Belejringen af Qusra: 9.–14. august 2026

Belejringen begyndte søndag den 9. august, da bosættere, der i november 2025 havde etableret en illegal udpost i Qusra (nær Nablus), eskalerede deres angreb på tre palæstinensiske hjem . De blokerede veje, afskar vand og elektricitet og fangede omkring 15 personer – herunder mindst to børn – uden forsyninger inde i husene. FN's kontor for menneskerettigheder (OHCHR) beskrev situationen som en 'skrækkelig terror' .

En modstridende rolle for israelske styrker

Det israelske militærs reaktion var inkonsekvent og høstede bred kritik. Onsdag den 12. august rykkede israelske tropper ind i området og kom i konfrontation med bosætterne, idet de brugte tåregas i et sjældent sammenstød, mens de forsøgte at rydde udposten . Tropperne trak sig dog tilbage, efter de ikke formåede at sprede bosætterne, og familierne forblev fanget .

Dagen efter, den 13. august, ændrede militæret kurs. Tropperne tog stilling inde i de belejrede palæstinensiske hjem og besatte dermed de huse, som familierne forsvarede . Samtidig beordrede hæren nogle palæstinensere til at evakuere deres hjem. Qusras borgmester, Abdel Azim Wadi, sagde, at militærets handlinger i praksis støttede bosætterne . Hæren trak senere evakueringsordren tilbage og meddelte, at soldaterne havde fået besked på, at 'Qusras beboere vil blive i deres hjem' . Militæret oplyste, at det havde fjernet to illegale udposter og tilbageholdt én israeler .

FN's og USA's fordømmelse

OHCHR appellerede den 13. august til de israelske myndigheder om at beskytte de fangede familier og kaldte belejringen en del af en 'intensiverende kampagne' for at beslaglægge palæstinensisk jord . Kun få uger tidligere, den 29. juli, havde OHCHR advaret om, at bosættervolden havde nået et 'rekordhøjt niveau', og at bosættere og israelske sikkerhedsstyrker 'ofte' havde handlet sammen for at angribe palæstinensiske samfund .

Den amerikanske ambassadør i Israel, Mike Huckabee, kom med en bemærkelsesværdig skarp irettesættelse og kaldte belejringen en 'forfærdelig terrorhandling' og krævede fjernelse af det, han kaldte 'israelske terrorister' fra området .

Den bredere fordrivelseskrise

Belejringen af Qusra er ikke en isoleret hændelse. Bosættervolden er eksploderet i 2026. I slutningen af juli rapporterede OHCHR, at bosætterangreb i gennemsnit lå på over 60 om dagen – en stigning på 63% i forhold til 2025 . Denne vold, kombineret med adgangsrestriktioner, havde fordrevet over 2.000 palæstinensere i august 2026 . I marts 2026 var næsten 1.700 palæstinensere allerede blevet fordrevet, hvilket oversteg det samlede antal for hele 2025 . Sikkerhedsrådet fik den 11. august at vide, at Vestbredden var ved et 'sprængpunkt' . Israelske myndigheder har i 2026 også godkendt eller fremmet omkring 12.360 boligenheder i bosættelserne .

'Overhængende risiko' for UNRWA i Østjerusalem

Samtidig med bosættervolden står FN's agentur for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) over for en eksistentiel trussel i Østjerusalem. I januar 2026 skiftede israelske myndigheder låsene på UNRWA's sundhedscenter i Jerusalem og indstillede ydelserne . FN's generalsekretær, António Guterres, 'fordømte kraftigt' det, han kaldte en 'ulovlig indtrængen og lukning' af faciliteten, som betjener hundredvis af palæstinensiske flygtninge dagligt .

Derudover stormede og rev israelske styrker bygninger ned i UNRWA's hovedkvarter i Østjerusalem i januar 2026 . Agenturets sidste fungerende facilitet i Østjerusalem, Qalandiya Træningscenter, er blevet stormet af israelske styrker fem gange i 2026 . Disse handlinger følger den israelske Knesset-lovgivning, der blev vedtaget i oktober 2024 og ændret i december 2025, som forbyder UNRWA at operere på israelsk-deklareret suverænt territorium og forhindrer israelske myndigheder i at have kontakt med agenturet, hvilket bringer alle UNRWA's tilbageværende faciliteter i Østjerusalem i overhængende risiko for lukning .

