2026 på vej til at blive det varmeste år målt – El Niño og klimaforandringer slår rekorder

Årsager til prognosen:

• En hurtigt voksende El Niño, der opstod i juni 2026 og er langt kraftigere end først forventet .
• Menneskeskabt global opvarmning som den underliggende basis for de høje temperaturer .
• Rekordhøje havtemperaturer – juli 2026 havde den højeste gennemsnitlige havoverfladetemperatur nogensinde målt for en juli måned .
• Forskere beskriver det som en 'one-two punch' af accelereret opvarmning kombineret med en supersized El Niño .

Vigtigt forbehold: Forskellige institutter bruger forskellige metoder. NOAA anslog i august 2026, at der ingen chance var for at 2026 ville overgå 2024, og gav 61 % sandsynlighed for at året bliver det næst- eller tredjevarmeste . Forskellen afspejler, hvordan institutterne modellerer El Niños fremtidige forløb og dens forsinkede effekt på de globale temperaturer.

Ekstreme hedebølger i midten af 2026

Europa oplevede den værste hedebølgesæson nogensinde:

• Vesteuropa havde den varmeste juni-juli-periode nogensinde med en gennemsnitstemperatur på 21,62 °C, omkring 2,79 °C over gennemsnittet for 1991-2020 .
• Flere hedebølger startede allerede i maj 2026 og fortsatte gennem august; nogle lande oplevede deres fjerde hedebølge i sæsonen i begyndelsen af august .
• En maksimal temperatur på 46,5 °C blev målt i Noto på Sicilien, Italien, den 22. juli 2026 .
• Den ekstreme varme førte til omfattende skovbrande, langvarig tørke og tusindvis af forventede varmrelaterede dødsfald .

Global kontekst:

• Juli 2026 var globalt set den næstvarmeste juli nogensinde med gennemsnitlige overfladelufttemperaturer 1,47 °C over det førindustrielle niveau .
• Verdens meteorologiorganisation (WMO) rapporterede, at ekstrem varme bliver hyppigere, mere intens og længerevarende globalt, drevet af klimaforandringer og ikke kun El Niño .
• Rekordhøje land- og havoverfladetemperaturer samt tørke, skovbrande og oversvømmelser prægede klimaet i juli og begyndelsen af august 2026 .

Politiske tiltag og klimaforhandlinger

FN's klimaforhandlinger:

• Bonns klimakonference (8.-18. juni 2026) samlede næsten 200 lande til tekniske forhandlinger, men centrale spørgsmål som tilpasningsfinansiering, tilpasningsfonden, reduktionsambitioner og kulstofmarkeder forblev stort set uløste inden COP31 .
• COP31 var planlagt til november 2026 i Antalya, Tyrkiet .
• Global Climate Action Agenda status midt på året viste, at mere end 120 'Planer til at accelerere løsninger' var blevet lanceret siden COP30 i Belém (november 2025), og at der blev handlet på tværs af bestyrelseslokaler, rådhuse og landbrug .
• Genève klimatopmøde (august 2026): Over 190 lande underskrev en ny global klimaaftale, der forpligter til at halvere CO₂-udledningen inden 2030, herunder udfasning af kul og øget finansiering af grøn teknologi til udviklingslande .

Nationale tiltag:

• Oman offentliggjorde en ny klimaplan med et absolut reduktionsmål på op til 33 % i perioden 2024-2035, afhængigt af international støtte .
• UNFCCC rapporterede, at organisationen ved midten af 2026 havde modtaget 77 tilpasningsmeddelelser, 75 nationale tilpasningsplaner og 170 nationalt bestemte bidrag med tilpasningskomponenter .
• Europa-Parlamentet offentliggjorde en analyse i anledning af 10-årsdagen for Parisaftalen, der bemærkede, at fuld implementering af de nuværende løfter ville føre til en global temperaturstigning langt over 1,5 °C .

WMO's og WHO's advarsler:

• WMO slog fast, at perioder med ekstrem varme bliver hyppigere, mere intense og længerevarende, efterhånden som klimaforandringerne varmer planeten op .
• WMO understregede, at global opvarmning og højtrykssystemer, ikke kun El Niño, var de primære årsager til Europas hedebølger .