3. Aktiv russisk flåde eskorterer og beskytter skyggefartøjer
Siden slutningen af 2025 er den russiske flåde begyndt at operere "helt åbenlyst" i Østersøen, med hovedopgaven at eskortere skyggeflådens tankskibe . I maj 2025 krænkede et russisk kampfly estisk luftrum for at eskortere et skyggetankskib væk fra et estisk forsøg på at gribe ind
. Kremls talsmand Dmitrij Peskov offentligt erklærede, at Rusland ville forsvare sine skyggeflådefartøjer med "alle tilgængelige midler"
.
4. Eskalering af hybride hændelser
Analysen i Small Wars Journal dokumenterer, at aktører tilknyttet den russiske stat siden efteråret 2024 har været ansvarlige for en voksende række af forstyrrende hændelser – territoriale krænkelser, GPS-jamming og efterforskning af infrastruktur – udført af en stadig mere militariseret skyggeflåde . Lansing Institute bemærker, at skyggeflådens fartøjer nu opererer som fremskudte platforme for russisk efterretningsindsamling og magtprojektion
.
NATO – Operation Baltic Sentry
NATO lancerede Operation Baltic Sentry i januar 2025 med udsendelse af fregatter, maritime patruljefly og flådedroner for at beskytte kritisk undersøisk infrastruktur . Analysen i Small Wars Journal vurderer dog, at Baltic Sentry er "en meningsfuld start, men de nuværende håndhævelses- og overvågningsindsatser er stadig utilstrækkelige, da langt de fleste skyggeflådefartøjer fortsat opererer uforstyrret i regionen"
.
Royal Navy – Øget overvågning
Estlands dilemma
Estland, et frontlinje-NATO-land i Østersøen, har besluttet ikke at tilbageholde russiske skyggeflådefartøjer i Østersøen af frygt for, at beslaglæggelse af olietankskibe kunne fremprovokere et direkte militært svar fra Moskva – en Reuters-rapport beskrev risikoen som for høj . Dette understreger den hårfine linje, NATO-medlemmerne balancerer mellem håndhævelse og eskalering.
Beviserne er samstemmende og konsistente på tværs af 2025–2026: Ruslands skyggeflåde har bevæget sig fra økonomisk omgåelse til et åbenlyst paramilitært og hybridkrigsførelsesinstrument, hvor den russiske flåde nu fysisk eskorterer kommercielle tankskibe gennem NATO-farvande. NATOs Baltic Sentry og Royal Navys øgede overvågning repræsenterer de primære vestlige svar, men analytikere bemærker, at håndhævelsen er delvis, og at risikoen for en direkte flådekonfrontation – uanset om det skyldes en mislykket bordning, en utilsigtet kollision eller en bevidst optrapning – er højere end på noget tidspunkt siden Den Kolde Krig.