Belejringen af Qusra: 9.–14. august 2026

Belejringen begyndte søndag den 9. august, da bosættere, der i november 2025 havde etableret en illegal udpost i Qusra (nær Nablus), eskalerede deres angreb på tre palæstinensiske hjem . De blokerede veje, afskar vand og elektricitet og fangede omkring 15 personer – herunder mindst to børn – uden forsyninger inde i husene. FN's kontor for menneskerettigheder (OHCHR) beskrev situationen som en 'skrækkelig terror' .

En modstridende rolle for israelske styrker

Det israelske militærs reaktion var inkonsekvent og høstede bred kritik. Onsdag den 12. august rykkede israelske tropper ind i området og kom i konfrontation med bosætterne, idet de brugte tåregas i et sjældent sammenstød, mens de forsøgte at rydde udposten . Tropperne trak sig dog tilbage, efter de ikke formåede at sprede bosætterne, og familierne forblev fanget .

Dagen efter, den 13. august, ændrede militæret kurs. Tropperne tog stilling inde i de belejrede palæstinensiske hjem og besatte dermed de huse, som familierne forsvarede . Samtidig beordrede hæren nogle palæstinensere til at evakuere deres hjem. Qusras borgmester, Abdel Azim Wadi, sagde, at militærets handlinger i praksis støttede bosætterne . Hæren trak senere evakueringsordren tilbage og meddelte, at soldaterne havde fået besked på, at 'Qusras beboere vil blive i deres hjem' . Militæret oplyste, at det havde fjernet to illegale udposter og tilbageholdt én israeler .

FN's og USA's fordømmelse

OHCHR appellerede den 13. august til de israelske myndigheder om at beskytte de fangede familier og kaldte belejringen en del af en 'intensiverende kampagne' for at beslaglægge palæstinensisk jord . Kun få uger tidligere, den 29. juli, havde OHCHR advaret om, at bosættervolden havde nået et 'rekordhøjt niveau', og at bosættere og israelske sikkerhedsstyrker 'ofte' havde handlet sammen for at angribe palæstinensiske samfund .

Den amerikanske ambassadør i Israel, Mike Huckabee, kom med en bemærkelsesværdig skarp irettesættelse og kaldte belejringen en 'forfærdelig terrorhandling' og krævede fjernelse af det, han kaldte 'israelske terrorister' fra området .

Den bredere fordrivelseskrise

Belejringen af Qusra er ikke en isoleret hændelse. Bosættervolden er eksploderet i 2026. I slutningen af juli rapporterede OHCHR, at bosætterangreb i gennemsnit lå på over 60 om dagen – en stigning på 63% i forhold til 2025 . Denne vold, kombineret med adgangsrestriktioner, havde fordrevet over 2.000 palæstinensere i august 2026 . I marts 2026 var næsten 1.700 palæstinensere allerede blevet fordrevet, hvilket oversteg det samlede antal for hele 2025 . Sikkerhedsrådet fik den 11. august at vide, at Vestbredden var ved et 'sprængpunkt' . Israelske myndigheder har i 2026 også godkendt eller fremmet omkring 12.360 boligenheder i bosættelserne .

'Overhængende risiko' for UNRWA i Østjerusalem

Samtidig med bosættervolden står FN's agentur for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) over for en eksistentiel trussel i Østjerusalem. I januar 2026 skiftede israelske myndigheder låsene på UNRWA's sundhedscenter i Jerusalem og indstillede ydelserne . FN's generalsekretær, António Guterres, 'fordømte kraftigt' det, han kaldte en 'ulovlig indtrængen og lukning' af faciliteten, som betjener hundredvis af palæstinensiske flygtninge dagligt .

Derudover stormede og rev israelske styrker bygninger ned i UNRWA's hovedkvarter i Østjerusalem i januar 2026 . Agenturets sidste fungerende facilitet i Østjerusalem, Qalandiya Træningscenter, er blevet stormet af israelske styrker fem gange i 2026 . Disse handlinger følger den israelske Knesset-lovgivning, der blev vedtaget i oktober 2024 og ændret i december 2025, som forbyder UNRWA at operere på israelsk-deklareret suverænt territorium og forhindrer israelske myndigheder i at have kontakt med agenturet, hvilket bringer alle UNRWA's tilbageværende faciliteter i Østjerusalem i overhængende risiko for lukning .