Fidel Castros 100-årsdag: Raúl Castro vender tilbage, mens Cuba står i sin værste krise i årtier

Den 13. august 2026 markerede Cuba 100-året for Fidel Castros fødsel med en politisk-kulturel galla i Karl Marx Teatret i Havanna, deltaget af over 1.500 aktivister og repræsentanter fra 63 lande . Arrangementet bød på en optræden af børneteatergruppen La Colmenita, der gennem billeder og sang skildrede Castros liv . Præsident Miguel Díaz-Canel holdt en tale, hvor han hyldede Castros arv og beskyldte USA for at pålægge Cuba en 'brutal og umoralsk' blokade .

Raúl Castros bemærkelsesværdige optræden

Raúl Castro, den 95-årige tidligere præsident og Fidels bror, gjorde en sjælden offentlig optræden ved begivenheden og modtog en varm ovation, da han trådte ind i teatret i sin traditionelle olivengrønne uniform . Hans optræden var særlig bemærkelsesværdig, fordi han havde været fraværende ved mindehøjtideligheden den 26. juli for angrebet på Moncada-kasernen – første gang i mindst 30 år, at han missede den begivenhed, hvilket havde givet næring til spekulationer om hans helbred . Han viste sig også offentligt for første gang, siden han i maj 2026 blev tiltalt af amerikanske føderale anklagere på anklager relateret til mord og narkoterrorisme .

Kontrasten til den økonomiske krise

Fejringen udspillede sig på baggrund af Cubas værste økonomiske og politiske krise i årtier . I januar 2026 indførte Trump-administrationen en brændstofblokade, der truede med told på ethvert land, der eksporterede olie til Cuba, hvilket afskar venezuelanske forsendelser . Yderligere sanktioner blev annonceret den 23. juli 2026, hvilket udvidede restriktionerne til nøglesektorer i Cubas økonomi .

Brændstofblokaden forårsagede næsten daglige strømafbrydelser, der varede op til 20 timer, hvilket tvang cubanerne til at planlægge deres liv omkring, hvornår lyset måske ville vende tilbage . Medicinmanglen blev forværret, mad rådnede i køleskabe uden strøm, og sundhedsvæsenet kom under alvorligt pres, hvor vice-sundhedsministre advarede om, at ustabil strøm direkte truer patienternes overlevelse . Cubas i forvejen ineffektive statsstyrede økonomi gled ind i en fuldblæst krise, hvor millioner stod over for alvorlige vanskeligheder .

Midt i krisen har den cubanske regering gennemført begrænsede markedsorienterede reformer og indledt forhandlinger med den amerikanske regering, selvom Díaz-Canel udelukkende tilskriver forværringen til eksterne faktorer . FN's rettighedseksperter fordømte de nye amerikanske sanktioner og advarede om, at de presser Cuba ud i en 'fuldblæst krise', og opfordrede til international handling .

Blandede følelser – borgere og Díaz-Canel

Præsident Díaz-Canel erkendte, at Cuba gennemgår 'et af de sværeste øjeblikke i årtier', men tilskrev det udelukkende til amerikansk pres, og lovede at forsvare 'social retfærdighed' og insisterede på, at 'Cuba giver ikke op' .

Nogle borgere udtrykte længsel efter Fidel. Argelia Mustelier, en 61-årig pensionist i Det Gamle Havanna, sagde: 'Fidel efterlod os alt, alt godt, der kom fra Cubas revolutionære proces. I disse vanskelige tider ... ville han have fundet en måde at bringe lidt lykke til sit land' .

Men yngre generationer så Fidel som arkitekten bag det system, der førte til den nuværende krise. En ung cubaner fortalte AP: 'Vores generation oplevede ikke revolutionens triumfer. Vi oplever kun dens fiaskoer' . Da kommunistpartiet erklærede 'Fidel er evig', eksploderede sociale medier i sarkasme og indignation, hvor brugere kædede Castros 'evighed' sammen med strømafbrydelser, vandmangel, affaldsbunker og udbredt elendighed .