, at låntagerne er blandt verdens højest kreditværdige selskaber – Microsoft, Alphabet, Amazon og Meta – alle med ratings på AA eller A og klassiske stærke balancer . Investorer ser dem som næsten risikofrie over en 5-10-årig horisont, selv hvis AI-afkastet skuffer. Efterspørgslen har været særlig stærk på dollar-denominerede obligationer, men bankerne noterer, at markedet nærmer sig mætningsgrænsen i nogle valutaer .

Hvor risikopræmien er begyndt at vise sig:

• Kredit default swap (CDS) spændene for de store AI-selskaber er steget markant gennem 2026, især for dem med svagere balancer som Oracle .
• Dækningsgraderne for hyperscaler-obligationer falder, hvilket tyder på aftagende investorefterspørgsel og potentielt højere afkastkrav .
• Goldman Sachs og andre peger på 'efterspørgsels-træthed' på det amerikanske dollarmarked, hvor euro-denominerede Amazon- og Alphabet-obligationer klarer sig bedre end de amerikanske modstykker .
• Kreditvurderingsbureauet Fitch Ratings har officielt advaret om, at en korrektion på AI-markedet kan blive en væsentlig risiko for virksomhedskreditmarkederne .

Problemet med den skjulte 'skyggegæld'

Den mest bekymrende strukturelle udfordring er væksten i skjulte forpligtelser:

• En undersøgelse fra Nikkei Asia viser, at fem førende hyperscalers (Alphabet, Microsoft, Amazon, Meta, Oracle) har holdt mere end 1,65 billioner dollars i gæld uden for deres balancer, sammenlignet med cirka 1,35 billioner dollars i officielt oplyste forpligtelser .
• Den Internationale Betalingsbank (BIS) har kaldt denne voksende pulje af ikke-balanceført privat kredit for 'skyggegæld', der knytter hyperscalers til ikke-bank långivere og forsikringsselskaber på en måde, der stort set ikke eksisterede før 2024 .
• Goldman Sachs anslår, at hyperscalers' samlede lejeforpligtelser for datacentre, forskningsfaciliteter og kontorer beløber sig til cirka 800 milliarder dollars, meget af det struktureret gennem joint ventures og særlige formålsselskaber, der udskyder balanceregistrering .
• Disse konstruktioner er fuldt lovlige under SEC's regler, men de betyder, at de offentlige balancer ikke længere giver et fuldstændigt billede af, hvem der bærer risikoen, hvis AI-afkastene udebliver eller forsinkes .

Hovedkonklusionen

Bølgen på 570 milliarder dollars er et rationelt svar på AI's umættelige kapitalbehov blandt verdens mest kreditværdige låntagere. Men forestillingen om, at markedet slet ikke har indregnet nogen risikopræmie, er forældet i midten af 2026 – CDS-spænd stiger, efterspørgslen aftager, og både Fitch, BIS og den amerikanske centralbank har påpeget systemiske bekymringer. Den reelle risiko, der stadig er underprissat, er de 1,65 billioner dollars i ikke-balanceførte forpligtelser og det uigennemsigtige net af privat kredit, lejeaftaler og joint ventures, der kan gøre en AI-korrektion til en kreditbegivenhed, der rammer forsikringsselskaber, private kreditfonde og obligationsinvestorer på måder, som traditionel balanceanalyse ikke kan fange.