Ukrainske droneangreb lammer Moskvas største olieraffinaderi i mindst seks måneder

Ukrainske droner rammer Moskvas største olieraffinaderi – to gange på tre dage

I juni 2026 gennemførte Ukraine to dristige og præcise droneangreb mod Moskvas største olieraffinaderi, Gazprom Neft Moskva Raffinaderi i Kapotnya-distriktet, blot 15 km sydøst for Kreml . Angrebene lammede anlægget totalt og fjernede omkring 40 % af hovedstadens brændstofforsyning . Her følger en detaljeret gennemgang af begivenhederne, skaderne og de politiske konsekvenser.

16. juni: Første angreb lammer primær enhed

Tidligt om morgenen den 16. juni ramte ukrainske langtrækkende droner raffinaderiet . Moskvas borgmester Sergej Sobyanin bekræftede, at mindst én drone havde forårsaget skade, og at 25 droner var blevet 'ødelagt' over byen . Angrebet antændte en stor brand og ramte den primære destillationsenhed ELOU-AVT-6, som udgør 53 % af anlæggets kapacitet . To industrielle kilder oplyste til Reuters, at hele raffinaderiet indstillede driften . Alle fire Moskva-lufthavne indførte flyverestriktioner . Der blev ikke rapporteret om tilskadekomne . Ifølge analyse fra OSINT-gruppen Defense Express trængte dronerne igennem mindst fire lag af russisk luftforsvar .

18. juni: Andet angreb slår begge enheder ud

Kun to dage senere, den 18. juni, slog Ukraine til igen – denne gang med et af de største droneangreb mod Moskva siden krigens begyndelse . Russiske embedsmænd rapporterede, at mindst 194 droner blev opsnappet på vej mod byen . Verificerede videoer viste flere brande på raffinaderiet, og OSINT-analytikere rapporterede træffere på flere centrale enheder, herunder det moderne Euro+-kompleks . Angrebet tvang evakuering af Ruslands største lufthavn og forstyrrede flytrafikken i alle Moskvas lufthavne . Der var ingen meldinger om dræbte eller sårede.

Euro+-komplekset slået ud i mindst seks måneder

De to angreb fik katastrofale følger for raffinaderiets produktionskapacitet.

• Begge primære råolieenheder blev ødelagt: Angrebet den 16. juni ødelagde den ene enhed (ELOU-AVT-6), og angrebet den 18. juni ødelagde den anden (Euro+-komplekset). Dette stoppede 100 % af al råolieforarbejdning på anlægget .
• Den 24. juni rapporterede Reuters, at reparationerne ifølge to industrielle kilder ville tage mindst seks måneder, og at raffinaderiet sandsynligvis ikke ville genoptage produktionen før 2027 . Euro+-komplekset blev specifikt identificeret som kritisk beskadiget .
• Pr. 27. juli – mere end seks uger efter angrebene – var raffinaderiet stadig fuldstændig lukket uden nogen form for delvis drift .

Raffinaderiet leverer normalt omkring 40 % af Moskvas brændstof. Denne forsyning blev effektivt fjernet fra markedet .

Zelenskyjs begrundelse: 'Fuldt berettiget reaktion'

Præsident Volodymyr Zelenskyj bekræftede, at Ukraine stod bag begge angreb, og kaldte dem en direkte og berettiget reaktion på russiske bombardementer af ukrainske byer .

• Den 16. juni udtalte han, at angrebet 'viser Ukraines rækkevidde', og at sådanne angreb ville fortsætte som 'langtrækkende sanktioner' mod Ruslands krigsmaskine .
• Den 18. juni skrev han på sociale medier: 'Dette er en fuldt berettiget reaktion på russiske angreb mod vores byer og samfund' . Kyiv henviste specifikt til et russisk angreb tidligere på ugen, der havde beskadiget det næsten 1.000 år gamle Kyiv-Petjersk Lavra-kloster . Rusland benægtede at have ramt klosteret .

Zelenskyj beskrev hele kampagnen som 'langtrækkende sanktioner' designet til at tvinge Moskva til forhandlingsbordet og fratage Rusland indtægter til at finansiere krigen .

Moskvas reaktion

Rusland fordømte angrebene og truede med optrapning. Kreml beskrev angrebene som 'terrorhandlinger' mod civil infrastruktur og advarede om, at Ukraine ville få konsekvenser at mærke . Inden for få timer efter angrebet den 18. juni signalerede russiske embedsmænd, at et gengældelsesangreb var nært forestående .

Russiske gengældelsesangreb mod Ukraine

Rusland reagerede med en markant optrapning af egne langdistanceangreb mod ukrainsk forsvars- og energiinfrastruktur.

• Natten til den 1.-2. juli gennemførte Rusland et massivt koordineret drone- og missilangreb mod Kyiv, der dræbte mindst 17 civile og sårede mange flere . Moskva beskrev eksplicit dette som gengældelse for de ukrainske angreb på oliefaciliteter, som havde skabt brændstofmangel og lagt pres på præsident Putin .
• I ugerne efter angrebene intensiverede Rusland sin kampagne med præcisionsangreb på ukrainske energianlæg og forsvarsfaciliteter, herunder elnet, transformatorstationer og militærindustrielle anlæg over hele landet .

Angrebene på Moskva-olieraffinaderiet markerede en strategisk optrapning af Ukrains dybdeangrebskampagne. Ved at slå et af Ruslands største brændstofaktiver ud i mindst et halvt år påførte Kyiv Rusland et betydeligt økonomisk og logistisk slag – men udløste samtidig en bølge af russisk gengældelse mod ukrainske byer og kritisk infrastruktur.